Menu
Søg
DesignAM: Trust me, I’m human
10.04.19
8:00 - 10:00
Hvad skal vi med mennesker i robotternes tidsalder? Kom til morgendebat med Peter Svarre og Christian Bason om etik og kunstig intelligens.
Eventdetaljer
Tidspunkt
8:00 - 10:00
Dato
10.04.19
Adresse
Dansk Design Center
BLOX, Bryghusgade 8, Indgang C, 2. sal
1473 København K
Denmark

I sin seneste bog ”Hvad skal vi med mennesker” tager forfatter og digital strateg Peter Svarre fat i de grundlæggende spørgsmål om menneskelighed og etik i en verden, hvor maskinerne bliver klogere end os mennesker. Fra den selvkørende bil, der skal træffe moralske valg i tilfælde af ulykker til job, der bliver overtaget af robotter.

Men vi ser også på løsninger, og sammen med direktør Christian Bason vil Peter Svarre komme med bud på, hvordan vi kan designe en fremtid, hvor teknologien understøtter os som mennesker, ikke omvendt.

Eventet er gratis, men der er begrænsede pladser.

Program
08.00 – Ankomst - kaffe, te og croissanter
08.30 – Peter Svarre fortæller om bogen ”Hvad skal vi med mennesker”
08.50 – Christian Bason fortæller om designs rolle i en tech-styret fremtid
09.05 – Debat og spørgsmål fra publikum. Moderator: Kommunikationschef Katrine Hertz Mortensen
09.35  – Tak for i dag og bogsignering v. Peter Svarre


Om Peter Svarre:  
Peter Svarre er en af landets førende profiler inden for sociale medier og digital strategi. Han er erfaren leder af digitale projekter gennem flere år og har bl.a. arbejdet med digitale strategier for Bang & Olufsen, Novo Nordisk, Nike, Carlsberg, Saxo Bank, Kræftens Bekæmpelse and Folkekirkens Nødhjælp.

Peter er foredragsholder og forfatter til to bøger om kunstig intelligens og sociale medier, og den 10. april tager diskussionen udgangspunkt i den seneste bog – ’Hvad skal vi med mennesker’.

Om Christian Bason:
Christian Bason er adm. direktør for Dansk Design Center og har skrevet en lang række artikler og blogs om ledelse i fremtiden, herunder i Harvard Business ReviewStanford Social Innovation Review og Mandag Morgen.
Han er desuden forfatter til syv bøger om design, innovation og ledelse, herunder Leading Public Design (2017), Form Fremtiden (2016), Design for Policy (2014) og Leading Public Sector Innovation (2010).

Christian underviser som ekstern lektor ved blandt andet Oxford Saïd School of Business, European School of Administration, Copenhagen Business School og Aarhus Universitet.

Seneste
Nyhedsbrev
Få nyheder om Dansk Design Centers aktiviteter direkte i din inbox