Menu
Søg
Designing For Smart Citizens
24.11.16
9:30 - 16:30
"Smart cities" er ikke længere et nyt begreb, til gengæld er der brug for at se på det fra nye perspektiver. Denne konference fokuserer på den smarte by i forhold til det sociale i byen og i forhold til borgerne - hvordan kan teknologi være med til at skabe mødesteder, leg og byliv? Kom og hør om projekter, der kan være med til at vise alternative og innovative måder at bruge teknologi i forbindelse med fremtidens byudvikling.
Eventdetaljer
Tidspunkt
9:30 - 16:30
Dato
24.11.16
Eventtype
Konference
Arrangør
Alexandra Instituttet, Gehl, Dansk Design Center, Dansk Arkitektur Center m.fl.
Adresse
Dansk Arkitektur Center
Strandgade 27B

1401 København K
Denmark
DAC

Alexandra Instituttet, Gehl, Dansk Design Center, Dansk Arkitektur Center m.fl. inviterer til konference for arkitekter, designere, byplanlæggere m.fl. med det formål at inspirere deltagerne til at bidrage til udviklingen af den smarte by. I forlængelse af Smart City Expo i Barcelona med temaet ‘Cities for Citizens’ fokuserer konferencen på, hvordan involvering af borgere og design kan tænkes ind som en mere central del af de digitale løsninger i byerne.

Dagen byder på inspirerende visioner og projekter, som fokuserer på at skabe bedre byer med brug af teknologi på nye måder. I første halvdel er der fokus på internationale projekter med oplæg af bl.a. Pan Studio og Future Cities Catapult. I anden halvdel er der fokus på nordiske projekter – bl.a. fra Helsinki, Malmø, Oslo, Aarhus og København. Tre keynote speakers rammer dagen ind: Carlo Ratti fra MIT Senseable City Lab er en af de førende eksperter på hvordan bl.a. teknologi er med til at transformere vores byer – og han vil derfor indlede dagen med en overordnet introduktion til konferencen. I slutningen af dagen er der mulighed for at møde Daniele Quercia, der er blevet udnævnt af Fortune magazine til at være en af de vigtigste spillere inden for big data og bl.a. står bag projektet Happy Maps, som han også har holdt en TED talk om. Endelig afrundes dagen af Pedro Gadanho direktør fra det netop nyåbnede Museo de Arte, Arquitectura e Technologia i Lissabon og tidligere kurator på MoMa.

Derudover består konferencen af en række engagerende formater, bl.a. en workshop session, hvor du som deltager får mulighed for at gå i dybden med konferencens tematikker og få aktiveret din egen praksis og faglighed.

OBS: Konferencen bliver afholdt på engelsk.

Program
09.30 – 09.45: Velkomst

09.45 – 10.00: Mapping af cases & mød hinanden

10.00 – 10.40: Keynote 1: Carlo Ratti, Director, MIT Senseable City Lab

10.40 – 12.00: Designboost 1: Visions/Design Thinking in the Future Cities (internationalt fokus)

12.00 – 13.00: Frokost

13.00 – 14.30: Designboost 2: Cities for People (konkrete designløsninger fra Skandinavien)

14.30 – 15.15: Workshop: A discussion about design thinking methods for use in Cities

15.15 – 15.30: Pause

15.30-15.55: Keynote 2: Daniele Quercia, founder Happy Maps

15.55 – 16.15: Keynote 3: Pedro Gadanho, Director, MAAT – Museo de Arte, Arquitectura e Technologia

16:00 – 16.15: Opsummering

16.15 – 16.30: Tak for i dag

Tilmelding
Deltagelse i konferencen koster 650,- inkl. forplejning. For yderligere information, kontakt Dansk Design Centers Monica Maria Moeskær på mmm@ddc.dk.

Seneste
Nyhedsbrev
Få nyheder om Dansk Design Centers aktiviteter direkte i din inbox