Menu
Søg
10 danske produktionsvirksomheder vil eksperimentere med open source
6. februar 2018
I denne uge skyder Dansk Design Center og 10 danske produktionsvirksomheder gang i programmet REMODEL, hvor virksomhederne vil udforske nye forretningsmodeller baseret på open source-principper, vidensdeling og co-creation.

Rundt omkring i verden udbredes open source-begrebet med lynets hast i forretningsmodeller hos verdens førende teknologi-virksomheder. Open source er et begreb der oprindeligt kommer fra softwareverdens, og beskriver en metode hvor en producent deler hele softwarens opskrift med omverdenen og tillader andre, selv konkurrenter, at være med-skabere. I de seneste år er begrebet dog også begyndt at røre på sig inden for produktionen af fysiske produkter; det man internationalt kalder for open source hardware. Her er det ikke bare software-opskrifter, men også designet af varen, som gøres frit tilgængeligt. Således går man fra klassiske forretningsmodeller, der begrænser adgangen til (og reproduktionen af) en vare, til istedet at vende tingene på hovedet: Dette gør det bl.a. muligt at skabe store, globale communities af medskabere (ingeniører, kodere, designere), hvilket mindsker virksomhedens egne udviklingsomkostninger og accellererer innovationshastigheden i takt med at flere og flere bidrager.

Global ekspertpanel agerer sparringspartnere og mentorer
Dette fænomen er REMODEL programmet sat i verden for at undersøge og afkode, og i løbet af det seneste år har Dansk Design Center dels inviteret 10 danske virksomheder til at være med og ydermere skabt et slagkraftigt internationalt ekspertpanel af aktører, som har konkret erfaring med open source principper i etableringen af nye forretningsmodeller og strategier. Læs mere baggrund om programmet her.

8 ugers design-sprint på egen adresse – med virtuel mentorhjælp
I løbet af de kommende 8 uger - fra 5. februar til 23. marts - vil virksomhederne arbejde sig henimod en stærkt strategisk forståelse af open source-begrebet, og derudover gennem øvelser, faciliteret diskussion og legende opgaver udarbejde en skitse til en konkret open source-baseret strategi og forretningsmodel for ét af deres eksisterende produkter.

Arbejdet sker fra deres egen adresse, og hver uge modtager de med posten en arbejdspakke med arbejdsredskaber, instrukser og tutorial-videoer.

Et team på 2-4 personer i virksomheden - med deltagelse fra ledelse, forretningsudvikling og produktionspersonalet - bruger så 4 timer hver uge på at løse opgaverne inden de sender dem digitalt retur til feedback fra ekspertpanelet, som vil agere virtuelle mentorer for virksomhederne.

De 10 danske produktionsvirksomheder var i sidste uge samlet til REMODEL kick-off.
De 10 danske produktionsvirksomheder var i sidste uge samlet til REMODEL kick-off.
De 10 danske produktionsvirksomheder var i sidste uge samlet til REMODEL kick-off.
De 10 danske produktionsvirksomheder var i sidste uge samlet til REMODEL kick-off.

Fokus på open sourcing af fysiske varer
Virksomhederne, der deltager i REMODEL, er alle produktionsvirksomheder, idet formålet med REMODEL er at undersøge hvordan open source principper kan styrke forretningsgrundlaget og innovationen for producenter af fysiske varer. De deltagende virksomheder er:

  • Grundfos

  • Husum & Lindholm

  • Kinetic Mobiles Copenhagen

  • Novozymes

  • OUT-SIDER A/S

  • Sitpack ApS

  • Stykka

  • TagTomat

  • Tekpartner

  • Thürmer Tools

Feltet af virksomheder tælles således en bred vifte af både nogle af Danmarks største virksomheder, en håndfuld SMV’er og enkelte virksomheder i start-up størrelse. Endvidere repræsenterer de et forskelligartet spektrum af brancher, som inkluderer eksempelvis industriværktøj, enzymer, pumper, møbler og urban gardening systemer. Valget af virksomheder i varierende størrelse og på tværs af felter skal nemlig give REMODEL programmet maksimal læring om hvilke greb og dynamikker, som gør sig gældende når nye, udfordrende forretningsmodeller skal skrues sammen.

Kick-off møde har sat processen igang
Virksomhederne var samlet i sidste uge til et officielt kick-off møde, hvor der foruden virksomhederne deltagelse i programmet og deraf følgende interne sprint-arbejde også blev taget spadestik til et tværgående vidensdelingsforum hvor sejre og udfordringer kan diskuteres.

Alfred Birkegaard og Alexander Moldt Nielsen fra Novozymes, som leder virksomhedens deltagelse i REMODEL, udtaler:

“Vi håber at programmet vil udstyre os med nye open source værktøjer og inspiration, som kan støtte vores open innovation-rejse i HelloScience og andre initiativer. Vi er i særdeleshed interesserede i at lære mere om hvordan vi bedre kan forstå samarbejdspartneres adfærd og behov, og oversætte dette til nye gensidigt gavnende innovationssystemer for Novozymes og samarbejdspartnere.”

Vi vil løbende rapportere fra programmet her på danskdesigncenter.dk samt på vores Medium kanal for REMODEL. Du kan også følge med i vores nye REMODEL nyhedsbrev.

Seneste

Seneste
Nyhedsbrev
Få nyheder om Dansk Design Centers aktiviteter direkte i din inbox