Menu
Søg
Coloplast: Fra fokus på blæren til fokus på personen
5. december 2016
Når man besøger Coloplasts hovedkontor i Humlebæk, bliver man som det første mødt af en stor plakat, der viser en smilende, ældre mand. Det er ikke tilfældigt.
coloplast
Foto: © Coloplast

Det fokus på mennesket - på brugeren - som plakaten udtrykker, er centralt for den virksomhed, Coloplast er i dag. Siden Lars Rasmussen tiltrådte stillingen som administrerende direktør i 2008 har han stået i spidsen for den gennemgribende designdrevne forandring af Coloplast, der har ført virksomheden fra at handle om medicinalprodukter til at handle om mennesker og om løsninger med stor empati for deres liv og hverdag.

Det er den type tankegang, der i dag driver Coloplast og som er udgangspunktet for den måde, man produktudvikler og skaber innovation på.

Coloplast er i dag et skoleeksempel på en udpræget designdrevet virksomhed – forstået sådan, at den indsigt og empati for brugerne, som er karakteristisk for design, er en central del af den overordnede strategi og giver sammenhæng i produkter, brand og kerneværdier.

Design er et vigtigt instrument i at udløse Coloplasts vækstambitioner. Særligt kundetilfredshed, men også de designpriser vi vinder, er en indikator for, om vores designindsats virker efter hensigten.

Hans Falleboe, Head of Design i Coloplast

Når Coloplast produktudvikler og innoverer, bruges design som et værktøj til at sikre, at løsningerne har egenskab af enkle, funktionelle og æstetiske livsstilsprodukter, skabt i pagt med den hverdag, de skal fungere i, fremfor primært at ligne medicinalprodukter med mental forbindelse til sygdom og livet som patient.

Coloplast har i dag en større brugerrettet innovations- og designafdeling med reference til Global R&D. Den helhedsorienterede designtænkning viser sig i udviklingsfasen ved virksomhedens måde at betragte brugeren på.

Man er gået fra bogstaveligt talt at have fokus på blæren til at have fokus på personen - og ikke mindst hendes eller hans hverdag og liv. Det giver værdi for brugerne og dermed præference for virksomhedens produkter, samtidig med at Coloplast opnår nye udviklingsmuligheder.

Seneste
Nyhedsbrev
Få nyheder om Dansk Design Centers aktiviteter direkte i din inbox