Menu
Søg
Fremtiden for design er +
17. oktober 2019
Der har de senere år været en tilbøjelighed til at pege på design – og designernes tænkning – som nøglen til at adressere vor tids mest komplekse problemer. Men den virkeligt værdifulde forandringskraft ved design udløses i det øjeblik, design møder andre fagligheder. Man kan kalde det design+.
Edho Pratama

Noget interessant er ved at ske på designfeltet. En udvikling, der er ulig noget, vi har set de seneste mange år. Mens designtænkning og designmetoder altid har draget på en form for samskabelse, hvor man bl.a. inddrager forskellige fagligheder, er der i den seneste tid sket en ny form for match mellem designernes arbejde og de forskellige kompetencefelter, de arbejder på tværs af.

Som leder af en uafhængig, offentligt finansieret organisation der arbejder for at transformere virksomheder gennem design, er jeg naturligvis ivrig iagttager af hele feltet, lige som jeg og vi forsøger at bidrage aktivt til faget og styrke dets relevans i en foranderlig, turbulent og kompleks virkelighed. Nogle vil mene, at jeg er noget farvet, når det kommer til at anerkende de mange fordele ved design. Men dette handler ikke om, at design i sig selv redder verden. Det handler om, at design, når det bliver bragt i spil med andre metoder og fagligheder, kan være den katalysator, der bringer kvalitet, etik, menneskelighed og bæredygtighed ind i nye produkter og services. Og ja, være med til at løse de helt store udfordringer.

I de mange år, jeg har beskæftiget mig med design, har design været lig en tværfaglig tilgang til skabelsen af ny værdi, som sætter mennesker i centrum. Designere har altid samarbejdet med teknologer, antropologer, forretningsudviklere og marketingfolk. Så det at inddrage andre fagligheder i sit arbejde er en iboende del af designtraditionen. Men i de senere år er der en stigende tendens til, at design kobles og sidestilles med andre metoder for at opnå en ønsket forandring – design PLUS anden viden der kan give en ønsket transformation.

Design, når det bliver bragt i spil med andre metoder og fagligheder, kan være den katalysator, der bringer kvalitet, etik, menneskelighed og bæredygtighed ind i nye produkter og services.

Christian Bason, CEO, Dansk Design Center

Østrigs innovationsstyrelse (der minder om vores egen Innovationsfonden) benytter servicedesign til at tilrettelægge finansieringsstrategier og uddelinger. I Norge knytter vores søsterorganisation DOGA designbureauer og mere klassiske managementkonsulenter sammen for at skabe bedre og mere innovation i den offentlige sektor. Og det amerikanske Institute for the Future inddrager designtænkning i deres arbejde med fremtidens byer.

Det går i tråd med vores arbejde i Dansk Design Center. Næsten samtlige vores indsatser trækker på designmetoder, men det sker oftere og oftere i tæt samspil med andre tilgange og værktøjer.

For eksempel gennemførte vi i sommer et modul af en executive masteruddannelse sammen med Oxford Business School, hvor vi testede samspillet mellem designmetoder og tilgangen Positive Deviance, hvor man anvender positivt afvigende brugeradfærd som forandringsredskab i organisationer.

I et projekt om fremtidens sundhed, Boxing Future Health, kobler vi design med fremtidsforskning og scenarieudvikling. Nogle metoder, vi i øvrigt regner med at brede ud til andre fagligheder end sundhed, da scenarier er en yderst effektiv måde at tackle uforudsigelige forandringer på.

På vej mod en ny forandringsdisciplin?
Så der er intet nyt i, at designfeltet spiller sammen med andre teknologiske, humanistiske eller samfundsvidenskabelige fagområder. Det nye er spændvidden og diversiteten i de metoder, som design i dag spiller sammen med. Man kan sige, designernes tilgang og metoder beriger, styrker og udvider værdien af de relaterede områder. Det er der særligt tre grunde til:

  • Sanserne som aktiverende kraft. Designernes arbejdsform og kompetencer kan konkretisere, sanseliggøre og menneskeliggøre ideer og problemstillinger, og det har andre discipliner ofte hårdt brug for. Når vi eksempelvis i sundhedsprogrammet Boxing Future Health har bygget oplevelsesrum, der rammer både høre- syns- og følesans i en udforskning af fremtidens sundhed, så er det en afgørende berigelse af den ellers meget analytiske scenariemetode, at deltagerne kan mærke og føle fremtiden på egen krop. Deltagerne – og vi har haft mere end 3000 af dem – siger samstemmende, at de motiveres langt mere til at engagere sig med spørgsmål om fremtiden, fordi den er gjort konkret og menneskelig
     
  • Visualisering som dialogværktøj. Designmetoder beriger andre felter ved at bruge visuelle redskaber til at understøtte en strategisk dialog. Det kan være skitser, procesdiagrammer og skabeloner, som illustrerer bruger- eller kunderejser. Det kan være grafiske dialogredskaber, som aktiveres i workshops og interaktive mødeformater. Eksempelvis bruger vi på vores CBS Executive sommerskole en visuel logbog, som deltagerne anvender til refleksion, såvel personligt som i dialog med deres medstuderende.
     
  • Formgivning af nye fremtider. Endelig er den største udfordring for de fleste virksomheder og organisationer at tage skridtet fra det teoretiske udviklings- og innovationsprocesser til det konkrete og implementeringen. Og så udebliver den ønskede forandring. Det er jo netop designernes unikke arbejdsform: At omsætte problemer til ideer, som igen omsættes til grafiske, fysiske eller digitale løsninger. For nylig talte jeg med et stort globalt managementkonsulenthus, som netop har opkøbt designrådgivere med det formål at hjælpe deres kunder med at tage skridtet fra (abstrakt) strategiudvikling til (konkret) implementering.


Det lader således til, at en række andre discipliner – fra fremtidsforskerne til organisationsudviklerne og til strategikonsulenterne - har fået øjnene op for, hvad designerne kan. Det er i bund og grund værd at glæde sig over, og det er noget, vi vil fortsætte arbejdet med også i Dansk Design Center.
Den eneste bekymring, jeg kan have, er, om designere selv også ser det således: At de har en unik mulighed for at inddrage andre fag og discipliner i deres eget. Vil de grundlæggende se det som en udvanding af designfaget? Eller som en mulighed for at skabe endnu større værdi? Jeg håber, det bliver det sidste.

Seneste

Seneste
Nyhedsbrev
Få nyheder om Dansk Design Centers aktiviteter direkte i din inbox