Menu
Søg
northmodern: et community for designtænkning
24. august 2016
Af William Schou
At dansk design er mere og andet end møbler og brugskunst, blev endnu en gang slået fast på årets augustudgave af design- og livstilsmessen northmodern i København.

Dansk Design Center var med, da den halvårlige design- og livstilsmesse northmodern løb af stablen torsdag d. 18. august. Kristian W. Andersen, Fashion- og Designdirektør for CIFF og northmodern og initiativtager til messen, tog imod pressen med brunch og foredrag torsdag formiddag. Christian Bason, direktør for Dansk Design Center, fortalte om de mange muligheder, der ligger i designinnovation og slog fast, at dansk design rækker langt ud over møbler og brugskunst: ”Design er måden vi skal bygge byer, innovere infrastrukturer og skabe øget vækst til virksomheder i fremtiden”. Kristian W. Andersen fortalte, at visionen med arrangementet ikke blot var at skabe en messe, men i langt højere grad handler om at skabe et community for designtænkning. Morten Grøn, direktør for Design denmark, stemte i og sagde, at selvom Danmark er et lille land, så har vi en stor gennemslagskraft i verden på designområdet: ”Det handler ikke om størrelsen, men om at være relevant”. Som en god illustration af denne pointe var den unge designer og vinder af Young Talent-kategorien ved Danish Design Award 2016, Morten Grønning Nielsen, inviteret til at præsentere sit vindende projekt, ”Happaratus Power Glove”.

Morten Grønning Nielsen
Morten Grønning Nielsen, vinder af Danish Design Award i kategorien Young Talent.

Design handler om co-creation, fortalte den norsk-danske designer Øjvind Slaatto fra Danish Design Makers, som ligeledes var inviteret som oplægsholder. Han mener, at værkstedet er hjertet i designinnovation, hvor man samarbejder ud fra en tanke om, at man ved at skabe prototyper driver projekter fremad og derigennem opnår større og bedre resultater. Design handler også om at dele viden og tanker og lade sig inspirere af andre, og som Slaatto sluttede af med at sige: ”You need to listen”.

På jagt efter det danske design-DNA
Dansk Design Center havde i samarbejde med Design denmark inviteret til paneldebat om det danske design-DNA og fremtiden. Panelet bestod af designeren Pil Bredahl; museumsdirektør for Designmuseum Danmark, Anne-Louise Sommer; Direktør for Design denmark, Morten Grøn og til at give et internationalt perspektiv, var Jonathan Ford, CCO fra det britiske brandbureau Pearlfisher, der for nylig har indviet sit danske kontor på Holmen i København, inviteret.

Til at styre slagets gang havde Dansk Design Centers direktør Christian Bason rollen som ordstyrer.

northmodern debat
På jagt efter det danske desing-DNA. Paneldebat med Jonathan Ford, Morten Grøn, Anne-Louise Sommer, Pil Bredahl og Christian Bason.

Hvad er det danske design-DNA anno 2016/17 for en størrelse, var det indlysende første spørgsmål til panelet. Og her var der indledningsvis en cadeau til Dansk Design Center, som ifølge Morten Grøn havde skabt et stærkere og mere præcist sprog for dansk design. Pil Bredahl mente, at DNA’et bl.a. kan findes i Danish Design Awards kategorier, såsom Employment Growth, Share Resources, Better Learning og Clean World –  en rød tråd gennem kategorierne er, at de alle har et samfundsbærende element. Nogle andre nøgleord var tillid, omsorg og demokrati-tanke.

Anne- Louise Sommer mente, at det danske design-DNA er så indgroet i vores verdensbillede, at vi risikerer at glemme at reflektere over det – vi er nærmest blevet forvænte. Anne- Louise Sommer pegede i den sammenhæng på, at det måske var mindre relevant at tale om Danmark som design-nation, da det ikke handler så meget om geografi eller sprog eller formelle ting, men derimod vigtigere at være et design-samfund, netop fordi dansk design hænger tæt sammen med vores værdier som samfund og fællesskab.

Vikingeskibe, verdenskrige og velfærdssamfund  
Det næste spørgsmål skar mere konkret ind til benet, da Bason lidt polemisk spurgte, om ”vi har det, der skal til for at komme videre og få en ny designmæssig guldalder?”

Anne-Louise Sommer tog de historiske briller på og sagde klart ja – det handler om prioriteringer; ikke mindst prioriteringer fra politisk side. Tilbage i mellemkrigstiden – en af de fattigste perioder i Danmark i det 20. århundrede – byggede man skoler som består og fungerer i dag og som kun bliver smukkere, som årene går; fundamentet for det, der senere blev velfærdsstaten var en politisk prioritering. Dansk designs guldalder afspejlede på mange måder tidens politiske fokus på bedre levevilkår, uddannelse, byer, boliger og rum, der var gode at leve i. Poul Henningsens lamper er også fra den tid og man kunne blive ved. Dengang prioriterede man design politisk, det gør man ikke i dag. Og det er en skam, for design skaber et samfund.

Jonathan Ford mente også, at svarene på fremtidens udfordringer skulle findes i ”the Danish heritage”. For ham er det danske design-DNA at spore helt tilbage til vikingetiden; ”…i den måde man byggede skibe på: Simpelt, æstetisk og effektivt”. Han observerede, at i en fremtid med eksponentielt voksende overinformation, overbefolkning og alt for mange valgmuligheder kan Danmark med fordel bruge sin passion for design og sin stolte designtradition for det æstetisk enkle, tilgængelige og funktionelle til at skære igennem støjen og rodet – ”verden har ikke brug for mere disruption.” Han tilføjede, at DNA’et er så kendt, fordi det går tilbage i den danske historie; det at leve i et designdrevet samfund skinner igennem. Hans parallel til vikingetidens skibe understregede hans sidste pointe, ”What is design – It’s about making things better – not another chair, but a better chair”.

Taler vi stadig om objekter?
Basons sidste spørgsmål til det veloplagte panel var ”Hvad skal der gøres for at komme videre?”

Morten Grøn tog ordet og sagde ”Gør noget, i stedet for at tænke noget”. At gøre noget bliver det nye sort. For som han sagde; ” Alle kan tænke sig til en løsning, men hvem kan lave den? Selve det at skabe konkrete løsninger er den del af vores designarv herhjemme.”

I forlængelse af Grøns kommentarer sprang Ford ind og sagde, at svaret for fremtiden netop er at finde i det danske design-DNA. ”Dansk design er manifestationen af jeres kultur. I har gjort jeres ikonografiske arbejde, nu skal I finde de nye udfordringer”.

Han mente, at det vi danskere bliver nødt til at blive bedre til, er at skære mere igennem og vise mere brutalitet. ”I kan ikke blive ved med at være så forsigtige”.

Efter paneldebatten blev der delt post-its rundt til publikum, så de kunne giver deres bud på hvad det danske design-DNA består af. Her blev der lavet mange referencer til møbeldesign fra 1950’erne og 60’erne, hvilket fik Christian Bason til at udbryde: ”…taler vi virkelig stadig mest om fysiske objekter?” Således kunne panelet konstatere, at rejsen langt fra er er slut, når det gælder om at forandre opfattelsen af design fra at handle om formgivning og møbler til et bredt anvendeligt, centralt værktøj til at skabe innovation og intelligente løsninger på tværs af æstetik og forretning for fremtidens samfund. Det danske design-DNA lader dog samtidig til at rumme meget af det nødvendige brændstof til turen.

Seneste
Nyhedsbrev
Få nyheder om Dansk Design Centers aktiviteter direkte i din inbox