Søg
Hjælp os med 1000 x 1000 Design Challenge
6. oktober 2016
Hvordan kan vi få designmetoder ind i 1000 SMV’er på 1000 dage? Strategisk brug af design fører til større vækst for virksomheder. Derfor sigter Dansk Design Center mod at bringe designmetoder til 1000 små og mellemstore danske virksomheder på 1000 dage – og vi er åbne for idéer til, hvordan vi bedst gør det.
del eller dø agnete

Dansk Design Center arbejder for at løfte designere og designkompetencer, så de kan tilføre innovation til produkter, servicer og forretningsmodeller i private virksomheder i hele Danmark.

På trods af at det er veldokumenteret, at strategisk brug af design fører til større vækst for virksomheder, er der stadig omkring 40 pct. af danske virksomheder, der ikke benytter sig af designmetoder systematisk. Hovedparten af de offentlige programmer, som har haft til sigte at ændre dette, har været for små, har kun nået ud til ganske få virksomheder, og har ikke haft nogen varig effekt.

Derfor har Dansk Design Center besluttet sig for at skabe et nyt program, som skal nå ud til 1.000 små og mellemstore virksomheder (SMV’er defineres ved at have mellem 10-250 ansatte) på maksimalt 1.000 dage. Ved ”at nå ud” mener vi, at virksomhederne aktivt har forsøgt sig med designmetoder i praksis, inden for deres organisation. Intensiteten og kvaliteten af interventionerne burde være tilstrækkeligt til at katalysere en eller anden form for forandring, og vi burde være i stand til at måle effekten gennem et kvantitativt analyseværktøj.

Derfor spørger vi:

Hvordan kan vi bibringe designmetoder til 1.000 SMV’er på 1000 dage?

Til at starte med har vi kun finansiering til et lille team på omkring tre fuldtidsansatte. Al øvrig finansiering til indsatsen, vil vi skulle finde et andet sted. Vi håber, at I vil hjælpe os med at udvikle et program (eller programmer) til at imødegå denne udfordring, på to måder:

1. Kender I til relevante eksempler fra andre organisationer, inde for forretningsudviklingsområdet, som har forsøgte sig med noget lignende, for at skalere metoder eller fremgangsmåder til et større antal virksomheder?

2. Har I idéer, på baggrund af jeres egne kompetencer og metoder, til hvordan vi kunne gøre det, eventuelt via digitale værktøjer og/eller via netværker?

Vi sætter stor pris på alle forslag, idéer eller links som I vil dele med os!

Kontakt: CEO Christian Bason, ddc@ddc.dk