Menu
Søg
Kreativ vækst var i fokus under årets Maker Festival
19. oktober 2016
Dansk Design Center var til stede, da årets Copenhagen Maker Festival fløj af stablen, og kickstartede årets festival med ‘Builders of the Future’ som en del af serien Debatter UNDERBROEN.
Maker festival

Ved denne udgave af Debatter UNDERBROEN  blev sat spørgsmålstegn ved fremtidens arbejdsstyrke præget af entreprenante medborgere og entusiastiske skabere, samt hvordan vi i et lille land som Danmark kan forberede os og uddanne skaberne af fremtiden.

At det tydeligvis var et populært emne, vidnede den fyldte store sal på Maker Festivalen om, og det blev en spændende snak om kreativitet og skabelse på tværs af aldre, uddannelser og erhverv fra begyndelsen af. De centrale temaer under debatten havde fokus på, hvorvidt uddannelsessystemet formår at afspejle den udvikling, som sker på arbejdsmarkedet. Derudover blev design sat i fokus ved en diskussion af, hvordan vi bevarer den eksperimenterende og undersøgende tilgang, som falder os mere naturligt i en ung alder.

Dernæst gik selve festivalen i gang. Carl Christian Ebbesen, Københavns kultur- og fritidsborgmester, havde fået æren af at åbne Copenhagen Maker Festival 2016, og han påpegede, at kreativ vækst kan opstå i makerkulturen.

Fab Labs skaber mulighed for at inspirere til lokalt engagement og skubbe udviklingen indenfor produktionsfaciliteter, men samtidig åbner de op for nye muligheder for iværksættere. Ved hjælp af teknologier såsom 3D printere, laserskærere og arduinos kan den kreative vækst blive udviklet, afviklet og afprøvet, udtalte Københavns kultur- og fritidsborgsmester.

Maker festival

En strømning under udvikling
“I dag findes der mere end 1000 Fab Labs verden over, og det betyder, at du kan ikke alene lave næsten alting; du kan lave alting næsten alle steder i verden.” Tomas Diez, grundlægger og direktør for Fab Lab Barcelona, præsenterede sine refleksioner over makerkulturens indflydelse, særligt på urbane projekter og arkitektonisk evolution. Denne præsentation gjorde det klart, at Fab Labs ikke kun handler om smarte maskiner og finurlige ideer, men at de bør ses som et betydningsfuldt afsæt i udviklingen af borgernes empowerment.

“Fablabs er teknologisk adgangsskabende, og det giver derfor muligheder for, at borgere kan tage kontrol blandt andet over deres byområder,” fortsatte han. Derudover opstår der også et nyt grundlag for vidensdeling, hvilket, ifølge Tomas Diez, er “the richness of Fab Labs”. Fab Labs kan dermed tilbyde nye elementer i fabrikation i fremtiden i form af erfaringsudveksling.

Diez’ oplæg var den første af i alt 11 inspirerende talks, som var på programmet. Men derudover bød Copenhagen Maker på et stort workshop- og showcaseområde, som summede af aktivitet weekenden lang.

Makere? Hvad nytter det?
Makere. De programmerer, lodder, koder, opfinder, sammensætter og bygger ting. Ting, som er flotte, sjove og unødvendige, men også ting, der potentielt kan gøre verden til et bedre sted. Men hvordan skaber det en ny nytteværdi? Det var et af de centrale temaer på Copenhagen Maker. Festivalen er således en hyldest til makere og de ting, som de skaber. Det blev på festivalen endvidere tydeligt, at potentialet er stort, men på trods af den stærke fascination, er der lang vej endnu, før vi i Danmark formår at løfte os rent vækstmæssigt ved hjælp af maker-området. Men det skal nok komme, ingen tvivl om det. Ved et hurtigt øjekast kunne Copenhagen Maker ligne en stor legeplads med legebørn i alle aldre. Men samtidig var det tydeligt for enhver, at alle deltagerne sugede til sig med hud og hår, og undervejs lærte en hel masse om teknologi – og om dem selv. Dette gav anledning til reflektion over, hvordan makerkulturen og ikke mindst Copenhagen Maker Festival bærer et potentiale for at ruske op i vores uddannelsessystem, så udfordrende læring bliver sjovere, og for at imødekomme forskellige læringsbehov og processer.

Maker festival

Masser af designvinkler
Et af festivalens store temaer var prototyping. Med baggrund i designtænkning kan innovation opstå i udfordrende, og til tider tossede, eksperimenter blandt andet via metoderne og tankegangen bag prototyping. Prototyping handler om at skabe, gerne bygge, en hurtig og ufærdig version af en ide. Det kan være en løs skitse eller en mere detaljeret version, men fokus er at bruge prototypen til at forestille sig, hvordan mulige løsninger kan se ud. Dette så man masser af overalt på festivalen, og det var inspirerende at se kreativiteten i den grad indtage en central plads hos alle deltagerne, uanset alder. Dét er noget af dét, som Copenhagen Maker Festival er allerbedst til.

Makerkulturen kan nemlig være med at skabe en kontekst med plads til at være nysgerrig og eksperimentere. En kultur, om man vil. Prototyping kan som bekendt reducere kostbare udviklingsressourcer, da det giver mulighed for at eksperimentere og afprøve ideer uden at vide, hvordan den færdige løsning skal udformes. Dermed sker fejltrin tidligt i forsøget på at finde innovative løsninger. Men derudover rummer makerkulturen også en unik tradition for videndeling, og Copenhagen Maker danner optimale rammer for at kombinere disse ting, og viser således på en meget visuel måde, at ambiøse garageprojekter og løssluppen kreativitet kan blive til potentielle forretningsmuligheder, som imødekommer centrale problemstillinger i samfundet i dag og som sandsynligvis indenfor de næste år vil blive en helt naturlig del af løsningen på selvsamme problemstillinger. Vi glæder os allerede til næste års festival.

Seneste
Nyhedsbrev
Få nyheder om Dansk Design Centers aktiviteter direkte i din inbox