Søg
Form Fremtiden boglancering
13. juni 2016
Christian Basons bog FORM FREMTIDEN blev lanceret i rå og rustikke rammer i produktionshallen hos Pieter Mouritsen A/S i Vejle. Selvsamme virksomhed optræder som case i bogen, da den har anvendt designmetoder til at nytænke produkter og serviceydelser til den danske offshore industri.
Foto: Agnete Schlichtkrull CC BY Non-Commercial
Form fremtiden lancering
Foto: Agnete Schlichtkrull CC BY Non-Commercial
Form fremtiden lancering
Foto: Agnete Schlichtkrull CC BY Non-Commercial
Foto: Agnete Schlichtkrull CC BY Non-Commercial
Form fremtiden lancering
Foto: Agnete Schlichtkrull CC BY Non-Commercial
Form fremtiden lancering
Foto: Agnete Schlichtkrull CC BY Non-Commercial
Form fremtiden lancering
Foto: Agnete Schlichtkrull CC BY Non-Commercial

Den jyske virksomhed Pieter Mouritsen A/S er en af de virksomheder, der med succes har anvendt designmetoder til at nytænke produkter og serviceydelser til den danske offshore industri – og dermed styrket sin konkurrenceevne markant.

Pieter Mouritsen lagde lokaler til, da Christian Bason, direktør i Dansk Design Center den 10. juni 2016 præsenterede indsigter fra sin nye bog Form Fremtiden, som viser, hvordan designernes arbejdsmetoder kan anvendes til at forstå kundernes virkelighed, skabe mere meningsfulde produkter og services samt udvikle nye forretningsmodeller. Bogen bygger på interviews med flere end 20 ledere og præsenterer seks typer ledelsespraksis, som er afgørende for at styrke forretningen ved brug af design. Ved arrangementet fortalte direktør Pieter Mouritsen og Creative Director Andrew Nagel fra designfirmaet Developa om deres samarbejde, og hvordan design har været en vigtig konkurrenceparameter.

Form Fremtiden - designledelse som innovationsværktøj

Du kan købe Form Fremtiden hos forlaget Gyldendal.

Pieter Mouritsen A/S er en dansk virksomhed, der tilbyder udlejningsudstyr til olie- og gasindustrien i Nordsøen. Vores mangeårige erfaring og fokus på olie- og gasindustrien gør det muligt for os at design og udvikle innovativt, effektivt og pålideligt udstyr som kompressorer, affugtere, generatorer, vakuumenheder, ultrahøjtryksrensere og meget andet. Vores udlejningsudstyr overholder alle relevante regler for branchen og er dermed egnet og sikkert at anvende til enhver opgave i Nordsøen.

DEVELOPA er et strategisk design- og innovationsrådgivningsfirma med base i Danmark og England. Vi arbejder inden for både den private og den offentlige sektor med klienter i ind- og udland. Siden virksomheden blev grundlagt i 1993, har vi haft omfattende aktiviteter i Europa, Nordamerika, Asien og Mellemøsten. Vi har særlig ekspertise i innovation og designstrategi, designindsigt, konceptdesign, industrielt design, servicedesign samt facilitering og ledelse af designprocesser.

Arrangementet blev afholdt i samarbejde med D2i – Design To Innovate og Business By Design