Menu
Søg
Designing Open Business: En dag i åbne forretningsmodellers tegn
14. november 2018
Mandag d. 5. November havde Dansk Design Center fornøjelsen af at være vært for symposiet Designing Open Business. Næsten 100 fagfolk fra det private erhvervsliv, den offentlige sektor og forskningsverdenen var samlet i Københavns nye BLOX for at vidensdele og udveksle ekspertise inden for området open source innovation – især inden for fremstillingen af hardware.
Næsten 100 fagfolk fra det private erhvervsliv, den offentlige sektor og forskningsverden var samlet i Københavns nye BLOX for at vidensdele og udveksle ekspertise inden for området open source innovation – især inden for fremstillingen af hardware.
Næsten 100 fagfolk fra det private erhvervsliv, den offentlige sektor og forskningsverden var samlet i Københavns nye BLOX for at vidensdele og udveksle ekspertise inden for området open source innovation – især inden for fremstillingen af hardware.

Open source-tanken boomer og udgør i stigende grad grundlaget for innovativ forretning over hele verden, især inden for virtuelle produkter og software. Hardware – i ordets bredeste forstand – er det nyeste felt, hvor open source-mindsettet er trådt i kraft. Over det hele skuer man med nysgerrighed mod fremtiden for at se, hvordan open source principper kan overføres til en verden af fysiske produkter, fremstillet i stor skala.

Open source og fysiske produkter?
Anvendelsen af open source på fysiske produkter er selvfølgelig forskellig fra anvendelsen på virtuelle produkter grundet det væsentligt tungere grundlag af udgifter forbundet med anskaffelsen af materialer, fremstilling, logistik og hyldeplads der skal stilles til rådighed. På den internationale scene ses der dog allerede nu en del succesfulde forretningssatsninger i den fysiske produktkategori, hvor open source skaber helt nye succeser. Men der hersker stadig en generel tøven over for at eksperimentere med koncepter, der radikalt modsætter sig brugen af copyrights og patenter for at skabe forretningsgrundlaget. Kan man skabe god forretning ved at åbne op for rettighederne? Netop dette gav Designing Open Business mulighed for at diskutere.

Hovedtemaerne fra diskussionen
Et af hovedtemaerne var den udfordring, der ligger i at danne communities af co-creators omkring et produkt – for hvordan gør man? Men samtidig var der også stort fokus på det enorme skaleringspotentiale, der ligger i open source-tilgangen. Der blev også drøftet, hvordan innovationsprocesser kan accelereres ved at tillade offentligheden ikke blot at bidrage til et produkt, men også – gennem open source-licenser – at få adgang til viden, design og knowhow som en virksomhed ellers ville holde for sig selv.

Besøg remodel.dk og benyt dig af toolkittet
Besøg remodel.dk og benyt dig af toolkittet

Lanceringen af REMODEL-toolkittet
Derudover markerede dagen også den officielle lancering af REMODEL-toolkittet: En værktøjskasse, som gør enhver virksomhed i stand til at bruge open source-principper til at bygge nye forretningsmodeller op omkring nye eller eksisterende produkter. Særligt producenter af hardware - altså fremstillingsvirksomheder - kan udnytte denne nye ressource til helt at gentænke, hvordan de fornyer og skalerer deres forretning gennem open source.

REMODEL-toolkittet er et resultat af REMODEL-programmet, som Dansk Design Center gennemførte i 2018. Her var 8 virksomheder gennem en 8 ugers design-sprint, og her gik de fra at have praktisk talt ingen viden om open source til at opnå en fuld forståelse for den strategiske anvendelse af konceptet i deres egen virksomhed, samt en foreløbig strategi for at “åbne” ét af deres produkter.

Få mere information om REMODEL programmet – eller gå direkte til sagen, og download toolkittet gratis på remodel.dk.

Deling af slides
Find alle slides fra dagen her (i kronologisk orden):

Christian Bason, Dansk Design Center
Christian Villum, Dansk Design Center
Ingeborg Rosenvinge, Thürmer Tools
Christian Villum, Dansk Design Center (breakout)
Tina Ryoon/Frederik Lean, IDA/Growstack
Serena Cangiano/Sabina Bargucci, SUPSI/WeMake
Roland van Mulligen, Patent- og Varemærkestyrelsen
Martin von Haller Grønbæk, Bird & Bird

Næste skridt
Talrige nye projektidéer blev drøftet i løbet af både selve eventet, men også i løbet af en idédannelsesworkshop, som blev afholdt den efterfølgende dag med flere af virksomhederne og eksperterne som deltagere. Som resultat forventer vi i Dansk Design Center at nye projekter omkring samme tema ser dagens lys, og vi vil bestræbe os på at bidrage til flere af dem – både store og små. Hør mere om det i vores nyhedsstrøm.

Hvis du vil følge med i REMODEL, så skriv dig op til REMODELs nyhedsbrev.

REMODEL

Denne artikel er en del af serien om REMODEL-programmet

Hold dig opdateret og tilmeld dig REMODEL-nyhedsbrevet

Hvad handler REMODEL-programmet om? Læs mere her

Vil du vide mere om de otte virksomheder? Læs mere her

Få det fulde overblik over REMODEL her

Seneste

Seneste
Nyhedsbrev
Få nyheder om Dansk Design Centers aktiviteter direkte i din inbox