Menu
Søg
På jagt efter det danske design-DNA
5. september 2016
Af William Schou
Tre designere, tre humanister og en djøf’er træder op på scenen. Det kunne lyde som starten på en vittighed, men det var det ikke. Det var i stedet indledningen på en forrygende minikonference om designbegrebet og det danske design-DNA, som fandt sted fredag d. 26. august på KADK.

På jagt efter det danske design-DNA
Hvad er dansk design? Dette var hovedtemaet for dagens talere. Når man stiller den slags spørgsmål og samtidig inviterer mere end en håndfuld af de tungeste fagfolk i designbranchen til at besvare det, så får man nærmest brug for at leje et mindre stadion. Den lektie lærte Dansk Design Center og Kunstakademiets Designskole på Holmen i København. Minikonferencen, som havde til formål at komme nærmere på en definition af designbegrebet, var et tilløbstykke, der både medførte kø på gangene, skift af lokale og nedsmeltning af projekter. Men det tog hverken humøret fra det veloplagte panel eller det entusiastiske publikum.

Lektorerne ved KADK, Ida Engholm og Kirsten Marie Raahauge bød velkommen og præsenterede dagens første taler, direktør for Dansk Design Center, Christian Bason.

Christian Bason, direktør for Dansk Design Center

Christian Bason lagde ud med at skitsere det ubarmhjertige ved at være designer: ”Alle forholde sig til det, men de færreste arbejder med det”. Basons oplæg havde overskriftenDesign som en ny aktivisme?

Spørgsmålstegnet var egentlig overflødigt, da det hurtigt kom frem, at det er sådan, han ser designs rolle i fremtiden. En fremtid, hvor man sætter kunderne i centrum. Denne bevægelse er allerede i gang, fortalte Bason, illustreret ved den stigende trend i de traditionelle konsulentfirmaer, som Deloitte og McKinsey, hvor designfirmaer bliver opkøbt og designteams indsat.

Han citerede Charles Eames for definitionen ”at designe er at lave en plan for at arrangere elementer på en sådan måde, at man opnår et bestemt formål”.  Ifølge Bason er design lig med virkning; ”Design er ikke noget i sig selv, men i kraft af andre elementer – det er altså processen, der er design.  Han ser fremtiden for design som co-design og co-creation, ”man kommer i stigende grad til at arbejde processuelt med andre. Udfordringen bliver at udvikle en designkultur med andre faggrupper, for hvem denne verden er uudforsket land”. Han mener, at det udvidede designbegreb, hvor man går fra ”design af produkter til design af virkninger” er støt stigende. Afslutningsvis pointerede han, at der er ”en pivåben invitation til, at alle designere kan være med til at forandre verden”.

Morten Grøn, direktør for Design denmark

Morten Grøn, direktør for Design denmark, var næste taler.Han fortalte salen, at ”alle er brugere af design, vi er marineret i det”. Derefter fremviste han tre begreber, som han mener indrammer design.

Det første var æstetik; her fremhævede han Immanuel Kants fortolkning af sansningen som det adskillende punkt mellem æstetik og den opdragende kunst.

Det næste begreb var semiotikken, tegnlæren som betydningsbærende element for design.

Og til sidst pragmatik, som en forlængelse af det semiotiske, der skal forstås som konteksten for tegnet. ”Pragmatikken bruges også til at påvirke æstetikken, i et kontinuerligt kompromis mellem æstetik og problemløsning, deri findes designet”. Som et bud på, hvad det danske design-DNA kunne være, sagde Grøn, at ”New Danish Modern er institutionaliseringen af dansk design”.

Anne-Louise Sommer, direktør for Designmuseum Danmark

Anne-Louise Sommer mener, at det er vigtigt at holde fast i selve det, der traditionelt opfattes som kernen i design – ifølge hende er det dialektikken mellem produkt og virkning. Hvad angår spørgsmålet om dansk designs DNA, påpegede Anne-Louise Sommer, at DNA forandrer sig over tid, men at der er en sammenhæng i det. Dette illustrerede hun med eksempler fra Danmarkshistorien. ”Grundloven af 1849, andelsbevægelsen, trepartsforhandlinger og velfærdskonstruktionen er en tradition, som giver et mindset. Dansk design er harmonisk og homogent”. Anne-Louise Sommer beskrev desuden, at design skaber værdi for et samfund, med metodiske greb, hvor man sætter mennesker i centrum. Til sidst brugte hun nogle minutter på at prise kongens København, ved at kalde den for ”en virkeligt liveable city ” og et eksempel på ekstremt godt by-design.

Jens Martin Skibsted, formand for Designrådet

Jens Martin Skibsted, som blandt andet har en bachelor i filosofi, takkede med et glimt i øjet Morten Grøn for hans noget ”old school” fremstilling af design. Men han var dog enig, al den stund han mente, at der var brug for en stærkere designfilosofi i Danmark.

Han gik mere konkret til biddet, hvad angik det danske design-DNA. Først og fremmest sagde han, at ”godt design er det, der overlever”, som en moderne darwinistisk survival of the fittest. Skibsted kom ind på den stigende digitalisering og mente, i tråd med Bason, at ”design doing er med til at forandre verden; design kan spille en rolle i løsningen af verdens problemer, blandt andet den stigende tilflytning til byerne”. Til sidst, måske inspireret af de mange designstuderende i salen, pegede han på at ”fremtidens designere skal konkurrere med djøf’erne, ellers ender I med en cand.scient.pol som jeres direktør, med direkte reference til Dansk Design Centers ulasteligt klædte djøf’er og direktør, Christian Bason.

Mathilde Aggebo, fagleder, Kunstakademiets Designskole

Mathilde Aggebo præsenterede salen for designbegrebets udvikling. Hendes simple, men altfavnende svar på hovedspørgsmålet – ”Hvad er design?” –  var at ”design kan tillægge det gode”. Derefter fremhævede hun, at den aktivistiske tanke, som Christian Bason havde været inde på, ikke var ny. Kvindekampen og designskolen har gået hånd i hånd. Fra 1875-88 skabte Dansk Kvindesamfund tegneskolen for kvinder, som senere blev Tegne- og Industriskolen for Kvinder. Dette var en måde, hvorpå design opkvalificerede kvinders kompetencer og muligheder på arbejdsmarkedet. Mathilde Aggebo stillede spørgsmålet ”hvorfor design?” og svarede selv med et nyt spørgsmål: Kunne vi tænke os et samfund bygget af ingeniører og økonomer alene?

Dernæst fortalte Mathilde Aggebo om det udvidede designbegreb, som blev præsenteret af Henry Dreyfuss i 1955, med den ikoniske høvdingefigur, som illustrerede, at designfeltet kunne meget mere end formgivning.

Dreyfuss’ høvdingefigur, som illustrerer de mange kompetencer designeren besidder.

Som en naturlig videreførelse af denne tanke er den nye designuddannelse, med en mere akademiseret tilgang, kommet til. Og som Mathilde Aggebo sagde: ”Viden gør kun godt”. For Mathilde Aggebo ligger design-DNA’et i krydsfeltet mellem videnskab, kunst og praksis og hun rundede af på poetisk vis, med ordene ”design er hver tids stemme”.

Ida Engholm, lektor ved KADK

Formiddagens sidste oplægsholder var Ida Engholm, lektor ved KADK.

Som det første slog Ida Engholm fast, at hun ikke ville besvare spørgsmålet om hvad design er, men i stedet give salen en begrebsmæssig forståelse via en etymologisk og historisk gennemgang.

”Ordet design kommer fra latin og er dannet af DE + SIGNARE, altså at optegne eller afmærke”.

I 1784 var firmaet Wedgwood allerede en en stor producent af lertøj og porcelæn, og ifølge Ida Engholm kan man kalde virksomhedens grundlægger Josiah Wedgwood for verdens første industrielle designer. I starten af 1800-tallet præsenterede den tyske filosof Trahndorff begrebet Gesamtkunstwerk, som er en helhedstænkning om design og startskuddet til det udvidede designbegreb. I 1960 udtalte den amerikanske arkitekt Fuller, at designeren skal betragtes som en verdensskaber. I løbet af 1960’erne bliver det også anerkendt, at langt flere kan være involveret i design, ikke kun designeren selv. Ida Engholm fremviste også Hesketts såkaldte løgmodel, som illustrerer designforståelsens udvikling, fra objekt til den kontekstbestemte størrelse, det er i dag. Engholm sluttede af med at opridse tre former for designtænkning; 1.: Som en kognitiv stil. 2.: Som en generel teori for design og 3.: Som en organisatorisk ressource.

Efter denne tour de force igennem designs begrebsverden kunne publikum gå til frokost, med visheden om at dette emne langt fra er færdigdiskuteret. Og hvis man skulle være i tvivl om hvad design er, kan man altid falde tilbage på den afdøde grafiske designer Paul Rands bevingede ord ”Design can be art. Design can be aesthetics. Design is so simple, that’s why it is so complicated”.

Seneste
Nyhedsbrev
Få nyheder om Dansk Design Centers aktiviteter direkte i din inbox