Søg
Værktøj: Trend Guide
Af Lotte Nystrup Lund, FUTU
En Trend Guide er et inspirerende, designstrategisk element i en virksomheds forretningsudvikling. I partnerskabet mellem Comwell og FUTU gav en Trend Guide et billede af Fremtidens Konference. Læs her hvorfor og hvordan man arbejder med en Trend Guide, præsenteret af FUTU.
Futu trend guide

En Trend Guide er et inspirerende, designstrategisk element i en virksomheds forretningsudvikling. En Trend Guide er et effektivt værktøj, når din forretningsudvikling skal stille skarpt på virksomhedens potentialer, og du ønsker at tage ambitiøse og fremsynede beslutninger omkring prioriteringer af ressourcer og satsninger. Trend Guiden leverer en relativ åben og ambitiøs fremtidshorisont, som giver virksomheden indsigt i trends og fremtidsscenarier, som er relevante for lige præcis den.

Trend Guider sætter spot på fremtiden
I innovationsbureauet FUTUs strategiske designpartnerskab med Comwell Koncernen bidrog en specialdesignet Trend Guide til at udvikle et koncept for en knivskarp virksomhedsprofil på konference- og mødemarkedet. Trend Guiden til Comwell præsenterer en specialdesignet analyse af Fremtidens Konference. Trend Guiden indeholder video, fotocollager, tekst, infografik og citater. I Trend Guiden inspirerer 6 megatrends, 3 kig på morgendagens organisationer, forbrugere og hotel- & mødeformer, samt 2 fremtidsscenarier til markant virksomhedsudvikling og innovation.

En Trend Guide leverer konkret inspiration til at hæve ambitionerne og tænke fremtidsorienteret. En Trend Guide udviklet på baggrund af din virksomheds ’her og nu’-kontekst giver nye vinkler på virksomhedens aktuelle situation, på oplagte do’s & dont’s, og på nogle af de vilkår, du ikke kan ændre, men som vil påvirke din fremtid. En Trend Guide bruges til at skære ind til benet, prioritere det vigtigste og ikke mindst; identificere veje, der ender blindt

 
Comwell workshop
FUTU afholder idéworkshop om fremtidens businessrejse med Comwell medarbejdere og eksterne aktører.
Comwell workshop
FUTU afholder idéworkshop om fremtidens businessrejse med Comwell medarbejdere og eksterne aktører.
Comwell workshop
FUTU afholder idéworkshop om fremtidens businessrejse med Comwell medarbejdere og eksterne aktører.

Hvordan udarbejdes en Trend Guide?
Det er en fordel at udvikle en Trend Guide i starten af en udviklings- eller innovationsproces, da guiden typisk inspirerer til en mere markant og ambitiøs udvikling af idéer, prototyper og koncepter undervejs i forløbet.

Trend Guiden bør være visuelt inspirerende med en vifte af forskelligt visuelt materiale (tekst, fotos, grafik, infografik, video) og stille skarpt på såvel kulturelle, livsstilsrelaterede og forretningsmæssige som digitale/teknologiske trends. En trend scanning bør omfatte:

1. Præcisering af dét forretningsfelt, som virksomheden arbejder på i dag.

2. Identificering af fremtidige, potentielle markeder og forbrugere.

3. Identificering af trends fra helt andre felter, som kan inspirere forretningsudviklingen.

En Trend Guide skal se langt ud over landets grænser, da enhver virksomhed i dag påvirkes af idéer, værdier og adfærdsmønstre fra alle verdenshjørner.

For at få fat på den nyeste viden er det en god idé at scanne internationale interviews med eksperter og trendsættere, nye artikler, blogs, fotos/kunst, infografikker og talks. For at have akademisk bund i din trendguide, bør du også tjekke relevante analyser og rapporter fra forskningsinstitutioner og tænketanke. Denne data har dog ofte været noget længere undervejs, og giver derfor sjældent den allernyeste viden på et felt.

En Trend Guide kan gribes an på mange måder. Start fx med at google forskellige typer trends indenfor det nuværende og det potentielle marked. Saml et første indblik i de utrolig mange informationer. Saml al viden i én fil, og begynd at gruppere inputs i temaer. Vurdér løbende trends og temaers relevans, supplér med ny info og frasortér ikke-relevant viden. Vurderingen foretages med den designstrategiske brille på; i dit tværfaglige team og i co-creation med interessenter og forbrugere.

Desto mere info du samler, jo større bliver analysearbejdet, og desto mere præcist kan du zoome ind på netop de trends og potentialer, der er relevant for den pågældende virksomhed eller udfordring. Når du har nået en rig men overskuelig mængde info og har analyseret dig frem til essensen for netop dit fokus, skal denne viden konceptualiseres til trends, scenarier og lignende formater. Trend Guiden formidles afslutningsvist i en visuel inspirerende form, der zoomer ind på forskellige markante aspekter, der kan sættes i spil i virksomhedens forretningsudvikling.

Trend Guiden kan udarbejdes i fx Indesign, Powerpoint eller Prezi.

 

En Trend Guide bør

  • Specialdesignes til virksomheden, så guiden er målrettet, præcis og relevant. Herved maksimeres dens værdi og det potentielle udbytte.

  • Indeholde specielt udvalgte trends, som er relevante for netop den pågældende virksomhed.

  • Forholde sig til forskellige typer trends, som fx globale megatrends, lokale trends, supertrends/bobler, korte modetrends og branche- og produkt trends.

  • Indeholde innovative elementer, der er relevante, men som ligger meget langt væk fra virksomhedens nuværende verdensbillede af egne potentialer og ydelser.

  • Zoome ind på konkrete potentialer for den pågældende virksomhed, og visualisere disse i markant forskellige fremtidsscenarier, som fx beskrivelse af fremtidige brugerrejser eller brugeroplevelser.

Hvem kan deltage?
Det er en stor fordel at det er et team med mixet faglighed, der sammen laver Trend Guiden. Et team kan fx bestå af ansatte fra virksomheden, der arbejder med ledelse, R&D, strategi, branding og forretningsudvikling, samt eksterne design rådgivere med speciale i fremtidstendenser og forretningsudvikling. Repræsentanter for fremtiden kan med fordel involveres for en identificering og nuancering af trends. Fx unge firstmovers fra flere verdenshjørner. Et mix af relevante interessenter kan også sættes i spil ved udarbejdelse af fremtidsscenarier.

Hvor langt tid tager det?
En Trend Guide kan udarbejdes over nogle uger eller måneder, alt efter virksomhedens ambitionsniveau, budget og tidsramme.

FUTU
Ann Harpøth Thor og Lotte Nystrup Lund fra FUTU

Præsenteret af FUTU
FUTU er et full-service innovationsbureau. FUTU arbejder designdrevet og med skarpt øje for målgruppen. De styrker loyalitet og relationer, hjælper med at ændre brugeradfærd og designer fremtidsorienterede løsninger. Kort sagt, FUTU realiserer forandring – kreativt og effektivt.

FUTUs team er et innovativt mix af idérige unge og erfarne, kreative nørder, designere, arkitekter, analysefolk og strateger. FUTU ejes af Ann Harpøth Thor, designer & arkitekt maa. og Lotte Nystrup Lund, Certificeret Change Manager & Cand. mag.

 
Info
Kontakt FUTU

Lotte Nystrup Lund, lotte@futu.dk

Læs mere om FUTU på www.futu.dk

Publikation
Download værktøjer