Menu
Søg
BLÜCHER: Fra producent til servicevirksomhed
24. august 2016
Ambitiøs innovation i dansk metalvirksomhed: Virksomheden BLÜCHER satser på nye markeder og kundesegmenter med servicedesign. I et samarbejde med designbureauet 3PART har stålvirksomheden taget hul på et ambitiøst forløb, der skal udvide forretningen.

BLÜCHER er førende inden for afløbssystemer i rustfrit stål og en del af den verdensomspændende koncern Watts Water Technologies: “Inden for vores niche er vi en leder på verdensplan. Men når man producerer produkter, der ikke er mere avanceret end vores, så skal vi fastholde udviklingen for at holde vores position”, pointerer Søren Davidsen, Marketing Manager hos BLÜCHER og forklarer, at udviklingsprocesserne kun kan åbnes til en vis grad, da der altid er stor risiko for at blive kopieret.

“Hvis vi ikke bliver provokeret, så tænker vi jo bare i vores egen lille hverdag.”

Søren Davidsen, Marketing Manager hos BLÜCHER

BLÜCHER har en lang tradition for produktudvikling, men de har aldrig arbejdet systematisk med udvikling af immaterielle produkter. I forløbet med 3PART har virksomheden afprøvet og implementeret nye processer og metoder, der sikrer, at ideer til nye produkter og services ikke kun fødes internt, men primært identificeres og verificeres i dialog med markedet.

Design som forandringsfacilitator
Selvom BLÜCHER er en virksomhed, der skaber egne produkter, så fungerer de i lige så høj grad som producent for andre virksomheder. Derfor består meget af BLÜCHERs arbejde primært i at agere leverandører ­ at varetage forespørgsel fra andre virksomheder. Men denne position ønsker metalvirksomheden at gøre op med. For BLÜCHER har det været en stor øjenåbner at arbejde med designerne fra 3PART, hvis tilgang til udvikling er meget anderledes end normal praksis i en klassisk rustfrit stål industrivirksomhed.

“Lige nu er vi lidt en producentvirksomhed. Men vi vil gerne gå over til at være en servicevirksomhed, der leverer hele løsningen. Hvis vi ikke bliver provokeret, så tænker vi jo bare i vores egen lille hverdag – indeni vores egen lille osteklokke”, understreger Søren Davidsen.

Denne designcase stammer fra markedsmodningsprogrammet Plus, der drives i samarbejde mellem Design denmark, Dansk Industri (DI), Danmarks Tekniske Universitet (DTU) og Dansk Design Center med støtte fra Markedsmodningsfonden. Læs mere på ddc.dk/plus

Publikation
Download cases
Seneste
Nyhedsbrev
Få nyheder om Dansk Design Centers aktiviteter direkte i din inbox