Menu
Søg

Design Cities

Vi arbejder for at fremtidens byer designes med mennesker i centrum. Vi ser byens muligheder, hvor forretning går hånd i hånd med en bedre by for en bæredygtig verden.

Vi lever i byens tidsalder, og byen forandrer alting. Lige her i Danmark og ude i verden. Vi ser nye forretningsmuligheder i alle byer. Med design som afsæt bringer vi virksomheder, borgere og offentlige organisationer tættere sammen og designer vores byer via nye former for samarbejde. Vi skaber international efterspørgsel blandt verdens førende byer efter dansk design i byudvikling og styrker danske virksomheders forretningsmuligheder, når fremtidens globale byer planlægges. Mennesket kommer først, byen bagefter.

Forneden kan du se, hvad Design Byer på nuværende tidspunkt arbejder med.

Urbantech
Urbantech er et nyt globalt startup-program, der vil accelerere udviklingen af fremtidens byer.

Urbantech er et innovations- og accelerationsprogram for lovende, nye og innovative teknologivirksomheder, og har til formål at styrke udviklingen af tech-baserede løsninger til bæredygtigt byggeri og byudvikling. 

REFLOW
REFLOW afsøger, hvordan kan byer minimere forbruget af affald og øge genanvendelsen ved hjælp af ny teknologi.

Dansk Design Center er med i et nyt EU-konsortium, som har fokus på at udvikle cirkulære byer. Konsortiet samarbejder om et projekt ved navn REFLOW, som tager fat på det globale affaldsproblem.

Circular Construction Challenge
Innovationskonkurrence: Hvordan kan vi designe en verden uden affald?

Sammen med Realdania har Dansk Design Center lanceret Circular Construction Challenge. Konkurrencen giver i alt 3 mio. kr. til nye ideer til mere bæredygtigt byggeri ved genanvendelse af affald.

Fremtidens mobilitet i landområder
I et samarbejde med Faaborg-Midtfyn Kommune benytter vi design som tilgang til at give borgerne nye transportmuligheder og øge innovationsevnen for virksomheder.

Visionen er at udvikle og afprøve nye og epokegørende tiltag inden for mobilitet, infrastruktur og digitalisering. Det skal ske i tæt samarbejde mellem lokale kræfter og operatører i markedet.

Seneste
Nyhedsbrev
Få nyheder om Dansk Design Centers aktiviteter direkte i din inbox