Søg
Thürmer Tools møder fremtiden med 3D-print 
16. marts 2017
Hvordan forbereder en producent af gevindværktøj sig på en digital verdensorden? For den adm. direktør af Thürmer Tools blev det først og fremmest et opgør med profit som drivkraft, dernæst en erkendelse af nødvendigheden for større frihed til at eksperimentere på ledelsesniveau.
Virksomhedsdata
Udfordring
Omstilling gennem ny teknologi
Sektor
Industri
Branche
Værktøj: Fremstilling af håndværktøj
Antal ansatte
20-49
Placering
Region Hovedstaden
I partnerskab med Kontrapunkt gennemgik Thürmer Tools en forandring, der i dag gør dem klar til at skabe og starte nye, innovative tiltag selv.

Thürmer Tools har produceret gevindværktøj i Danmark siden 1898. 118 år senere er det stadig en Thürmer, der er adm. direktør. Erick Thürmer er Fritz C. Thürmers oldebarn og således 4. generation i virksomheden, som han har været en del af siden 2003.

“Det var en meget gammeldags virksomhed, jeg overtog, og det var meget svært at lave forandringer, fordi den var blevet ledet på samme måde i mange år.” Erick Thürmer, adm. direktør, Thürmer Tools

I 2014 tog Thürmer Tools det første patent på gevindtappe, der gør det muligt at fremstille 3D-printede specialværktøjer. Men en ting er at få en genial ide, som omverden kan se lyset i. Noget andet er at forvandle en mere end 100 år gammel familiedrevet produktionsvirksomhed til en ledende aktør inden for 3D-print-teknologi.

Som en del af Plus-programmet indgik Thürmer Tools i et partnerskab med designbureauet Kontrapunkt. Samarbejdet tog afsæt i, at den 118 år gamle virksomhed, hvis marked var uvist og udfordret, skulle forvandles til en moderne industriel serviceudbyder med udgangspunkt i 3D-print. 

“Det har været nødvendigt at sluge nogle kameler og overskride nogle begrænsninger. Plus har flyttet ledelsen. Vi er blevet nogle andre forretningsfolk efter dette projekt. Det har jo ikke været uden smerte.” 

Erick Thürmer, adm. direktør, Thürmer Tools

Virksomhedskulturen blev udfordret af designbureau
Efter indledende feltarbejde og workshops stod det klart for Kontrapunkt, at Thürmer Tools’ vision om at forvandle virksomheden til en serviceudbyder af 3D-printteknologi ikke kunne finde fodfæste i den nuværende virksomhedskultur.

“Jeg var jo sikker på, at vi skulle gøre noget rigtig sejt med Thürmer Tools, og så kommer de fra Kontrapunkt og siger, at det formentlig slet ikke kommer til at handle om Thürmer Tools. Kontrapunkt arbejdede internt med firmaet, med vores ansatte, med vores leverandører og kunder. Og der kommer de frem til, at vi er velanset til at være digitaliseret og langt fremme udadtil, men at vi er håbløst gammeldags indadtil. Jeg synes næsten, at de gik for tæt på.” Erick Thürmer, adm. direktør, Thürmer Tools

Kontrapunkt foreslog oprettelse af en helt ny virksomhed, der skulle være forbundet med, men operere uafhængigt af Thürmer Tools. Denne virksomhed skulle fremadrettet huse alle virksomhedens aktiviteter inden for 3D-print. 

Thürmer Tools og Kontrapunkt
Thürmer Tools og Kontrapunkt
Thürmer Tools og Kontrapunkt
Thürmer Tools og Kontrapunkt

Fra bundlinjefokus til at finde virksomhedens why
Grundlaget for Twentyseven, Thürmers Tools’ nye virksomhed for 3D-print, var lagt. Fødslen var dog ikke smertefri. Et sted i processen stod det nemlig klart, at Erick Thürmer blev nødt til at balancere sit virke mellem driften af den gamle virksomhed og kommercialiseringen af den nye. Med sparring fra Kontrapunkt blev det derfor besluttet, at den daglige ledelse af TwentySeven skulle overlades til en anden inden for virksomheden.

“Det har været nødvendigt at sluge nogle kameler og overskride nogle begrænsninger. Plus har flyttet ledelsen. Vi er blevet nogle andre forretningsfolk efter dette projekt. Det har jo ikke været uden smerte.” Erick Thürmer, adm. direktør, Thürmer Tools.

Transformationen af ledelsen skete parallelt med, at Thürmer Tools fandt deres DNA - gennem modstand.

“Vi havde fem møder med Kontrapunkt i slutningen, hvor vi mødte modstand. Det var fordi vi ikke kunne forklare, hvad vi ville have. Vi blev forvirrede over, hvad det var vi skulle, og hvem vi var, men alle fem møder betalte sig ved, at vi fandt vores DNA. Vi troede vores formål var at tjene penge. Fra at være gevindvirksomhed i Hvidovre er vi blevet til ’changing the world one hole at a time’. Hver gang vi sælger et hul, sørger vi for at give en god oplevelse i måden at håndtere det.” Erick Thürmer, adm. direktør, Thürmer Tools

Fortid og fremtid forbindes og skaber grobund for skalerbar virksomhed
Thürmer Tools og Twentyseven vil fortsat understøtte hinanden og vil på den måde binde fortid og fremtid sammen. Twentyseven tilbyder i dag teknisk rådgivning i industriel metal-3D-print, og virksomheden kan i kraft af sin uafhængighed fungere langt mere agilt og eksperimenterende. Thürmers renommé og virksomhedens historie vil fungere som deres ‘license to operate’ - men den nye virksomhed har frie spilleregler og er ikke underlagt gårsdagens produktionsmetoder.

“Vi ser anderledes på hvordan vi leverer og hvad vores rolle overfor kunder er. Ved at få Amazon som kunder har vi fået en hel ny måde at levere varer på. Med AmazonPrime kan vi med droner levere indenfor 15 minutter. “ Erick Thürmer, adm. direktør, Thürmer Tools.

“Thürmer Tools er blevet en skalérbar virksomhed, som kommer til at vokse. Vi er gået fra slow death til at vokse 40% i omsætning.” 

Erick Thürmer, adm. direktør, Thürmer Tools

I slutningen af 2016 kom endnu en virksomhed til: Tiny TwentySeven, der tilbyder 3D-scanning af fostre og dernæst 3D-printer en figur af det lille ansigt.

“Thürmer Tools er blevet en skalérbar virksomhed, som kommer til at vokse. Vi er gået fra slow death til at vokse 40% i omsætning.” Erick Thürmer, adm. direktør, Thürmer Tools.

Publikation
Download alle cases