Menu
Søg
Medarbejdere skaber infografik af kompleks data
16. marts 2017
SkabelonDesign har via et fælles innovationsprojekt med Maersk Oil udviklet et digitalt værktøj til at skabe on-brand infografikker og arbejde effektivt med kompleks data og datavisualisering.
Virksomhedsdata
Udfordringens art
Datavisualisering og infografik
Sektor
Industri
Branche
Olie- og gasproduktion
Antal ansatte
1000+
Placering
Region Hovedstaden
Et nyt værktøj hjælper over 4.000 medarbejdere hos Maersk med at visualisere kompleks data.

Hvordan kan flere tusinde medarbejdere arbejde med datavisualisering?
Maersk Oil har eksisteret siden 1962 og har i dag olie-aktiviteter i store dele af verden med en produktion på ca. 600.000 tønder olie om dagen. Maersk Oil arbejder med højteknologisk udstyr for at både finde, udvikle og bore efter olie og gas. Denne tilgang genererer store mængder kompleks data, som både skal analyseres, bearbejdes og præsenteres i mange forskellige sammenhænge. Med et mål om at optimere processerne omkring bearbejdning og præsentation af data indgik Maersk Oil i et strategisk partnerskab, i regi af Plus-programmet, med design- og softwarevirksomheden SkabelonDesign.

”Det altoverskyggende mål for dette innovationsprojekt har fra start været at designe en løsning til de mere end 4.000 medarbejdere i Maersk Oil, der giver dem mulighed for selv at bruge værktøjet fra A til Z. Alternativet for at kunne skabe datavisualisering er at sende de komplekse data og beskrivelse af anvendelse til branding- og kommunikationsafdelingen, men det vil kræve tusindvis af timer og koste millioner af kroner.” 
- Jeppe Schytte-Hansen, CEO og Partner, SkabelonDesign

”Det altoverskyggende mål for dette innovationsprojekt har fra start været at designe en løsning til de mere end 4.000 medarbejdere i Maersk Oil, der giver dem mulighed for selv at bruge værktøjet fra A til Z.”

Jeppe Schytte-Hansen, CEO og Partner, SkabelonDesign

Datavisualisering med udgangspunkt i den enkelte medarbejder
De komplekse data og virksomhedens krav til forståelighed og sammenhæng i visuel identitet leder til store mængder arbejde for medarbejderne. Der er risiko for flaskehalse i de branding- og kommunikationsafdelinger, der får tilsendt de rå data fra forskellige projekter.

Partnerskabet med SkabelonDesign tog afsæt i netop denne udfordring. SkabelonDesign identificerede et område med mulighed for stor værdiskabelse, og de så stort potentiale i et værktøj, der kan hjælpe den enkelte medarbejder til at bearbejde de store mængder data og skabe deres egne infografikker. Infografik transformerer komplekse data og information til simple, forståelige billeder, ikoner og tekst. Samtidig stemmer projektet godt overens med de fire kommunikationsprincipper, som Maersk Oil har formuleret: Faktabaseret, proaktivt, åben og relevant.

Projektet kunne derved sætte en stor gruppe medarbejdere i stand til at anvende og udbrede design i og uden for virksomheden - uden at have designbaggrund eller omkostningstunge programmer til at udføre arbejdet i. Partnerskabet – med SkabelonDesigns innovationstilgang og Maersk Oils store datamængder – kan dermed aktivere potentialet inden for anvendelse af ny teknologi og effektiviseringer i workflows i forbindelse med datavisualisering.

maersk oil
maersk oil
maersk oil

5-dages sprint
Udgangspunktet for processen var for SkabelonDesign at komme i gang med at udvikle produktet så hurtigt som muligt, frem for at have en længere planlægningsperiode. Med udgangspunkt i Maersk Oils visuelle identitet, kommunikationsprincipper, grundlæggende forståelse for data og med involvering af en bruger-ambassadør, satte projektgruppen gang i flere 5-dages sprint processer. 5-dages sprinten er et forløb, hvor man hurtigt afprøver mulige løsninger for til sidst at skabe et produkt, man kan begynde at bruge med det samme. Processen mundede ud i en workshop, hvor projektgruppen fik det nye værktøj mellem hænderne til test. Det var her allerede muligt for testdeltagerne at løse simple opgaver, og SkabelonDesign modtog værdifuldt input fra testens hands-on erfaringer.

I processens sidste faser blev produktet testet gennem eye-tracking. Forskellige brugere med forskellige forudsætninger blev testet i deres brug og forståelse af værktøjet, med afsæt i deres øjenbevægelser og ansigtsmimik. Dette gjorde, at interfacet blev så brugervenligt som muligt.

Kommunikation af kompleks data bliver afgørende for flere virksomheder
Det værktøj, som SkabelonDesign har udviklet for Maersk Oil, kan spare ressourcer for virksomhedens medarbejdere, samtidig med at det gør det muligt at kommunikere effektivt. Det imødekommer således, at fremtidens krav til øget digitalisering og til at formidle viden baseret på kompleks data håndteres professionelt og ensartet. Allerede inden launch af første version af værktøjet har to C20-virksomheder på baggrund af Plus-programmet kontaktet SkabelonDesign med en efterspørgsel efter lignende visualiseringsværktøjer.

 

Denne tekst er tilgængelig under en Creative Commons CC-BY-NC-ND licens. Læs mere

Publikation
Download alle cases
Seneste
Nyhedsbrev
Få nyheder om Dansk Design Centers aktiviteter direkte i din inbox