Søg
Den danske designkapacitet
27. september 2016
Af William Schou
Alt fra Tripadvisor til et Børsens weekendtillæg om design blev vendt da Dansk Design Center havde inviteret en række udvalgte aktører, fra det danske Design Økosystem, til udviklingsworkshop om den danske designkapacitet.
designkapacitet opsummering

Dansk Design Center havde inviteret dansk designs økosystem til udviklingsworkshop. Deltagerne var repræsentanter fra designvirksomheder, uddannelsesinstitutioner, brancheforeningen Design denmark, offentlige aktører som Erhvervs- og Vækstministeriet, Erhvervsstyrelsen, Designrådet og D2I samt offentlige og private virksomheder. Alle har de det tilfældes, at de vurderer at medarbejdere, rådgivningsvirksomheder og selvstændige med stærke kompetencer indenfor design er en afgørende ressource for Danmarks erhvervsliv og organisationer.

Udfordringen er, at der imidlertid i dag ikke findes noget samlet overblik over Danmarks designkapacitet. En del af årsagen er, at der ikke findes en enkelt branchekode for design, som omfatter såvel ansatte i virksomhederne som eksterne rådgivere og konsulenter på designområdet. Endvidere er der i dag ikke nogen entydig afgrænsning af, hvilke uddannelsesprofiler man kan sige beskæftiger sig med design. Det betyder, at der er behov for at identificere nye metoder til kortlægning af designudbuddet.

Workshoppen var den første trædesten i processen om at igangsætte en konkret kortlægning af designkapaciteten i Danmark. Christian Bason, direktør for Dansk Design Center, bød velkommen og fortalte at det ser godt ud for design, de seneste undersøgelser viser at danske virksomheder i stigende grad bruger design, ”men vi har kun halvdelen af ligningen, vi kender ikke udbuddet af designressourcen, og efterspørgslen er ikke om 3-6 måneder, efterspørgslen er NU”.

Designmetoden
På workshoppen blev deltagerne delt op i tre grupper, som, groft sagt, repræsenterede hhv. designkøberne (offentlige og private virksomheder), design- og erhvervsfremmeaktørerne samt designressourcen i form af designvirksomheder og uddannelsesinstitutioner.
Disse grupper startede med at definere deres behov for viden om designkapaciteten ud fra egen faglighed eller arbejdsområde. Uddannelsesinstitutionerne ville gerne have praktikforløb i virksomhederne som en mere fast integreret del af uddannelsesforløbet. Her forestiller man sig et stærkere samarbejde mellem de studerende og designvirksomhederne, a la ”panikdagen på journalisthøjskolen”. Designkøberne efterspurgte en bedre afklaring af arbejdsområderne, hvad kan de forskellige designdiscipliner byde ind med og hvor finder man designere. Design- og erhvervsfremmeaktører var optaget af at få et bedre billede af, om udbuddet af design matcher efterspørgslen og om vi rent faktisk har den designressource nu og i fremtiden, der skal bidrage til at danske virksomheders innovationspotentiale bliver nået.
Workshoppen var bygget op som et lærerstykke i designmetoden. Alt skal gøres i fællesskab, gerne på tværs af faggrupper, der skal laves prototyper og alle parterne bliver involveret i processen.
Bevæbnede med karton, tuscher og post its, kunne dansk designs stærkeste interessenter begynde at definere behov og konkrete tiltag.

Synlighed og ROI
Det blev diskuteret om vejen frem kunne være et kartotek over de forskellige designudbydere i Danmark. Der var enighed om, at en eller anden form for overblik er nødvendigt på længere sigt, men i først omgang gælder det om at fremvise værdien af design. Det man på moderne dansk kalder Return On Investment, altså at virksomheder kan se et positivt resultat, efter at have investeret i design. Først derefter kan vi lave ”telefonbogen”, som Design denmarks direktør, Morten Grøn, udtrykte det.

Gennemsigtighed
Der skal være en klarere afgrænsning af designkompetencerne, således at virksomhederne langt nemmere kan identificere, hvilken type designer eller designvirksomhed de har brug for. Her blev der også efterspurgt nogle nøgletal for branchen. Både hvad angår honorarer, hvad koster design? Men også over hvor mange designere er der i virksomhederne, hvor ligger designvirksomhederne geografisk og hvem benytter sig af dem?

Matchmaking
Der var enighed om, at der skal udarbejdes en eller anden form for platform, hvor udbydere og købere kan mødes. Her blev der både talt om en Tinder lignende løsning, en brugerinvolveret registrerings- og feedbackværktøj som Tripadvisor eller ganske enkelt, en hjemmeside med navne på designvirksomheder. Virksomhederne efterspurgte et bedre overblik over, hvilke designere, der kan løse hvilke opgaver.

designkapacitet
designkapacitet
designkapacitet
designkapacitet
designkapacitet
designkapacitet

Med fremtidsbrillerne på
Dagens sidste øvelse, gik ud på at formulere, hvad man håber fremtiden vil byde på. Her håbede især uddannelsesinstitutionernes repræsentanter, at de studerende fik længere tid i praktik og ikke blev presset igennem uddannelserne, som man har set det de seneste år. Man savner flere reflekterede mennesker med en vis modenhed og kreativitet. Virksomhederne kunne godt tænke sig et fast designtillæg i Børsen, og der var bred enighed om et samlet medie på designområdet, ville være en god ide.

designkapacitet

I denne del af workshoppen, kom man også ind på et tættere samarbejde mellem uddannelsesinstitutionerne og designvirksomhederne. Et stigende problem har været, at virksomhederne har benyttet sig af næsten færdiguddannede designstuderende til at løse opgaver. Det har haft den negative effekt, at man har skævvriddet branchen, med lave lønninger. Derfor blev det foreslået at man i stedet gjorde det til en større del af uddannelserne, at de studerende kommer i praktik hos designbureauerne og derigennem arbejder med virksomhederne om bærerdygtige løsninger. På den måde får de studerende også den vejledning og sparring, som opkvalificerer dem til at blive dygtigere designere for fremtiden.

Det var nogle af de mange gode tanker og drømme, der kom frem på dagens workshop, som havde til formål at kickstarte processen for at få kortlagt den danske designkapacitet. En kapacitet der både skal synliggøres og udbredes i langt højere grad. Men måske lige så vigtigt er, at man i selvsamme proces formår at afgrænse designbegrebet, i en sådan grad, at danske virksomheder får lettere ved at navigere i udbuddet, når de skal vælge designløsninger til at skabe vækst, innovation og arbejdspladser.