Søg
styr på open source-fremstilling på 30 minutter
2. marts 2017
Vi har som en del af programmet REMODEL samlet en tekst-, lyd- og videopakke, som på 30 minutter klæder dig på til at forstå open source og se nogle af de nye perspektiver begrebet har for anvendelse i produktionsvirksomheder.

Dansk Design Center har i samarbejde med en række samarbejdspartnere i ind- og udland skudt gang i programmet REMODEL, som afdækker potentialet i open source-principper for produktionsvirksomheder. Open source-begrebet har sin oprindelse i software-verdenen, men har siden markeret sig i mange andre brancher, og er én af de store understrømme i den enorme digitaliseringsbølge, som nye avancerede teknologier har skabt verden over.

For at kunne diskutere de strategiske perspektiver i disse teknologiske felter, ikke mindst som virksomhed, er det vigtigt at orientere sig grundigt i det digitale landskab. Det kan dog være svært at finde tiden til at holde sig ajour, specielt hvis man er leder eller på anden vis beslutningstager i en travl virksomhed. Derfor har vi som grundsten i REMODEL samlet en  pakke, som kan konsumeres på kort tid og som i løbet af ca. 30 minutter klæder dig på til at forstå open source og i højere grad se det store potentiale som begrebet rummer for virksomheder.

Vi starter med en lille video fra den danske virksomhed Socialsquare, som på 5 minutter og med brug af LEGO-klodser forklarer, hvad open source-begrebet egentlig betyder, og hvordan det fungerer i praksis: “What is open source explained in LEGO”

What is open source explained in LEGO

Lad os nu begynde at kigge på, hvordan disse tanker kan appliceres i forretningsmæssige sammenhænge. Den amerikanske jurist Sarah Hinchliff Pearson forklarer i artiklen ‘Why content sharing might just be good for business’ hvordan internettet skaber mulighed for at skabe helt nye forbindelser til kunder og potentielle medskabere, og hvordan nye vinkler på ophavsret giver anledning til nye former for forretning. Artiklen handler primært om digitalt indhold, men mange af pointerne er valide for fysiske produkter også.

Næste ressource er en artikel af canadiske Paul Stacey, som iøvrigt er kollega til Sarah. Han tager i artiklen ‘What is an open business model and how can you generate revenue’ hul på det essentielle element i inddragelse af open source-begrebet i forretning: Nemlig at der skal en forretningsmodel til, som kan sikre at åbenheden er et tandhjul, som går naturligt i spænd i den maskine, som udgør din forretning, og som skaber klare linjer for hvordan interaktionen dels gavner dine kunder (og medskabere) og hvordan den gavner din virksomhed.

Lige præcis dette innovative greb griber britiske Charles Leadbeater også fat i i hans TED-talk ‘The era of open innovation’:

Charles Leadbeater: The era of open innovation

Leadbeater pointerer, hvordan innovation sjældent opstår internt i virksomheder bag lukkede døre, men langt oftere ude i samfundet, hvor aktører arbejder sammen og samskaber. Det kalder man open innovation, og det er på mange måder beslægtet med open source-begrebet og udgør ofte et forstadie til open source-drevne forretningsmodeller. Ikke kun for software og virtuelle produkter, men i stigende grad også for fysiske produkter. En udvikling, som i høj grad er drevet af nye digitale fabrikationsteknologier såsom additiv fremstilling (3D print), robotteknologi og kunstig intelligens.

Netop denne udvikling sætter open source-begrebet i forretnings-kontekst og peger mod fremtidens teknologi-drevne fremstillingslandskab. Ingen anden sætter netop dette bedre i tale end den amerikanske forfatter Jeremy Rifkin, som med begrebet ‘Zero Marginal Cost Society’ (og en glimrende bog af samme navn) forklarer helt præcist hvad denne udvikling betyder for alle virksomheder, specielt i produktionsfeltet:

Jeremy Rifkin: Zero Marginal Cost Society

Hovedstrømninger i open source forretningslandskabet
Vi begynder at se nogle nogle store mønstre på tværs af de mange open source-baserede forretningsmodeller, der opstår rundt omkring i verden lige nu. Den franske forsker og forfatter Louis David Benyayer har skrevet om dette, kortlagt hundredevis af forretningsmodeller og identificeret disse hovedkategorier:

  • Platform: Virksomheden skaber en platform, hvor kunder og bidragsydere kan interagere og skabe open source-produkter, og dermed værdi for sig selv, og hvor virksomheden kan udtrække de bedste bidrag og kommercialisere dem. Eksempel: Møbelfirmaet OpenDesk.

  • Hybrid: Her skaber virksomheden et open source-produkt, som offentligheden har fri adgang til, og som de vælger ikke at tjene penge på, men som samtidig skaber grobund for at tjene penge på supplerende produkter eller ydelser, hvor virksomheden opkræver betaling. Eksempel: Tech-giganten Google.

  • Dual: I dual-modellerne anvender virksomheden forskellige licenser for forskellige anvendelsesformål. Med andre ord angiver licenserne specifikationer for, hvordan deres åbne produkter kan anvendes. Det kan eksempelvis betyde, at man som kunde frit og gratis kan anvende virksomhedens produkter til ikke-kommercielle formål, mens kommerciel anvendelse koster penge. Eksempel: Spilproducenten Cards Against Humanity.

  • Contributory: Her skabes der et community af medskabere omkring produktet, og virksomhedens udviklingsarbejde (R&D) lægges ud eksternt i en ramme, hvor communitiet skaber opdateringer eller nye produkter for virksomheden, samtidig med at de selv frit kan anvende den værdi som communitiet skaber. Eksempel: Softwaren Linux

Den franske forsker og forfatter Louis David Benyayer har skrevet en aldeles relevant bog om dette under titlen Open Models, og som indeholder en masse eksempler og case studies. Køb bogen Open Models her.

Spændende internationale cases
Når talen falder på eksempler, så har Danmark endnu ikke mange virksomheder, som har markeret sig tydeligt indenfor åbne forretningsmodeller for fremstilling - endnu. Men der er til gengæld nogle spændende eksempler ude i resten af verden, som er værd at bemærke:

Læs mere:
Dyk dybere ned i emnet

Hvis du efter at have brugt disse første 30 minutter på at udforske open source og åbenhedsbegrebet har mod på mere, så er der rig mulighed for at blive endnu klogere. Vi har samlet en “extended list” over ressourcer her:

Kompleksiteten omkring open source, åbne modeller og licenser
Inden vi slutter denne artikel vil vi komme med en disclaimer og fremhæve, at når vi i denne og andre artikler om REMODEL og Dansk Design Centers arbejde med at udforske open source-baserede forretningsmodeller snakker om åbenhed, åbne modeller og open source generelt, så har vi ud fra et kommunikationsperspektiv valgt at fokusere på de store tendenser og anvende eksempler, som illustrerer disse - og vælger i den forbindelse ikke at fremhæve den kompleksitet, som naturligt opstår når talen falder på ophavsret og IP-beskyttelse samt gradbøjninger heraf.

For eksempel: Tesla Motors, som refereres flere steder i vores artikler, fordi de sidste år annoncerede, at alle frit må bruge deres patenter, er eksempelvis ikke open source i teknisk forstand. De agerer blot på samme måde, og dermed er de relevante at snakke om som den del af den global open source megatrend. Vi vælger således ikke at fæstne os ved graden af åbenhed i de anvendte eksempler og ej heller det juridiske grundlag eksemplerne er baseret på, men beholder et pragmatisk fugleperspektiv, som giver plads til alle gradbøjninger af åbenheds-begrebet i forretningsøjemed og dermed spotte tendenserne og de vigtige læringer.

Hvis man juridisk set vil open source sit produkt, så skal man dels bruge en åben licens og det er også en god idé at lære om de mere detaljerede juridiske forhold. Det kan man eksempelvis gøre ved at konsultere de materialer, som findes hos Open Source Hardware Association (hardware og fysiske produkter), Creative Commons (indhold) og Open Definition (data og indhold). Der findes mange flere licenser og ikke mindst gode ressourcer, så start med disse og lad ellers nettet føre dig videre. I Dansk Design Center kan vi også henvise dig til gode jurister, som er eksperter i det åbne felt.

Kontakt
Har vi overset noget?

Kender du til nogle ressourcer, som vi bør have med i denne pakke? Så skriv til programleder Christian Villum på cvi@ddc.dk. Det gælder naturligvis også, hvis du på anden måde er nysgerrig efter at vide mere om REMODEL-programmet og Dansk Design Centers arbejde