Søg
Exploring Design Impact: Designs værdiskabelse i danske virksomheder
30. november 2016
Dansk Design Center og Dansk Industri (DI) har sammen med Epinion kortlagt, hvordan virksomheder anvender design i 2016. Se undersøgelsens centrale hovedresultater i tal og diagrammer.

Danmark er en designnation, og mange danske virksomheder inddrager design og designere i innovation og forretningsudvikling. Det er positivt. Men hvordan ser designanvendelsen i det hele taget ud i virksomhederne i dag? Og kan der udløses en større vækst gennem øget - og mere strategisk - brug af design? 

Dansk Design Center og Dansk Industri (DI) har sammen med Epinion kortlagt, hvordan virksomheder anvender design i 2016. Samtidig er der også set på, hvad vi kan lære af virksomheder, der skaber vækst gennem en designdrevet tilgang til innovation. 

Herunder finder du dels undersøgelsens centrale hovedresultater i tal og diagrammer. Du kan downloade folderen med alle hovedresultater som PDF – og under ”Analyser” finder du samtlige data fra undersøgelsen sat op i diagrammer efter tema, hvor du selv kan gå på opdagelse i data.”

58% af danske virksomheder angiver, at de anvender design

74% af dem oplever, at design har positiv betydning for deres bundlinje

80% oplever at design i høj grad styrker deres brand

68% oplever at designanvendelse giver øget kundetilfredshed

Publikation
Undersøgelsen: Exploring Design Impact
Vi håber med denne undersøgelse og med konferencen Design Delivers at kunne bidrage til et opdateret billede af designs værdiskabelse i dansk erhvervsliv og inspirere flere virksomheder til at høste de fordele og den værdi, som design og designtænkning kan tilbyde.