Menu
Søg
Morgenakademi: Hvor godt kender du egentlig dine kunder?
13.03.19
8:30 - 10:30
Vil du blive bedre til at lave produkter, der rammer dine kunders reelle behov? Hvis du vil blive klogere på, hvordan du kan anvende design til at involvere dine kunder i udviklingsprocessen og skabe træfsikre løsninger, så kom til vores Morgenakademi d. 13. marts, hvor du kan lære mere om værdien af kundeinvolvering
Eventdetaljer
Tidspunkt
8:30 - 10:30
Dato
13.03.19
Adresse
Rainmaking at Pier47
Langelinie Allé 47
2100 København Ø
Denmark

Morgenakademiet er en introduktion til, hvad det vil sige at arbejde brugerdrevet. Du vil blive introduceret til konkrete værktøjer, der kan hjælpe dig med at tænke (eller gentænke) dit produkt ud fra kundens perspektiv, og dermed skabe mere træfsikre løsninger baseret på reelle behov. Eventet er målrettet SMV’er. Du kan f.eks være leder, innovatør, udviklingsansvarlig eller product manager. Det vigtigste er, at du gerne vil lære mere om, hvordan designmetoder kan bruges til at inddrage brugere i udviklingsprocesser.

På morgenen kan du møde de to skarpe designere Camilla Waldstrøm fra Designit og Thomas Harrit fra HarritSorensen, der leder os trygt igennem morgenen. Begge vil dele ud af deres erfaringer med at anvende kundeinvolvering og give metoder til at inddrage brugere. Du får hands-on erfaring med at anvende metoderne på selve dagen, så du kan arbejde videre med dem hjemme i din egen virksomhed.

Morgenakademiet foregår den 13. marts fra 8.30-10.30 hos Rainmaking at Pier47.

Program
08.00 - Kaffe og croissanter
08.30 - Velkomst v. Dansk Design Center og Rainmaking at Pier47
08.40 - Introduktion: Hvad er kundeinvolvering?
09.10 - Arbejdssession: Prøv selv metoderne
10.10 - Fælles opsamling
10.30 - Tak for i dag

TILMELDING
Tilmelding foregår via Billetto.
Eventet er gratis, men der er begrænsede pladser.

Bemærk: Arrangementet er målrettet smv’er. Såfremt arrangementet bliver overtegnet, forbeholder vi os retten til at prioritere disse deltagere. Du får selvfølgelig besked i god tid, hvis vi alligevel ikke kan tilbyde dig en plads.

For de virksomheder, der er interesserede i at arbejde videre med en designdrevet tilgang til innovation, vil der være mulighed for at fortsætte en dialog med Dansk Design Center.

Har du spørgsmål til arrangementet, så kontakt Julie Højriis Riisberg på jhr@ddc.dk

 

Seneste
Nyhedsbrev
Få nyheder om Dansk Design Centers aktiviteter direkte i din inbox