Menu
Søg
CityLab 2016: Hvordan skaber vi fremtidens byer?
5. december 2016
Dansk Design Centers Design Byer-team havde i oktober fornøjelsen af at deltage i den internationalt anerkendte CityLab-konference i Miami, USA. Dette gav et interessant indblik i, hvilke temaer, der kommer til at præge den globale byudvikling de kommende år og bød yderligere på et nærsyn med et særligt eksperimenterende eksempel på måder at udvikle byer på.
Agnete Schlichtkrull

Citylab er en årligt tilbagevendende konference, som arrangeres af den amerikanske virksomhed Bloomberg (der ledes af tidligere New York-borgmester Michael Bloomberg) i samarbejde med mediehuset The Atlantic, der også står bag det toneangivende onlinemagasin for byudvikling af samme navn. Konferencen foregår hvert år i en ny by og har tidligere haft nedslag i bl.a. New York og London. I år var turen kommet til Miami i den amerikanske delstat Florida.

Dansk Design Center var specielt inviteret med til konferencen og satte sit præg på konferencen ved at afholde en workshop under titlen “Crash Course: How to use Danish-style design in city management”, hvor Dansk Design Centers Runa Sabroe, Christian Villum og Monica Moeskjær gav en fyldt sal af borgmestre, byudviklere, arkitekter og virksomheder et koncentreret indblik i, hvordan strategisk design og designmetoder kan skabe radikalt anderledes og helt anderledes fremtidssikrede måder at udvikle fremtidens byer på. Denne workshop kan du læse mere om i Værktøjskasse: Crash course i design og byudvikling.

Foruden dette bidrag i programmet gav konferencen også anledning til at stikke fingeren i jorden på de globale indsatser på byudviklingsfronten, og ikke mindst muligheden for at diskutere både udfordringer og ikke mindst løsninger, som i langt mindre grad deles på tværs af byer end man skulle tro. Dét er det ét af konferencens mål at lave om på, og i lige så høj grad en prioritet i Dansk Design Centers arbejde på Design Byer-platformen. Med andre ord: Vi skal som global befolkning blive bedre til at dele udfordringer og løsninger. Det er ikke blot en nødvendighed i forhold til vores globale miljø - det er også god business.

Der var i særdeleshed tre store temaer, og et enkelt tiltag, som fangede vores interesse på årets Citylab konference:

Behovet for resiliens
Overalt i verden trues byer af klimaforandringer, og det var ikke tilfældigt, at Miami var valgt til værtsby for årets Citylab-konference, da den store amerikanske by grundet sin placering i Floridas lavt beliggende sumpområde nær havets overflade har store problemer med stigende vandmasser. Således har byen et udsyn til en nær fremtid, hvor en stor del af byens areal vil befinde sig under vandlinjen pga. klimaforandringer og smeltning af Arktis. Dette har, blandt andre tiltag, allerede afstedkommet et stort igangværende anlægsarbejde med at hæve veje og bygninger, samt lave omfangsrige drænanlæg, men kompleksiteten i problemet (eksempelvis at vandet ikke kun kommer fra havet, men også stiger op af den sumpede undergrund) gør, at man ikke alene med mursten og beton kan løse problemet.

Løsningen er i sagens natur at decellerere klimaopvarmningen og via globale fællesskaber at ændre storbyernes klimamæssige aftryk, således at den globale opvarmning mindskes eller sågar helt stoppes. En ualmindeligt ambitiøs plan, men ikke desto mindre eneste vej frem - og samtidig en gylden mulighed for den globale klimakamp idet verden storbyer estimeres til at komme til at indeholde 70% af jordens befolkning i 2050. Med andre ord: Hvis byerne ændrer deres aftryk, så ændrer menneskeheden sit aftryk.

Kombinationen af kortsigtede, lokale konstruktionsløsninger, som køber Miami og lignende byer måske 20-30 år mere med tørre gader, sammen med en storstilet global indsats for at mindske byernes CO2-udledning er således nøglen til at sikre planetens fremtid.

De kortsigtede konstruktionsløsninger blev bl.a. sat under lup af danske Bjarke Ingels, som I en særdeles populær Q&A fortalte om Dryline - det såkaldte The Big U-projekt - fra New York, hvor idéen er at bygge vandskodder rundt om hele Manhattan, som samtidig opfylder andre formål, når vandmasserne ikke trænger sig på. Han fremlagde også Københavns kommende kombinerede skralde-fyrings kraftvarmeværk og skibakke, hvor værkets store dampskorstene skal skabe kunstige skyer hver gang komplekset har sparet udledningen af et ton CO2.

Den globale indsats for at radikalt mindske storbyers CO2-aftryk handlede i høj grad om, at dette ikke kan gøres fra politisk side alene, men derimod kræver et stærkt samarbejde på tværs af sektorer, og således i langt højere grad skal involvere både borgere og virksomheder. Og det peger mod næste store tema, nemlig involverende processer omkring skabelsen af fremtidens løsning.

Bruger-, borger- og virksomhedsinvolvering
Når fremtidens byer skal skabes, så er de store udfordringer i stor udstrækning de samme i byerne verden over: Det handler om at kunne absorbere de store menneskemasser, som flytter til byerne og ikke mindst de strømme af folk, som ufrivilligt skubbes fra ét sted til et andet - altså flygtninge. Derudover handler det om at løse trafikale problemer, specifikt omkring personbiler, der i høj grad er med til dels at hindre basal mobilitet og dels forurener og sænker luftkvaliteten - med dårligere helbred hos byens befolkning til følge. Sidst, men bestemt ikke mindst, så er én af de store udfordringer at få nye teknologier i spil til at indgå i løsningerne af nævnte store problemer. Og hvordan gør man så det?

Det handler i høj grad om at bringe de ressourcer i spil, som byerne allerede råder over: Nemlig at bringe borgere og virksomheder i spil. Specielt sidstnævnte er noget man i USA er gode til, hvorimod førstnævnte halter mere bagefter - og det gælder ikke mindst marginaliserede befolkningsgrupper. Et faktum som lod sig afspejle i konferences program, som bød på diskussioner med titler som “City Neighborhoods Made by Everyone, For Everyone”, “Power to the People: Public Engagement and Participation in the 21st Century” og “Bridges Not Walls: Welcoming Refugees”.

Et gennemgående tema i disse diskussioner var behovet for at finde værktøjer og metoder til, hvordan man netop kan bringe disse aktører sammen - og dette var ydermere en oplagt mulighed for Dansk Design Center til at bringe strategiske designværktøjer på banen. Med disse - eksempelvis at tage borgere og virksomheder med helt fra start i planlægningen af nye tiltag, samt at arbejde iterativt og med brug af prototype-strategier, som lader løsningerne gennemgå flere runder af rettelser inden man bygger dem i fuld skala - står man med nogle helt andre kort på hånden. Og det vel at mærke uden at det pålægges byen at skulle betale hele gildet. At inddrage befolkningen og virksomhederne til i samspil med den offentlige sektor at udvikle byen skaber synergi, fælles ejerskab og bringer nye ressourcer i spil.

Kunstig intelligens og selvkørende biler
Sidste store tema er et velkendt og temmeligt debatteret emne: Nemlig de selvkørende biler og den kunstige intelligens, som skal køre dem. Som det også blev nævnt tidligere heri udgør bilerne en stor del af den udfordring, som klodens byer står overfor, og med de nye perspektiver som de nye AI-teknologier har bragt på banen er der udsigt at flere problemstillingerne omkring både miljø og mobilitet i en vis udstrækning. Specielt amerikanerne ser et stort lys i de selvkørende biler, men disse diskussioner gav også mulighed for at sætte nogle europæiske perspektiver i spil og sætte lys på det faktum, at selvom bilerne bliver selvkørende, så fylder de stadigvæk det samme og indtil vi har konverteret dem alle til at køre på el, så vil de fortsætte med at forurene i større eller mindre grad. Samtidig bidrager selvkørende biler heller ikke positivt til løsning af overvægts- og helbredsproblemer, og i den forbindelse var det måske bedre at bruge vores ressourcer på at udvikle byer som egner sig bedre til at cykle i? For ikke at tale om nye former for kollektiv trafik, eksempelvis i form af Hyperloop-løsninger, hvor danske Bjarke Ingels som bekendt også har en finger med i spillet.

Løft af byområder ved hjælp af street art
Et konkret tiltag, som konferencen satte stort fokus på, og som virkelig gjorde indtryk, var udviklingen af bydelen Wynwood i Miami, som vi havde fornøjelsen af at besøge undervejs. Wynwood er et såkaldt BID - Business Improvement District - hvor man har foretaget nogle temmeligt radikale eksperimenter i samarbejde mellem byen og en alliance af virksomheder ledet af en visionær entreprenørvirksomheder ved navn Goldman Properties.

Indtil for blot nogle få år siden var Wynwood en nedslidt og halvforladt bydel i den nordlige del af Miami, som var præget af tomme pakhuse og lukkede industrihaller, der lå forladte hen - men dette forholder sig dog helt anderledes nu.

Wynwood
Street art i Miamis industrielle og charmerende Wynwood-område.

Området blev nemlig kickstartet af en helt særlig vision hos Goldman Properties, som specialiserer sig i at løfte belastede og forladte byområder gennem kombinationen af mindre investeringer, tiltrækning af bestemte virksomheder, community-skabelse og... kunst. I Wynwood Miami konkret i form af gadekunst - street art - som nu præger bydelen i form af hundredevis af kæmpemæssige værker på facaderne af alle bygningerne, hvilket giver det førhen så grå og kedelige område en kolorit, som os bekendt ikke ses magen til nogen andre steder i samme skala. Med andre ord er bydelen nu et levende gadegalleri, som ændrer sig hver dag. Meget passende har man nu døbt området Wynwood Walls.

Kunsten er dog kun ét af flere elementer, som har været med til at løfte området: Med de talentfulde street artists og graffitimalere kom nemlig først en bølge af gallerier, coffee shops og mikrobryggerier og senere hen flere bølger af designbureauer, arkitekter og andre kreative erhverv og studios, som nu fylder de førhen så tomme pakhuse med liv, forretning, jobs og muligheder.

Dansk Design Center havde undervejs en inspirerende snak med Goldman Properties’ Managing Director, Joseph Furst, som fortalte, at deres særlige greb foruden at opkøbe en stor del af de forladte bygninger har været at skabe nogle frie og fleksible rammer for de aktører, som er strømmet til området, samt at sikre, at området har kunnet udvikle sig på disse aktørers præmisser - eksempelvis ved at sige nej til store fastfood-kæder, som har stået i kø for at rykke ind i området. Og denne særlige afart af byudvikling er langt fra færdig: Næste skridt for Goldman Properties er nu at lade bygningerne sælge til de kreative erhvervsdrivende i co-ops og kollaborativer, så området glider over på de indholdsskabende aktørers hænder og giver dem mulighed for at tage medejerskab over bydelen og dens fremtid. Et perfekt eksempel på byudvikling ved brug af strategisk designtænkning, som skaber en dynamisk og bæredygtig ramme for en samskabende proces på tværs af forskelligartede aktører.

Alt i alt var Citylab-konferencen en stor inspirationskilde, og indtrykkene og læringerne er allerede i spil i udformningen af kommende aktiviteter i Dansk Design Center. Således har vi med baggrund i de forgangne måneders arbejde i Design Byer-teamet og med input fra Citylab taget spadestik til et nyt projekt under navnet Cities By Design, hvor vi vil i praksis vil skabe ambitiøse eksperimenter med brugen af strategiske designmetoder i samarbejde med danske byer og virksomheder.

Læs mere om Cities By Design

 

Seneste
Nyhedsbrev
Få nyheder om Dansk Design Centers aktiviteter direkte i din inbox