Menu
Søg
1508: Tilbage til designkernen
20. februar 2020
Hos designbureauet 1508 solgte man designtænkning, før folk vidste, hvad det var. På tre år har 1508 ændret kerneforretningen fra design af websites og apps til designdrevet forretningsudvikling og brand experience design. Nøglen er tværfaglighed og designhandling, siger co-founder og CEO Mikkel Jespersen
Mikkel Jespersen

Den 15.08 i år fylder designbureauet 1508 20 år. Co-founder og CEO Mikkel Jespersen har egentlig stadig svært ved at forstå det.

”Vi betegner os stadig som en moden startup. Grunden til vi startede, og grunden til vi stadig findes, er en ekstrem interesse for at være nysgerrig og prøve at undersøge ting. Den nysgerrigheder fundamentet i vores designtilgang til alt hvad vi gør,” siger Mikkel Jespersen.

Det begyndte da også som en klassisk startup-rejse: Opsigelser af gode jobs og andelslejligheder sat ind som pant for at oprette et aktieselskab, hvor alt blev sat på et bræt netop som dot com-boblen braste i år 2000. Rejsen har handlet om at ride forrest på bølger som designtænkning, servicedesign, digitalisering og innovation, men samtidig bevare 1508s oprindelige DNA.

”Vi er 50 medarbejdere nu i 1508 Group, der består af 1508 og tech-søsterselskabet Strömlin. Ville vi blive lykkeligere af at være 100 eller lave større overskud? Jeg tror det ikke. Vi vil bare gerne løse wicked problems (komplekse problemstillinger, red.), samle dygtige mennesker og gøre verden bare en smule bedre gennem de løsninger, vi designer,” siger Mikkel Jespersen.

Kompetencerne hos 1508 spænder vidt, men Mikkel Jespersen ser grundlæggende alle medarbejderne som designere.  ”Vi underviser alle i en metode, som vi kalder design doing, en videreførelse af design thinking og startup-tilgangen. Alle har en eller anden form for dyb faglighed, eksempelvis typografi, kodning eller det forretningsmæssige, men vi er nødt til at have design til fælles. Altså den måde, vi ser verden på: Altid gennem hypoteser og prototyper. Vi tror på, at design som tilgang, metode og mindset kan noget særligt. Og det ser vi også afspejlet i en tid, hvor mange store virksomheder nedlægger innovationsafdelinger og i stedet etablerer designafdelinger, der både arbejder med nye værditilbud, processer, kultur og helt håndgribelige produkter og services.”

Fra en app til en designløsning
I 2007 købte 1508 virksomheden Enzym, hvor en del af medarbejderne blandt andet havde været med til at udvikle intranetløsningen for CMS-platformen Sitecore. De stærke tekniske kompetencer betød, at 1508 begyndte at vinde de store webopgaver. Det var også i 2007, at 1508 for alvor byggede kompetencer op inden for servicedesign. De to områder levede på det tidspunkt meget adskilt fra hinanden både i forhold til kundeefterspørgsel og medarbejderkompetencer. Og mens hypen omkring servicedesign i Danmark klingede noget af i 10’erne, så buldrede web- og appudvikling afsted.

”Noget af det, der begyndte at frustrerere os, var, at virksomheder og myndigheder kontaktede os og ville have lavet en fed app eller et cool website, men kun i sjældne tilfælde mødte os med det problem, de ønskede at løse. Noget af det, vi havde lært gennem servicedesign, var jo netop værdien ved at identificere det bagvedliggende problem eller de endnu ikke blotlagte muligheder – og så prototype os frem til en værdiskabende løsning. Vi kunne se, at vi med en designtilgang og designmetode kunne være med til at løse de her wicked problems. Vi skabte indsigter, der dannede grundlag for hypoteser, der så blev til prototyper, som igen kunne informere og videreudvikle vores oprindelige hypotese.”

Da managementkonsulenterne greb design
Med designtilgangen fokuserer 1508 netop på de konkrete løsninger, design kan være med til at skabe. Det fokus kom også ud af design thinking-bølgen fra midten af 10’erne. Her oplevede 1508 at gå fra at sælge kompetencer, som ikke mange kunne sætte ord på behovet for, til at se de samme begreber på forsiden af Harvard Business Review. I kølvandet på den internationale hype vender 1508 blikket ud mod verden og mod de managementkonsulenter, der bygger forretning på grundlaget af designtænkning. Det betyder en ny struktur for virksomheden med en bestyrelsesformand med McKinsey-baggrund. Samtidig træder daværende CEO og co-founder Line Rix selv til side for at forfølge en drøm om at bygge en ny start-up – og giver dermed plads til en ny CEO med baggrund fra Microsoft. Med den nye retning følger en række internationale opkøbstilbud. Men det gør selvransagelsen hos Mikkel Jespersen og de øvrige partnere også.

”I marts 2019 er jeg på South by Southwest og ser alle de her konsulenter, en slags designkonvertitter, eller hvad man skal kalde dem. De kender modellerne og kan historiefortællinger og processerne, og nogle af dem er skarpere til at formidle designbudskaberne, end designere er. Men en ting er at tale design thinking og være ekvilibrist i modeller og processer. Noget andet er at kunne omsætte indsigter til hypoteser og løsningskoncepter og validere dette gennem prototyping.”

”Og så vågner jeg en morgen og tænker: ”Shit, det, hele verden står og råber på, er jo ikke flere workshops og nye processer. Det er kombinationen af designtænkningen og designhåndværket. Og det er dét, som er 1508s unikke værditilbud. Vi er ved at flytte lidt for langt over i management consulting-lejren, hvor vi tager noget tøj på, der ikke helt passer. Lidt poetisk tænker jeg, at vi er rejst ud i verden for at lede efter et nyt ståsted, men det vi leder efter, er faktisk det, vi kom fra.”

Modet til at betyde noget
Partnerkredsen i 1508 beslutter at genfinde fokus på designtilgangen i virksomheden, og i juni 2019 overtager Mikkel Jespersen stillingen som CEO. Refokuseringen betyder et genbesøg af alle kundesamarbejder og et grundigt blik på 1508 som arbejdsplads, samt tydelig ekstern kommunikation omkring kernetilgangen. Blandt andet styrkes undervisning i designledelse og de populære Morgenbooster-arrangementer.

”Vi genbesøgte vores eget fundament. Hvorfor er vi her? Svaret for os blev ’Dare to Matter.’ Dare: At vi tør lave ting, der både betyder noget for vores kunders forretning og for os selv. To matter: At det har en betydning i det hele taget. Det er det, vi møder nye opgaver med, og det er det, vi rekrutterer folk efter. Vi prøver at skabe nogle rammer, hvor man skal se 1508 som en legeplads, en forretning for udfordringer, som man er nødt til at tage hånd om. Men vi bruger også rigtig meget tid og mange penge på ting, der ikke i første omgang bliver en forretning, men som vi synes er enormt vigtige.”

Kernen er stadig designs evne til at løse de svære spørgsmål.

”Design kan skabe forestillinger om noget, der ikke findes endnu, og man kan håndgribeliggøre det ved at forme en fremtid, som den kunne være. Uanset om det er fremtidens byer, nye services eller visuelle identiteter. Det er interessant at se, at design kan fungere som den samlede faktor og forløser af rigtig mange forskellige fagligheder, og at der ud af dette kommer noget både uforudsigeligt og værdifuldt.”

Interviewserie
Bureaubosserne

Hvordan skaber man en succesfuld forretning med design? I denne serie fortæller lederne af nogle af Danmarks mest succesfulde designbureauer om deres rejser, og om hvor de ser designfaget bevæge sig hen. Følg med på danskdesigncenter.dk/bureaubosserne

Seneste

Seneste
Nyhedsbrev
Få nyheder om Dansk Design Centers aktiviteter direkte i din inbox

Vi bruger cookies

Vi bruger cookies til at integrere med vores videoudbyder og til at lave anonymiseret statistik over trafikken på vores hjemmeside.
Cookies er små tekstfiler, som kan bruges af websteder til at gøre en brugers oplevelse mere effektiv. Loven fastslår, at vi kan gemme cookies på din enhed, hvis de er strengt nødvendige for at sikre leveringen af den tjeneste, du udtrykkeligt har anmodet om at bruge. For alle andre typer cookies skal vi indhente dit samtykke.

Dette websted bruger forskellige typer af cookies. Nogle cookies sættes af tredjeparts tjenester, der vises på vores sider. Du kan til enhver tid ændre eller tilbagetrække dit samtykke fra Cookiedeklarationen.

Læs mereLuk

Sociale medier cookies tillader os at integrere med velkendte sociale mediers platforme. Formålet er en mikstur af marketing, statistik og interaktioner med 3. parts platformen.
Nødvendig for at afspille Vimeo videoer
Statistik cookies hjælper webstedsejere med at forstå, hvordan de besøgende interagerer med hjemmesider ved at indsamle og rapportere oplysninger anonymt.
Præference cookies gør det muligt for en hjemmeside at huske oplysninger, der ændrer den måde hjemmesiden ser ud eller opfører sig på. F.eks. dit foretrukne sprog, eller den region, du befinder dig i.
Bruges til grafiske elementers tilstand