Menu
Søg
Om Plus-programmet
Danske virksomheder er gået sammen med designbureauer om at kickstarte en innovativ service eller forretningsidé med design som centralt værktøj. Plus-programmet skaber rammerne for, at virksomhederne og designerne sammen kan udvikle nye, effektive metoder og værktøjer til at accelerere innovation.

Plus-programmet er et dobbelt markedsmodningsprogram, hvis formål er at modne dansk erhvervsliv og den danske designbranches evne til at arbejde sammen om strategiske og hypotesebaserede udfordringer. 

Programmet vil skabe ny læring, nye tilgange og løfte udviklingen og innovationen i større virksomheder gennem designmetoder.

Plus-programmet vil skubbe til en større forandringsproces, som kan medvirke til udvikling af nye løsninger på komplekse innovationsudfordringer i dansk erhvervsliv. Målet er at skabe vækst og globale markedsmuligheder, samt afprøve, eksperimenterer med- og udvikle stærke designmetoder i nye partnerskaber, for at løfte komplekse udfordringer. 

Til at dokumentere programmets proces og resultater, præsenteres cases, erfaringer og best-practice eksempler, som fremadrettet vil stimulere etableringen af nye former for partnerskaber og samarbejder mellem virksomheder og designere.

Plus-programmet har i projektperioden etableret 18 nationale designpartnerskaber, samt talentudvikling hos og i samarbejde med CIID NEST.

De 18 virksomheder er:

Bella Center, Blücher, Comwell, Cramo A/S, Elos Medtech Pinol A/S, E-vet/Kruuse, Leo Pharma, Lån & Spar Bank, Maersk Olie og Gas, MEC Switches, Moment, MP Pension, OK Benzin, Rema 1000, Skov, Solar, Thürmer Tools og Zoologisk Have København.

De 19 designbureauer er:

1508, 2+1 Idébureau, 3Part, Attention Group, CPH ID, FUTU, Gramstrup+Co, Granyon, Hatch & Bloom, Imageconsult & Co, Innoba, Is It A Bird, Kontrapunkt, MOEF A/S, Produktdesignerne.dk, Resonans, Skabelondesign, Urgent.Agency og Via Design

Følg de 12 i gangværende partnerskaber her.

Her kan læse mere om CIID NEST.

Plus-programmet er medfinansieret af Markedsmodningsfonden og drives i et konsortium mellem Dansk Design Center, Dansk Industri (DI), Danmarks Tekniske Universitet (DTU) og designbranchens organisation, Design denmark

 

Seneste
Nyhedsbrev
Få nyheder om Dansk Design Centers aktiviteter direkte i din inbox