Menu
Søg
18 virksomhedscases viser designs værdi som innovationsværktøj
16. marts 2017
18 danske virksomheder har i nyskabende partnerskaber med design- og innovationsrådgivere løst hver deres innovationsudfordring. Med design som omdrejningspunkt var missionen at øge virksomhedernes innovationshøjde og evne til hurtigt at udvikle nye forretningsidéer, produkter og services, med kunden i fokus og høj træfsikkerhed i markedet.
REMA 1000 og Kontrapunkt
Fra CSR-strategi til hverdagspraksis: REMA 1000 og Kontrapunkt
Thürmer Tools og Kontrapunkt
Thürmer Tools møder fremtiden med 3D-print: Thürmer Tools og Kontrapunkt
BLÜCHER og 3PART
Fra producent til servicevirksomhed: BLÜCHER og 3PART.
SKOV A/S og Attention
Fra tech specs til værdi: SKOV A/S og Attention
Zoo og  2+1 Idébureau
Medarbejdere nytænker Zoo med gæsterne i bur: Zoo og 2+1 Idébureau
Cramo og Gramstrup+CO/Permanent Beta
CEO blev projektleder for innovationsproces: Cramo og Gramstrup+CO/Permanent Beta
MP Pension og IS IT A BIRD
Design gør pension nærværende: MP Pension og IS IT A BIRD
BCHG - CIFF og Urgent.Agency
Messedesign med gæsten i centrum: BCHG - CIFF og Urgent.Agency
Comwell og FUTU
Udvikler fremtidens konference: Comwell og FUTU
Eksperimentarium for veterinærsektoren:  E-VET og ImageConsult
Eksperimentarium for veterinærsektoren: E-VET og ImageConsult
Elos Medtech Pinol og MOEF
Fra reaktiv producent til proaktiv videnspartner: Elos Medtech Pinol og MOEF
Maersk Oil og SkabelonDesign
Medarbejdere skaber infografik af kompleks data: Maersk Oil og SkabelonDesign
MEC Switches og Produktdesignerne
Mekaniske knapper i en verden af touch screens: MEC Switches og Produktdesignerne
Solar Danmark, Granyon og CPH ID
Digital transformation gjorde traditionel grossistvirksomhed til serviceudbyder: Solar Danmark, Granyon og CPH ID.
 OK og Hatch & Bloom
Kunderne skal tale om el: OK og Hatch & Bloom
Moment og 1508
Ny virksomhed lynhurtigt med design: Moment og 1508

Partnerskaberne udsprang af Plus-programmet, som er medfinansieret af Markedsmodningsfonden og drevet i et konsortium mellem Dansk Design Center, Dansk Industri (DI), Danmarks Tekniske Universitet (DTU) og designbranchens organisation, Design denmark.

De 18 virksomheder repræsenterer et bredt udsnit af det danske erhvervsliv, og har alle fokuseret på hver deres specifikke udfordring. I samarbejde med innovations- og designrådgiverne har virksomhederne i løbet af 2-6 måneder arbejdet designdrevet med nuværende eller fremtidige innovationsudfordringer, hvilket har givet dem mulighed for at opnå distance til drift og hverdag samt et nyt perspektiv på virksomheden og det omkringliggende marked.

Partnerskabernes arbejde har taget afsæt i designtænkning og i designmetoder, som bruges til effektivt at facilitere innovation og give innovationsprocesser optimale forudsætninger. Designtænkning handler bl.a. om at anvende en iterativ proces, hvor man, med udgangspunkt i kunden eller brugerens perspektiv, konstant udfordrer interne antagelser og tester nye services og produkter og dermed udvikler løsninger med størst mulig værdi for kunden.

”Vi ved, at design og designmetoder kan booste virksomheders innovationskraft og tempo, når det bruges i forretningsudvikling, f.eks. i form af brugerdrevet udvikling, visuelle værktøjer, eksperimenter og hurtig prototyping. Plus-programmet har fundet nye måder at føre dén viden ud i livet og ind i forretningen, i konkrete partnerskaber omkring udfordringer, som virksomhederne selv har vurderet var de mest relevante,” forklarer Christian Bason, Dansk Design Centers administrerende direktør.

Vi ved, at design og designmetoder kan booste virksomheders innovationskraft og tempo, når det bruges i forretningsudvikling, f.eks. i form af brugerdrevet udvikling, visuelle værktøjer, eksperimenter og hurtig prototyping.

Christian Bason, adm. direktør, Dansk Design Center

Det har resulteret i optimering af innovationskultur og ledelse, skabt nye virksomheder, produkter og forretningsmodeller og tilsammen illustrerer forløbene, at designdrevet innovation er en mangeartet størrelse, og at dens værdi først er åbenbar, når man har prøvet det på egen krop.

På baggrund af partnerskaberne er der skrevet cases og lavet film, der giver indblik i de 18 forskellige virksomheder, deres udfordringer og virkeligheder. Bredden af virksomhedstyper i Plus-programmet og diversiteten af udfordringer viser, at design har langt bredere, strategiske anvendelsesmuligheder end blot produktudvikling.

Alle partnerskaberne havde samme udgangspunkt: Hvordan kan man skabe mest værdi for kunden? Med dette afsæt har hvert partnerskab oplevet, at et sådant projekt ofte ikke kan isoleres i enkelte afdelinger, men kræver helhedstænkning på tværs af organisationen og en forretningsstrategi med et nuanceret, vedvarende og inkluderende brugerperspektiv. Netop derfor har de fleste partnerskaber resulteret i projekter, der rækker ud over Plus-programmet.

Selvom hver enkeltstående case præsenterer specifikke innovationsudfordringer, kan man spore behov, der går på tværs af virksomhedernes udfordringer:

  • Digitalisering – Kapacitet til at drive digital transformation og udvilke digitale produkter og services.
  • Servitization – Udviklingen fra en produktorienteret til en serviceorienteret forretningsstrategi.
  • Innovationskultur – At skabe en innovativ innovationskultur, som er gearet til at imødekomme nye markedsvilkår.
  • Brugerindsigt – Behov for at udfordre interne antagelser om virksomheden, produkter mm. og i stedet tage udgangspunkt i brugerens perspektiv.

Alle cases taler deres tydelige sprog: Fremtiden er nu – og den skal designes. Udfordringer kan blive til konkurrencemæssige fordele, hvis virksomheden erkender, at de skal arbejde med innovation i praksis og ikke lade det forblive et abstrakt begreb.

Publikation
Download cases
Publikation
Download værktøj
Seneste
Nyhedsbrev
Få nyheder om Dansk Design Centers aktiviteter direkte i din inbox