Menu
Søg
DANISH DESIGN AWARD 2019: Nu er der åbent for indsendelser
2. oktober 2018
Danish Design Award er Danmark nationale designpris, der hylder den forskel godt dansk design gør for virksomheder, individer og samfundet generelt. Frem til 14. december kl 14.00 kan der sendes ind til Danish Design Award 2019.
Agnete Schlichtkrull

En ny jury skal granske de indsendte løsninger til priserne, der alle har det fælles mål at hylde danske designere og virksomheder for den forskel, design kan gøre. Se årets jury her.

Nogle af de 14 kategorier vil være nye, når deltagerne skal sende deres løsninger ind til Danish Design Award 2019. Men konceptet er det samme, nemlig en dansk designpris, der hylder den forskel, design kan gøre på tværs af brancher og industri. Se årets kategorier her.

“Danish Design Awards er hvert år vokset, både når det gælder opmærksomhed og effekt for de deltagere, vi hvert år tager imod. Med en solid, fagligt funderet jury og selvfølgelig de nye, spændende designløsninger fra de danske virksomheder, understreger vi, præcis hvilken forskel, godt design kan gøre – også på bundlinjen” siger Christian Bason, direktør i Dansk Design Center.

Ved uddelingen i maj var det blandt meget andet en fodgynge til diagnoseramte børn, en termostat med Bluetooth-betjening og en cykelbro i København, der var blandt vinderne, da priserne blev uddelt i Industriens hus. Fra i dag er det så næste års vindere, der skal til tasterne.

“Danish Design Award er en enestående chance for danske designere og designdrevne virksomheder til at vise, hvordan de med innovative designløsninger og rå æstetik kan skabe værdi både for virksomheder og for mennesker. Med de beskrevne kategorier ved netop denne pris, favner vi mange forskellige aspekter af design. Om der er tale om et fysisk produkt, en digital oplevelse eller et veludført koncept, så handler det om at skabe fokus på effekten af design. Det tænker vi giver mening” udtaler Abelone Varming, direktør i Design denmark, der sammen med Dansk Design Center afvikler Danish Design Awards.

Link til Danish Design Award
Link til tilmelding

Seneste

Seneste
Nyhedsbrev
Få nyheder om Dansk Design Centers aktiviteter direkte i din inbox