Søg
Vækst- og designdebat tog scenen på Folkemødet
20. juni 2016
Design som afsæt for vækst og innovation stod centralt på årets Folkemøde. En række debatter gjorde det klart, at design ikke kun handler om æstetik, men kan ses som et betydningsfuldt afsæt for eksport for danske virksomheder. Ligesom landets designførerposition kan benyttes til at vinde i forhold til digitaliseringen, disruption, nye teknologier og forretningsmodeller.
Esben Danielsen i samtale med Runa Sabroe og Peter Kamph fra Dansk Design Center om samskabelse gennem design.

Samskabelse, ikke høring
Dansk Design Center var på scenen torsdag på Kampeløkke Havn, til en samtale med Esben Danielsen, der sammen med Underværker havde inviteret til en række samtaler om samskabelse. Danielsen talte med DDC’s Runa Sabroe og Peter Kamph om samskabelse gennem design og mødet mellem teknologi og menneske. Her blev det klart, at designere kan være fremragende ”hyrder” for samskabelse og brugerinddragelse, fordi design som metode simpelthen har empatien og afsættet i de mennesker, der skal leve med en given løsning, i sit DNA. Værktøjer såsom visualisering, hurtige prototyper og antropologisk observation gør designere særligt gode til at løfte brugerinvolvering op fra ”gammeldags høring” til egentlig samskabelse.

Skalering kræver helhedssyn og eksperimenter
BLOXHUB – Danmarks nye innovationscenter, der skal løfte dansk arkitektur, design og byggeri ind på den internationale scene – havde samlet arkitekter, entreprenører, producenter og eksperter i innovation og ledelse til en debat om, hvad skal der til for at hjælpe danske virksomheder ud i verden. HUB-direktør Torben Klitgaard styrede debatten, der særligt satte fokus på vækst i byggeri og bydesign. Lene Espersen fra Danske Arkitektvirksomheder pegede på, at vejen mod skalering for dansk byggeri nødvendigvis går via helhedstænkning omkring både arkitektur og services – og at man må starte skaleringsrejsen hjemme og så fortsætte internationalt. Lone Feifer fra Velux var enig og trak en parallel til det kendte diktum ”act locally, think globally”.

Dansk Design Centers Christian Bason pointerede, at innovation ikke kommer ud af, hvad man tror virker – men kræver systematiske eksperimenter og nysgerrighed. Og der var bred enighed om, at en højere grad af samarbejde på tværs af byggeri, arkitektur og design og fælles platforme for eksperimenter kan være en vej til at aktivere de nyeste former for værdiskabelse før konkurrenterne ude i verden.

Fysisk social platform, droner og nanoteknologi: Christian Bason, Tommy Ahlers og Julie B. Jensen var dommere ved Ingeniørteltets Pitchbar for studerende.

Morgendagens løsninger - på tid
På Cirkuspladsen var der PitchBar med gode bud på, hvor væksten og de nye løsninger helt konkret skal komme fra: Studerende fra bl.a. DTU og SDU præsenterede spændende iværksætteridéer på 5 minutter foran et panel bestående af serie-iværksætter Tommy Ahlers, business angel Julie B. Jensen og Dansk Design Centers CEO Christian Bason. Blandt de stærke koncepter fra de unge talenter var DroneSystems fra Århus, der pitchede sit drone-drevne overblik over energiværkers forsyningsnet og CPH Nanosystems, der viste en prototype på en nano-komponent, der med en ny teknik kan måle væskers egenskaber og erstatte måleudstyr til en markedsværdi af 28 mia. kr.

Designtænkning og evnen til at spørge kritisk
Fredag morgen talte Designskolen Koldings rektor, Elsebeth Gerner Nielsen med Grundfos-chef Mads Nipper om virksomhedens tilgang til bæredygtighed. Her blev det klart, at effekten af designet er mere centralt end pumpen i sig selv eller dens konkrete udformning. Som Mads Nipper sagde: – ”Det unikke ved designere er evnen til at stille de kritiske spørgsmål: Hvad er der brug for? ”

Denne designtænkning hos Grundfos – effekten af design som noget tungere vejende end æstetikken i sig selv – havde også været ledende i virksomhedens tilgang til et samarbejde med humanitære organisationer for rent drikkevand i udviklingslande: I stedet for at bidrage med pumper førte designprocessen Grundfos frem til at der var brug for et brugervenligt uddelingssystem. Resultatet blev en slags ”Dankortautomat” med vand i stedet for penge.

Samtalen foregik med Designskolen Koldings udstilling af udvalgte projekter fra skolens designstuderende som bagtæppe.

Kunstige kolleger er en chance
Digitalisering og robotteknologi som væsentligt afsæt for innovation, industri og vilkårene på fremtidens arbejdsmarked fyldte godt på årets folkemøde: GTS-netværket lagde telt til en paneldebat med bl.a. Cevea, Dansk Metal, Siemens og Christine Antorini (S), hvor temaet var om robotterne vil stjæle vores jobs – eller i virkeligheden kan bidrage til et mere produktivt og bedre arbejdsmarked. Direktør Bjarne Lykke Sørensen fra Siemens var ikke i tvivl:
– ”Robotterne er Danmarks store chance; vi kan faktisk ende med mere produktion end tidligere,” sagde han med reference til de nye produktionsformer og mulighed for re-shoring, der ligger i robotteknologi. Frank Skov fra Cevea pegede på, at diskussionen om jobs og produktivitet er vigtig, men at vi mangler mere af den debat, der handler om, hvordan vi gerne vil leve med teknologien, og hvordan vi kan designe den, så den bedst understøtter det samfund, vi ønsker som mennesker.

I HK-teltet debatterede erhvervs- og vækstminister Troels Lund-Poulsen robotteknologi med bl.a. IDA, Dansk Erhverv, Teknologisk Institut, HK og Sofie Carsten Nielsen (R). Også her blev det klart, at robotterne ikke behøver være en trussel, men kan være en hjælp til et bedre arbejdsmarked hvor vi selv bliver dygtigere og der kan hjemtages produktion. Ministeren pegede bl.a. på, at en af de allerstørste nettobidragydere til Danmarks bruttonationalprodukt de kommende år bliver Life Science. Sofie Carsten Nielsen pointerede, at der er brug for mere viden om nye teknologier hos politikerne, både teoretisk og hands-on – og både HK og Dansk Erhvervs formænd påpegede, at det kræver uddannelse at høste gevinsterne ved kunstig intelligens og robotproduktion.

Havnen i Allinge i solskin på Folkemødet 2016.
Folkemødet: Hvor hospitalsklovner og spindoktorer mødes.
BLOXhub diskuterer, hvordan danske virksomheder når det internationale marked.
Fra debatten: Robotteknologi kan hjælpe med at hjemtages produktion til Danmark.
Kan danske designere skabe værdi? Ane Cortzen styrer panelet med repræsentanter fra Design denmark, KADK, virksomhederne Velux, Urgent Agency og Is It A Bird plus Dansk Design Center.

Designvækst: Forretning, skønhed og politisk projekt
Også lørdag var der fokus på vækst, med en klar designvinkel – hér var Design denmark, KADK, virksomhederne Velux, Urgent Agency og Is It A Bird plus Dansk Design Center på scenen hos KADK, til en debat med temaet ”Kan danske designere skabe vækst?” Spændingsfeltet i debatten illustrerede designbegrebets bredde helt fra skønhed til innovationsprocesser og benhård forretning – og moderator Ane Cortzen stillede de centrale spørgsmål, som f.eks.: Hvordan kan vi udnytte de danske designkompetencer til at skabe mere vækst? Rasmus Groes fra Is It A Bird lagde vægt på designtænkning og evnen til at gå ind i en proces på virksomhedens præmisser snarere end en mere kunstnerisk tilgang, mens Mathilde Aggebo fra KADK pegede på, at såvel det forretningsmæssige aspekt, det sociale og det kulturelle fyldte i designuddannelsen – og at alle tre potentialer er væsentlige.

Velux’ Lone Feifer pointerede, at det kunstneriske gør at innovationsbarren sættes højt – men at nyuddannede designere med fordel kunne kende den kommercielle virkelighed bedre. Dansk Design Centers Christian Bason indskød, at det æstetiske, som designere kan, også er vigtigt, fordi de derigennem bidrager med det unikke, mens Design denmarks direktør Morten Grøn slog fast, at design i Danmark sådan set allerede har alle komponenterne – og at det ikke giver mening at sætte dem op som modsætninger. Derimod fremhævede Morten Grøn, at Danmark mangler politisk ejerskab af projektet om at bruge landets designførerposition til at vinde i forhold til digitaliseringen, disruption, nye teknologier og forretningsmodeller etc.

Christian Pagh fra Urgent Agency lagde ikke så meget vægt på den ene eller anden ”søjle” i designkompetencepaletten – men fremhævede det at skabe mødet mellem designere og virksomheder som en vigtig måde at høste værdien af design på, f.eks. som Dansk Design Centers Plus-program. Christian Bason rundede af med at citere designguruen Sagmeister for at “Skønhed betaler sig” – og at der er et enormt forretningspotentiale i at bringe skønheden, i dansk sammenhæng eksempelvis fra vores hæderkronede møbeldesign – ind på nettet.