Menu
Søg
Designtypologi
14. november 2016
Design er langt mere end formgivning eller skabelsen af fysiske produkter. Her finder du et kort overblik over nogle væsentlige typer eller ”genrer” indenfor design.
Agnete Schlichtkrull

Co-design eller participatory design
Co-design går som begreb på tværs af andre designdiscipliner og er ikke knyttet til nogen bestemt type design. Co-design kendetegner i dag designprocesser som involverer alle relevante aktører omkring en designopgave: Kunder/brugere/borgere, medarbejdere, partnere, leverandører, ingeniører, designeren selv, osv. Co-design som begreb er af nyere dato, men har sine rødder i den skandinaviske tradition for kooperativt (senere: participatorisk) design, som opstod sent i 1960’erne og i 1970’erne i forbindelse med et ønske om større involvering af medarbejdere i softwareudvikling. Tanken var, at de medarbejdere, der ville blive berørt af computere og anden ny teknologi, selv burde have indflydelse på løsningerne. I dag er co-design en yderst udbredt disciplin, som ofte anvendes særligt i tilknytning til servicedesign, industrielt design og strategisk design.

Designledelse
Designledelse er den ledelsesmæssige opgave at anvende designeres tænkning og praksis til at udvikle en organisation. Gennem designledelse fokuserer lederen sammen med brugere, kunder, medarbejdere og partnere på at udforske problemrummet og søge efter endnu ukendte løsninger. Designledelse er således i sig selv hverken er en metode eller en filosofi — det er et ledelseshåndværk. Med designledelse ser man selve organisationen som det produkt, der skal tænkes, formes, udvikles og skabes. Rigtigt anvendt kan designledelse udløse det fulde potentiale i design, både som metode og som tænkning. Designledelse er derfor en central nøgle til at udløse innovation, både i private og i offentlige organisationer.

Designtænkning
Designtænkning beskrives af Tim Brown fra amerikanske IDEO som en proces, der ikke blot tager udgangspunkt i mennesket, men som hviler på det intuitive; på evnen til at genkende mønstre; på evnen til at konstruere idéer, som både har en funktionel og følelsesmæssig betydning, samt på evnen til at udtrykke sig på andre måder end gennem ord og symboler. Processen har ifølge IDEO fem faser:

1) Empathize, hvor man skaber forståelse for brugeren

2) Define, hvor man formulerer indsigter og finder en forståelse for erkendte og ikke erkendte behov og længsler

3) Ideate, hvor man udarbejder så mange idéer og forslag som muligt – i mange forskellige retninger

4) Prototype, hvor man bygger en model – eller en slags fortælling af den forandring, man vil introducere samt

5) hvor der til slut udføres tests, hvor modellen sættes i kontekst og evalueres af brugerne.

Lucy Kimbell finder, at designtænkning afspejler designs udvikling fra det fysiske til det strategiske - og at IDEO’s definition viser dette skift, ligesom det også kan ses i servicedesigns gennembrud og anvendelsen af design indenfor f.eks. sundhedssektoren. Hun ser samtidig designtænkning som et samlebegreb for de metoder og processer, der f.eks. muliggør co-design og peger på, at der ikke findes én definition på begrebet. Kimbell understreger desuden, at selvom designtænkning med fordel kan anvendes af ledere og beslutningstagere fjerner det ikke behovet for professionelle, kritisk tænkende designere - snarere tværtimod, idet de bidrager afgørende med f.eks. kreativt håndværk og æstetisk indsigt.

Indretnings- eller interiørdesign
Indretningsdesign handler primært om indretning af domiciler, butikker, hoteller, institutioner og restauranter. Indretning af private hjem udgør en lille del af fagområdet. Særligt erhvervslivet er i stigende grad blevet opmærksom på, at et veldesignet rum kan have en direkte indflydelse på kreativitet, effektivitet og velbefindende. Desuden kan indretningsdesign være med til at skærpe en organisationsstruktur og kultur, styrke et informationsflow samt differentiere en virksomhed i forhold til konkurrenter. I den offentlige sektor er der også i stigende grad fokus på betydningen af fysiske rum, ikke mindst i sundhedssektoren.

Industrielt design/produktdesign
Industrielt design handler først og fremmest om at udvikle materielle produkter. I enhver produktudviklingsproces er det essentielt, at form og funktion går op i en højere enhed, og at producenten tager udgangspunkt i brugerens behov og ønsker. Virksomheder der arbejder indenfor denne designdisciplin, skaber f.eks. forbrugsprodukter (B2C) eller industrielle produkter til erhvervsmarkedet (B2B), hvilket kan være alt fra en termokande over en industriel pumpe til en landbrugsmaskine. Industrielt design er muligvis det bredeste felt inden for designdisciplinerne, da det spænder fra æstetisk styling af brugsgenstande helt til system- og procesdesign med udgangspunkt i fysiske produkter.

Interaktionsdesign
Især design af interaktive, digitale produkter, robotter, systemer og services - men dækker også design af ikke-digitale, fysiske produkter, forstået som design rettet mod brugerens interaktion med produktet. Interaktionsdesign betegner i stigende grad digital kommunikation mellem menneske og computer, f.eks. GPS-systemer i biler, styresystemer til smartphones eller produkter i genren ”Internet of Things”: Devices i hjemmet, på arbejdspladsen eller i transportmidler, der har computere indlejret og kommunikerer såvel med brugeren som med andre devices via internettet. Interaktionsdesign interesserer sig som disciplin for form, men især for adfærd, og har desuden fokus på, hvordan tingene kunne være, snarere end udelukkende analyse af, hvordan de er. Hvor den tekniske kravspecifikation typisk er central i traditionel softwareudvikling er brugerens adfærd og behov i centrum for interaktionsdesign. Interaktionsdesign kan skabe produkter, der går i dialog med brugeren, så han eller hun får mulighed for at være med til at designe og skabe en selvstændig og personaliseret udgave af produktet i kraft af sin interaktion.

Kommunikationsdesign
Kommunikationsdesign benytter visuelle elementer som sammensættes strategisk i en helhed, der fremmer modtagelsen af et givent budskab eller befordrer en bestemt type interaktion eller adfærdsændring. For at opnå optimal effekt kræver det, at en lang række elementer spiller sammen – grafik, animationer, logo, typografi, web- og digitalt design, printmaterialer og lignende - og begrebet dækker både research, strategi og planlægning samt udarbejdelse af mere eller mindre komplekse digitale eller fysiske kommunikations-elementer. Et gennemført kommunikationsdesign er centralt for en virksomhed eller organisations interaktion med omverdenen og afgørende for et stærkt brand.

Møbeldesign
Møbeldesign handler om formgivning af møbler, hvor der bl.a. arbejdes med æstetiske, funktionelle og miljømæssige elementer. Det handler om at få alle disse aspekter til at gå op i en højere enhed og få dem udtrykt i det enkelte møbel. Et klassisk møbeldesign er et materielt produkt og kan eksempelvis være borde, stole og reoler. Danmark og Skandinavien har den dag i dag et uhyre stærkt brand som møbeldesignnation med omfattende eksport og en stolt designtradition fra møbeldesignere som Wegner, Mogensen, Panton, Henningsen og Jacobsen.

Procesdesign
Procesdesign handler om at analysere og designe optimale processer - f.eks. workflows, produktionsforløb eller beslutningsgange i en virksomhed. Disciplinen er typisk tværfaglig og forudsætter, at man analyserer og gennemskuer en given virksomhed og dens produktionsapparat og ressourcepool på tværs af afdelinger og niveauer - og skaber eller optimerer forløb i alle processer eller områder, fra idé til færdigt produkt, f.eks. fra produktstyring og produktionsplanlægning over logistik og markedsføring til budgetter. I modsætning til servicedesign har procesdesign overvejende fokus på virksomhedens interne processer og virksomhedens værdikæde.

Servicedesign 
Servicedesign blev introduceret som disciplin af Köln International School of Design i 1991 og omhandler planlægning og organisering af medarbejdere, infrastruktur, kommunikation og genstande, der indgår i en service, for at forbedre kvalitet og interaktion mellem brugere og leverandør. Servicedesignmetoder sikrer, at man designer efter brugernes eller kundernes behov, så den pågældende service er brugervenlig, konkurrencedygtig og relevant for dem. Servicerejsen er et værktøj, der ofte bruges til konkret at kortlægge og visualisere en service i dens helhed, inklusive alle touchpoints og trin, som afsæt for arbejdet med at forstå brugerens oplevelse og optimere den.

Strategisk design
Hvor design ifølge traditionelle definitioner ofte skaber afgrænsede løsninger på individuelle behov eller problemer - f.eks. i form af services, produkter, systemer - omhandler strategisk design brugen af designmetoder og designtænkning som værktøj ift. større, komplekse, systemiske udfordringer i f.eks. forretnings- og markedsudvikling, policy making, sundhedssektoren, forskning og uddannelse, byudvikling eller klima- og miljøproblemstillinger. Strategisk design udfordrer problemforståelsen, identificerer og tegner forskellige mulighedsrum og handlemåder og bidrager til at skabe mere holistiske, robuste løsninger på komplekse problemer. Man kan således sige, at strategisk design i sidste ende handler om at designe grundlaget for bedre beslutninger - og fungerer optimalt integreret i virksomheder, organisationer og myndigheders arbejde med forretningsstrategi, innovation og udvikling, policy making etc.

Tekstil- og modedesign
Tekstil- og modedesign handler om at skabe materielle produkter i form af eksempelvis tøjkollektioner eller tekstiler til togsæder, gulvtæpper mv. Designdisciplinen er inden for de senere år begyndt at eksperimentere med nye teknologier – bl.a. nanoteknologi og intelligente tekstiler samt såkaldte wearables; tøj og accessories med integrerede teknologiske komponenter – bl.a. for at styrke og fremtidssikre materialer. Tekstil- og modedesign udgør Danmarks femte største eksporterhverv og omsætter for omkring 40 mia. kr. om året.

Seneste

Seneste
Nyhedsbrev
Få nyheder om Dansk Design Centers aktiviteter direkte i din inbox