Menu
Søg

Boxing Future Health

Boxing Future Health er et fremtidslaboratorie, hvor virksomheder og organisationer kan undersøge sundhed anno 2050 og lade sig inspirere til at opdage nye markeder, nye forretningspotentialer og strategiske muligheder.
Få en smagsprøve på Boxing Future Health i videoen her.

Sundhedssektoren står over for massive forandringer. Den demografiske udvikling, nye teknologiers hastige fremmarch og strukturelle forandringer betyder, at vi allerede nu bør tage stilling til fremtidens muligheder for vækst og velfærd.

"Boxing Future Health har bidraget med masser af stof til eftertanke – på både strategisk og praktisk plan."

Jakob K. Voldum, Director, Insights & Strategy, Designit

Boxing Future Health, tager form som fire cylindre, hvor man kan gå ind og mærke, lugte og lytte til alternative fremtider for sundhed anno 2050. De fire scenarier, som er vi har udviklet med Public Futures og Fokstrot i samarbejde med 100 eksperter fra sundhedsområdet,  gør fremtiden nærværende og håndgribelig. Det giver os chancen for noget, der er vigtige end at forudsige fremtiden: At skabe den.

Det lyder abstrakt. Og det er det også. Men det er netop meningen med Boxing Future Health forklarer programleder i Dansk Design Center, Sara Striegler:

“Laboratoriet giver os mulighed for at tænke radikalt anderledes omkring sundhedsvæsenet i 2050. Der er en tendens til, at sundhedspolitik mest er et spørgsmål om at give nye milliarder til kræftbehandling, og ikke hvordan vi kan skabe services og løsninger, der betyder, at sygdom bliver et sekundært element i livet. Og det gør det svært at tage fat på de dybere drøftelser.”

Med Boxing Future Health tilbyder vi en række innovationsforløb, hvor virksomheder kan lade sig inspirere – måske endda provokere – til at udvikle nye produkter, nye forretningspotentialer eller strategiske muligheder.

Arbejd med Boxing Future Health i din virksomhed
Vil du også arbejde med fremtidens sundhed? Vi finder sammen et format der passer til jeres virksomhed eller organisation, men her er et par forslag:

#1 Listen to the future - an inspirational presentation
#1 Lyt til fremtiden – et inspirationsoplæg

I afholder for eksempel en konference, en festival eller et strategiforløb og ønsker inspiration til dagens diskussioner.

Lyt til fremtiden er en times inspirerende og interaktivt oplæg om de fire scenarier med lydfortællinger og refleksionskort til alle deltagere (fra 25 til 500 deltagere). Oplægget får deltagerne til at undres og reflektere over deres egen forestilling om og rolle i fremtidens sundhedslandskab.

#2 Touch the future - a workshop
#2 Rør ved fremtiden – en workshop

I er en virksomhed eller organisation, som vil undersøge fremtidige forretningspotentialer, markeder og den strategiske retning - og tage det første spadestik til et designdrevet innovationsforløb.

Rør ved fremtiden er en workshop i fremtidslaboratoriet for en gruppe af innovatører eller forretningsudviklere fra samme organisation, som i fællesskab vil undersøge alternative fremtider inden for et sundhedsområde. Outputtet af workshoppen kan for eksempel være et design brief, som præciserer et forretningspotentiale for virksomheden eller organisationen.

#3 Create the future - an innovation process
#3 Skab fremtiden – et innovationsforløb

I er en virksomhed eller organisation, som står over for en større transformation, og ønsker at gennemføre en innovationsproces hvor I arbejder aktivt med fremtidens sundhed og løsninger. Overskriften for forløbet kunne være strategisk forretningsudvikling, radikal transformation eller designdrevet innovation.

Skab fremtiden er et 3-5 måneders forløb der tager afsæt i fremtidslaboratoriet. Innovationsforløbet er bygget op over to-tre sprint, der hver indeholder heldagsworkshops. Det første sprint tager udgangspunkt i den fjerne fremtid (2050) og de efterfølgende sprints handler om den nærmere fremtid hvor konkrete løsninger og handlinger sættes i søen. Formålet er at designe løsninger og initiativer, der møder fremtidens behov og skaber fremtidens sundhed.

Gennem forløbet deltager op til 24 dedikerede medarbejdere på workshops (inkl. udvalgte eksterne eksperter) samt en projektgruppe med 3-5 medarbejdere der deltager i tilrettelæggelsen og realiseringen af forløbets output.

Vil du booke et forløb – eller bare høre mere om Boxing?
Hvis du vil høre mere om, hvordan din virksomhed kan bruge Boxing Future Health, eller har spørgsmål eller kommentarer i det hele taget, så tag endelig fat i Anne Danielsen på ada@ddc.dk.

Testimonials
Hvad siger andre om Boxing Future Health?

1467 har allerede arbejdet med Boxing Future Health, bl.a. Nordsjællands Hospital, Københavns Professionshøjskole, Børneriget, Aalborg Universitet, Sundheds- og Ældreministeriet, Tryg Forsikring, Medicoindustrien, Innovation Roundtable, Danske Regioner, Beijing Design Week, Danske Bioanalytikere, Hvidovre Hospital, Designit, Diagnostisk Center – Rigshospitalet, Region Hovedstaden. Her er nogle af de ting, de siger:

”Boxing Future Health var en real ”kick-start” på vårt arbeid med å kikke inn i fremtidens scenarier. Det har vært uvurderlig for oss å få en slik kompakt introduksjon til et så stort tema, og på en så pedagogisk og involverende måte. Det har helt klart gjort vår egen prosess mer håndterbar og solid. Det var virkelig en stor inspirasjon for oss alle.”

— Jannicke Schumann-Olsen, Innovationsdirektør, Tryg Forsikring

”Boxing Future Health tillod os at arbejde med fremtiden på en både innovativ, legende og vedkommende måde, hvilket har bidraget med masser af stof til eftertanke på både strategisk og praktisk plan.”

— Jakob K. Voldum, Director, Insights & Strategy, Designit

"Vi skal begynde at tænke meget mere i integrerede løsninger, som skabes i partnerskaber mellem mange aktører på tværs af sundhedskontinuummet. Boxing Future Health har vist, hvordan design kan bruges til at kigge ind i fremtiden og undersøge, hvordan samfundet kan se ud og hvilke behov vi vil få inden for sundhed. Og dermed vise, hvordan det kan påvirke den måde, vi bedriver sundhed på i dag."

—Sean Carney, Chief Design Officer, Philips

Seneste
Nyhedsbrev
Få nyheder om Dansk Design Centers aktiviteter direkte i din inbox