Menu
Søg
Flip-flap-idéer
21. august 2017
UDFORSK: Flip-flap-idéer kan fungere i starten af en idéudviklingsproces, hvor I trænger til nye og anderledes perspektiver på løsninger i jeres projekt. Spilformen lægger op til, at man arbejder sammen, taler sammen og spiller både med og mod hinanden.
Tid
90 min
Deltagere
Gruppe
Værktøj flip-flap-ideer

Beskrivelse
Det legende og tilfældige kan være et effektivt afsæt, når en projektgruppe skal udvikle nye idéer. Spillet kan fungere i starten af en idéudviklingsproces, hvor I trænger til nye og anderledes perspektiver på løsninger i jeres projekt. Spilformen lægger op til, at man arbejder sammen, taler sammen og spiller både med og mod hinanden. Tilfældighederne sikrer, at I bliver inspireret til anderledes og nye tanker, og tvinger deltagerne til at se en problemstilling fra flere forskellige vinkler.

Sådan gør I
1. Udpeg hvilket område I vil idéudvikle på.

2. Print en til to flip-flap-papirer pr. gruppe.

3. Find ud af, hvilket benspænd der kan være relevante for lige netop jeres projekt. Skriv, tegn eller illustrér dem på de seks felter i flip-flap’en. Eksempelvis kan et benspænd bestå i at hente inspiration fra et andet fysisk sted. Hvad hvis jeres løsning skulle foregå i naturen? Hvad nu hvis det skal kunne pakkes ned i en kasse? Hvad nu hvis det kunne skrives på en kop?

4. Brug så flip-flap’en som udgangspunkt for brainstorm. En fra gruppen slår med en terning som indikerer hvor mange gange den skal flippes.

5. Alle skriver idéer på post-its på baggrund af det benspænd, som flip-flap’en lander på.

6. Fortsæt øvelsen i 10 minutter.

Materialer
2 printede flip-flap pr. gruppe
Tusser
Post-its
Terning

 

HENT MATERIALER OG PRINT SELV:

Publikation
Brugsanvisning
Publikation
Flip-flap skabelon

Seneste

Seneste
Nyhedsbrev
Få nyheder om Dansk Design Centers aktiviteter direkte i din inbox