Menu
Søg
Dansk Design Center søger en grafisk stærk praktikant til efterårssemesteret 2017
Vil du bidrage til, at gode designmetoder og -processer gennemsyrer vores organisation? Har du mod på at arbejde selvstændigt og tage ansvar for egne opgaver i samarbejde med vores projektledere? Så er du måske vores kommende praktikant.
Deadline
1. juni 2017

Dansk Design Center går en spændende tid i møde, hvor vi skal realisere en række projekter, der alle har fokus på at styrke erhvervslivets brug af design som driver for innovation og vækst. Vi søger en grafisk stærk procesdesigner til et praktikforløb i efterårssemesteret.

Du vil skulle bidrage til, at gode designmetoder-  og processer gennemsyrer vores organisation. Konkret skal du udvikle eksempelvis grafiske produkter i forbindelse med workshops, dialogværktøjer og designspil, visualiserer komplekst datamateriale, og udvikle nye måder at samskabe og kommunikere med vore mange partnere.

Du skal være under uddannelse samt kunne kommunikere på dansk i skrift og tale for at komme i betragtning til stillingen. Vi søger én praktikant, der kan

  • arbejde på tværs af projekter.  
  • formidle ny viden, og ved hvordan den sættes i spil grafisk og i video
  • er en stærk visuel formidler. Det er en fordel, hvis du har flair for mediearbejde, eksempelvis fotografering, videoredigering, webdesign og grafisk arbejde
  • er skarp i betjening af Adobepakkens programmer (især Indesign, Illustrator og Photoshop).

Vi forventer, at du

  • Har en relevant uddannelsesmæssig baggrund, fx fra designskolerne, dmjx eller ITU.
  • Er nysgerrig på design og den værdi, det kan tilvejebringe i et forretnings- og samfundsperspektiv

Om Praktikforløbet
Praktikforløbet løber i efterårssemestret 2017 – fra august/september til december. Præcis opstart og afslutning aftales individuelt.

Praktikforløbet er ulønnet, men udgifter til forplejning, IT udstyr mv. dækkes af Dansk Design Center.

Om Dansk Design Center
Dansk Design Center arbejder for at styrke anvendelsen af design i erhvervslivet, bidrage til professionalisering af designbranchen, og fremme design nationalt og internationalt. Vores mål er herigennem at bidrage til Danmarks innovationskraft, vækst og velfærd. I tætte partnerskaber med erhvervsliv, designvirksomheder, offentlige organisationer og forsknings- og uddannelsesinstitutioner:

  • Udvikle og leder vi eksperimenterende designprogrammer fra lille til stor skala
  • Høster vi ny indsigt i sammenhængene mellem design, innovation og vækst
  • Kommunikerer vi om designs værdiskabelse, for at skalere og forankre designfremmende aktiviteter nationalt og internationalt.

Spørgsmål?
Spørgsmål kan rettes til sekretariatschef Anne Christine Lyder Andersen på mail acl@ddc.dk eller telefon 31317374.

Interesseret?
Send din ansøgning, CV og dokumentation for at du er under relevant uddannelse til job@ddc.dk og skriv praktik i emnefeltet.

Ansøgningsfrist 1. juni 2017

Seneste
Nyhedsbrev
Få nyheder om Dansk Design Centers aktiviteter direkte i din inbox