Menu
Søg
Sprint:Digital – Din digitale genvej til en bæredygtig forretning
30.09.19 - 04.10.19
9:00 - 17:00
Vil du lære at integrere bæredygtighed i din forretningsstrategi? Og samtidig skabe en digital forretningsmodel, der også er med til at sætte et positivt aftryk på verden?
Eventdetaljer
Tidspunkt
9:00 - 17:00
Dato
30.09.19 - 04.10.19
Adresse
Denmark

FN’s 17 verdensmål har skabt en global platform for, hvordan virksomheder arbejder med bæredygtighed, og for mange danske virksomheder er bæredygtighed blevet en del af kerneforretningen. Ifølge Dansk Industri havde 22% af medlemmerne i 2018 implementeret FN’s verdensmål i deres strategi, og store virksomheder som Carlsberg, Arla, LEGO og Novo Nordisk fører an.

Bæredygtighed er ikke længere kun pæne ord i årsrapporten: Det er et krav fra flere forbrugere, og et vigtigt redskab til at skabe vækst på bundlinjen. Med de rette digitale værktøjer kan du slå genvej til at skabe en mere bæredygtig forretning og samtidig understøtte den digitale transformation i din virksomhed.

Vi tilbyder sammen med Index Award og designbureauet EGGS et innovationsforløb, hvor vi hjælper dig og din virksomhed med at løse en konkret digital udfordring på fem dage. Vi sætter fokus på, hvordan digitalisering og fokus på bæredygtighed kan være med til at udvikle din forretning og imødekomme dine kunders behov.

Forløbet er bygget op omkring en intensiv innovationsproces, hvor du over nogle få dage vil få kortlagt relevante muligheder, ideudvikle og skabe og teste en prototype på et nyt produkt, service, internt system eller arbejdsproces, der kan give din virksomhed et forspring.

Inden selve forløbet vil du blive klædt på til at arbejde med både digitalisering og FNs verdensmål. Efter forløbet får du mulighed for at deltage i en workshop med fokus på at fremtidssikre din forretningsmodel i tråd med både digitalisering og verdensmålene.

Vil du høre mere, så skriv en email eller ring til projektleder Brian Frandsen på +45 2069 7622 eller Katja Egmose, kreativ direktør hos EGGS Design på +45 2990 0197.

Om forløbet

Forløbet består af følgende:

  • Halv dags workshop: Bliv skarp og konkret på dit potentiale for at løse verdensmålene (16.maj)
  • Scopingmøde: Sammen med EGGS og Index skærpes din digitale udfordring/mulighed (aftales)
  • 5 dages sprintforløb: EGGS faciliterer dig fra udfordring, til ide, til løsning, til prototype og test. Ved slutningen af ugen har du et testet koncept eller løsning, der løser et eller flere af verdensmålene (30. september - 4. oktober)
  • Halv dags workshop: Du arbejder med, hvordan du kan udvikle din forretningsmodel, eller skabe helt nye, til at løse verdensmålene og åbne nye markeder og vækste (efter sommer)
  • Ekspertrådgivning: Tilpasset og individuel rådgivning til, hvordan du kan arbejde videre og implementere nye løsninger og/eller forretningsmodeller (efter sommer)
  • Den samlede pris er 25.000 kr per virksomhed
Sprint:Digital – løs en digital udfordring på 5 dage

Forløbet er en del af programmet Sprint:Digital, der støtter danske små- og mellemstore virksomheder med digitalisering af deres forretning. Programmet er en udmøntning af regeringsprogrammet SMV:digital, og du kan derfor deltage til en yderst fordelagtig pris. Læs mere om Sprint:Digital på sprintdigital.dk eller meld dig til her.

INDEX: Design to Improve Life® er en dansk non-profit organisation, der driver og afholder verdens største designpris, INDEX:Award, og arbejder globalt med design som værktøj til at skabe bæredygtige løsninger.

EGGS Design er en af nordens største og mest anerkendte designbureauer. De arbejder inden for en lang række domæner og ekspertiseområder. EGGS Design har haft stor succes med at rådgive og lede digitale innovationsprocesser for både større og mindre virksomheder både i norden og resten af verden.

Seneste
Nyhedsbrev
Få nyheder om Dansk Design Centers aktiviteter direkte i din inbox