Menu
Søg
Patientoplevelser kan blive væksteventyr
12. maj 2015
Vores sundhedsvæsen står over for en revolution, som for første gang kommer til at ske på patienternes præmisser. Det er ikke kun gode nyheder for danskernes sundhedstilstand – det kan også være afsæt for innovation, vækst og jobskabelse.

Mange af os, der har prøvet at være i kontakt med det danske sundhedsvæsen, kan genkende et møde med en sektor, der i de seneste år har været under hårdt økonomisk pres. Samtidig ved vi, at vores befolkning er aldrende, og at kompleksiteten i sygdomsbilledet øges.

Midt i det hele er der imidlertid også ved at ske et afgørende skift: Efterspørgslen ændrer sig. Patienter og pårørende vil ikke længere transporteres igennem sundhedssektoren som en maskindel på en produktionslinje, hvor de risikerer at miste kontrollen over deres liv og værdighed. Nutidens patienter er veloplyste og vidende og nægter at forholde sig passive til deres forløb. De er bedre uddannede end nogensinde før, og de har adgang til teknologier og medier, der kan mægtiggøre dem over for systemet – både individuelt og i forening med andre patienter. De forventer en ligeværdig rolle i mødet med sundhedssektoren. De vil have sundhedseffekt og serviceydelser, der sætter dem, patienterne, i centrum.

Verdens bedste mor-bar-hospital
Juliane Marie Centret på Rigshospitalet tog da også konsekvensen, da de for nylig kortlagde, hvad der skal til for at skabe et mor-barn-hospital i verdensklasse. Ambitionen er, at hospitalet skal danne skole for den person- og familiecentrerede behandling af kvinder og børn, hvor omsorg, forskning, uddannelse og erhvervsudvikling udgør en integreret helhed. Teamet bag Juliane Marie Centret arbejder med nogle helt grundlæggende brugercentrerede principper. De startede med at spørge: Hvordan skal patienternes forløb se ud? Hvordan skal brugeroplevelsen være på fremtidens hospital? Teamet satte børn, familier og sundhedsfaglige personer til at besvare spørgsmålene og sammen komme med bud på, hvordan hospitalet skal fungere, og hvilke serviceydelser der skal leveres.

“Det betaler sig at designe hospitalsforløb med udgangspunkt i patientens behov, frem for i de faglige specialer eller teknologiske muligheder.”

Christian Bason

En konsekvens af det arbejde er, at lægen i fremtiden kommer til patienten og ikke omvendt. Et andet princip er, at børn på hospitalet skal opleve, at der er plads til leg.

Det er efterhånden veldokumenteret, at det betaler sig at designe hospitalsforløb med udgangspunkt i patientens behov, frem for i de faglige specialer eller teknologiske muligheder. Formår sundhedssektoren at tilrettelægge serviceydelser, der tilgodeser det enkelte individ, giver kontrollen tilbage til patienterne og udnytter de ressourcer, som alle patienter har, skaber vi ikke alene mere sundhed, men også en positiv effekt på bundlinjen. Hjertemedicinsk Klinik på Rigshospitalet sparede eksempelvis 4 mio. kr. i løbende udgifter ved at tage udgangspunkt i den meningsfulde patientoplevelse og tilrettelægge den samlede faglige indsats derudfra. På Oslo Universitetshospital har man reduceret ventetiden ved brystkræftdiagnose med 90 pct. ved at optimere forløbet ud fra patientens perspektiv.

Også politisk efterspørges løsninger, der sætter patienterne i centrum. Danske Regioner søsatte sidste år initiativet Borgernes sundhedsvæsen – vores sundhedsvæsen, der pointerer, at sundhedsvæsenet er på besøg i borgernes liv – ikke omvendt. Sundhedspolitik handler ikke længere alene om at skrælle alt overflødigt fra, men om at tilvejebringe meningsfulde og sundhedsskabende oplevelser for patienterne, samtidig med at udgifterne holdes under kontrol.

Kan design udløse vækstpotentialet?
Dette paradigmeskift har også langt bredere betydning. Hospitaler, praktiserende læger, regioner og kommuner skal arbejde mere smidigt sammen på tværs. De nye samarbejder kommer til at indebære en øget efterspørgsel på sammenhængende løsninger – herunder klog brug af ny teknologi og data. Udviklingen åbner dermed op for, at erhvervslivet kan høste konkurrencefordele i et marked, der fortsat vil være drevet af effektiviseringer, men som i stigende grad også vil efterspørge helhedsløsninger, der tager afsæt i patientens behov.

Det gælder ikke kun i Danmark, men også på det voksende globale sundhedsmarked, hvilket stiller nye krav til virksomhederne.

“Designere er rustede til at udfordre de tilsyneladende dilemmaer, som vores sundhedssektor står over for”

Christian Bason

I krydsfeltet mellem erhvervs- og sundhedssektor kan designmetoder spille en afgørende værdiskabende og faciliterende rolle.

Et af grundprincipperne i at arbejde designdrevet med komplekse problemstillinger er at oversætte, formidle og gøre brugernes verden konkret, blandt andet gennem visualisering. Designmetoder muliggør hurtige eksperimenter og test af løsninger med patienter og personale, og design kan derfor være katalysator for samarbejdet mellem sundhedsfaglige eksperter på den ene side og erhvervslivet på den anden. Designere er rustede til at udfordre de tilsyneladende dilemmaer, som vores sundhedssektor står over for: Hvordan skaber vi sundhedsydelser, der både er økonomisk effektive og menneskeligt tilfredsstillende? Designere kan være med til at sikre bedre og bredere udnyttelse af data, gøre sundhedsteknologi mere brugervenlig og intuitiv og skabe sammenhæng på tværs af faglige og organisatoriske siloer. Design har således masser at bidrage med, når det kommer til offentlig innovation. Men vækstpotentialet i designernes bidrag udløses først, når virksomhederne kommer på banen. Her tegner Juliane Marie Centret også til at blive en rollemodel.

Virksomhederne ind i maskinrummet
Rigshospitalet ønsker med Juliane Marie Centret ikke blot at stå med et hospital i verdensklasse, når byggeriet er færdigt. De vil være blandt de 10 bedste i verden og etablerer derfor et laboratorium, der skal invitere forskere, universiteter, designere, iværksættere og virksomheder indenfor til kontinuerligt at udvikle hospitalets services. Juliane Marie Centret har allerede etableret strategiske samarbejder med firmaer som LEGO, Philips, Eksperimentarium og eye-tracking-specialisterne Tobii. Virksomhederne får adgang til maskinrummet – til de sundhedsfagliges kompetencer og dybe faglige viden – i erkendelse af, at det er en genvej til innovative løsninger, der kan holde fokus på patienten og sikre hospitalet en høj teknologisk standard. Hvis ikke vi lukker virksomhederne helt herind, hvordan skal de så nogensinde kunne udvikle løsninger, der både møder patienternes men også de sundhedsfagliges behov?

Det er en svær disciplin, når de to verdener møder hinanden. Det kommer til at kræve åbenhed at forstå begge sider og fastholde og sikre, at det er patientens behov, der i sidste ende tilgodeses.

Sundhedssektorens svar på MobilePay
De seneste år er der afprøvet stribevis af offentlig-private innovationspartnerskaber (OPI) og triple-helix-konstellationer. Desværre har resultaterne i form af konkret effekt, bred implementering og erhvervsmæssig vækst været blandede. Set i lyset af, hvordan udviklingen nu accelererer, er der behov for samarbejder, der er dynamiske og smidige. Forskningen skal spille mere effektivt sammen med medarbejdernes sundhedsfaglige viden, med moderne ledelse og organisering, ny teknologi og dyb brugerindsigt. Små og store virksomheder – herunder inden for pharma og mediko – bør indgå i fælles udvikling af de løsninger, der rent faktisk indkøbes, og hvor juridiske foranstaltninger ikke spænder ben for de innovative løsninger.

“Indkøb på sundhedsområdet bør være en central bagvedliggende motor”

Christian Bason

En forudsætning fra den offentlige sektors side er, at der er længere snor og øget fleksibilitet i innovationsprocesserne. De meget betydelige indkøb på sundhedsområdet bør være en central bagvedliggende motor, der sikrer, at indsatserne også fører til kommercialisering, udbredelse, eksport, vækst og job.

Hvis potentialet i de nye samarbejdsformer skal udløses, kan designeres faglighed bidrage. Vi har en stærk designbranche i Danmark med kompetencer inden for servicedesign, strategisk design og digitale løsninger. Der stod blandt andet danske designkompetencer bag succesen på Hjertemedicinsk Klinik på Rigshospitalet, det var danske Designit, som skabte de radikale procesforbedringer i Oslo, og teamet bag det nye børnehospital på Juliane Marie Centret inkluderer også designkompetencer. Designerne, hvis de vil gøre sig gældende, skal nok styrke deres forståelse for sammenhængene i det offentlige sundhedssystem og udforske nye måder at indgå i privat-offentlige samarbejder, der har lovrammer omkring udbud og indkøb. Det er før set, at designere kan skabe overlegne digitale løsninger med brugerne i centrum på stærkt regulerede områder, eksempelvis i finanssektoren. Måske kan sundhedssektorens svar på MobilePay opstå i det samspil?

Nyt væksteventyr
Meget tyder på, at det styrkede patientfokus har erhvervspotentiale. Hos DDC, Danmarks nationale designcenter, har vi derfor netop startet en ny strategisk platform for vækst gennem sundhedsdesign. Her ser vi tre tiltag, som på afgørende vis kan løfte det nye fokus på patientoplevelsen til også at blive et væksteventyr.

  • For det første bør man skabe et nationalt program, der helt konkret afprøver nye agile samarbejdsformer på tværs af virksomheder, sundhedsfaglige og designere – med en tæt kobling til innovative offentlige udbud.
  • For det andet bør vi i endnu højere grad og mere systematisk markedsføre Danmark som et attraktivt testmarked for nye løsninger, hvor udenlandske virksomheder kommer helt tæt på aftagerne, og hvor der er adgang til designkompetencer på højde med den globale elite.
  • Og endelig bør vi fokusere på udvikling af helhedsløsninger, der kan sælges som koncepter til både det danske og det globale marked. Altså en slags turnkey-løsninger, som rummer alt, hvad drift af f.eks. en hjertekirurgisk afdeling kræver (teknologi, logistik, organisering, arbejdsgange etc.).

Så er der brug for en national spiller, der kan være med til at sætte yderligere skub i sundhedsrevolutionen, og som kan se vækstpotentialet ved den sammenhængende patientoplevelse, så er vi i hvert fald parat.

Oprindeligt publiceret på Mandag Morgens blog

Seneste
Nyhedsbrev
Få nyheder om Dansk Design Centers aktiviteter direkte i din inbox