Menu
Søg

Christian Bason

Adm. direktør
Tlf.
+45 3131 7374
Christian Bason
Agnete Schlichtkrull
Download billede

Christian Bason er administrerende direktør for Dansk Design Center. Hans rolle er at sætte den overordnede strategiske retning for organisationen samt at lede de mest krævende indsatser og aktiviteter. Christian er også administrerende direktør for Design Society, en erhvervsdrivende fond der er moderselskab for Dansk Design Center, INDEX: Design to improve life, Danish Fashion Institute samt Copenhagen Fashion Week.

Fra 2007 til 2014 var han chef for MindLab, den danske regerings innovationsteam, og fra 1998 til 2006 var han konsulent og Business Manager i Rambøll Management med ansvar for rådgivning i organisation og ledelse.

Christian har skrevet en lang række artikler og blogs, herunder ved Harvard Business Review, Stanford Social Innovation Review og Mandag Morgen. Han er forfatter til syv bøger om design, innovation og ledelse, herunder Leading Public Design (2017), Form Fremtiden (2016), Design for Policy (2014) og Leading Public Sector Innovation (2010). Christian underviser som ekstern lektor ved blandt andet Oxford Saïd School of Business, European School of Administration, Copenhagen Business School og Aarhus Universitet.

Christian varetager en række tillidshverv og er blandt andet medlem af bestyrelsen for det Kongelige Akademi for Arkitektur, Design og Konservering (KADK), for Madkulturen, samt Rockwool Fondens Programkomité. Han har tidligere været formand for EU Kommissionens ekspertgruppe om offentlig innovation, og medlem af EU ekspertgruppen European Design Leadership Board.  Aktuelt er han medlem af SIRI Kommissionen og medlem af regeringens Udfordringspanel om offentlig fornyelse og digitalisering. Christian er cand.scient.pol. fra Aarhus Universitet og Ph.D. fra Copenhagen Business School, CBS.

Christian er en efterspurgt foredragsholder og inspirerer og rådgiver erhvervsledere og regeringer nationalt og internationalt.

Seneste
Nyhedsbrev
Få nyheder om Dansk Design Centers aktiviteter direkte i din inbox