Menu
Søg
Om Copenhagen Street Lab
Smart City testområde i hjertet af København, som er designet til test af digitale løsninger på urbane udfordringer. Copenhagen Street Lab drives af Copenhagen Solutions Lab under Københavns Kommune. Dansk Design Center har samarbejdet med kommunen om virksomhedernes kommende servicerejse i Street Lab.

Copenhagen Street Lab er et smart city-testområde i hjertet af København, som er designet til test af digitale løsninger på urbane udfordringer.

Copenhagen Street Lab bruger netværksteknologi og sensorer til at reducere luftforurening og støj, optimere skraldeindsamling, skabe intelligente parkeringsløsninger og ikke mindst tilbyde wifi. Projektet er baseret på etablering af åbne standarder, som styrker innovationen omkring smart city teknologi i byen.

Copenhagen Street Lab drives af Copenhagen Solutions Lab og inviterer borgere, beslutningstagere, virksomheder og forskere til at blive en del af de åbne innovationsprocesser i Street Lab, og på den måde få gavn af potentialerne af nye digitale teknologier i udviklingen af fremtidens by. Således er målet, foruden at teste konkrete teknologiske løsninger, at få svar på spørgsmål såsom hvordan vi som samfund kan skabe mere beboelige og bæredygtige byer? På hvilken måde skal byen investere i digital infrastruktur og teknologi? Hvilken form for innovation er der brug for, og hvad er markedspotentialet for disse løsninger? Og sidst, men ikke mindst, hvordan kan vi samskabe løsninger på urbane udfordringer på tværs af førnævnte grupper i samfundet?

Designprocesser lægger fundamentet for nemmere innovation
Dansk Design Center har i projektet første fase bidraget med en struktureret designproces, som har samlet nuværende aktører i en række workshops, der havde til formål at klarlægge processen for hvordan virksomheder kan bruge Copenhagen Street Lab og for, hvordan både konkrete udfordringer, som Københavns Kommune ønsker løst, men også mere fri innovation kan foregå side om side i området – ved at virksomheder nemt kan byde ind med ekspertise og nye idéer i begge felter.
Denne første fase har lagt grundlaget for projektets næste fase, som skydes igang i sidste halvdel af 2016, og hvor detailplanlægningen nu er igang.

Fakta:
Projektejer: Copenhagen Street Lab/Københavns Kommune i samarbejde med TDC Erhverv, CISCO og Citelume. Igangværende projekter i samarbejde med Leapcraft og en række andre virksomheder – og flere på vej.

Læs mere om Copenhagen Street Lab og Copenhagen Solutions Lab.

Seneste
Nyhedsbrev
Få nyheder om Dansk Design Centers aktiviteter direkte i din inbox