Menu
Søg
Fremtidens designer er leder, brobygger og digital
20. december 2018
Hvilke udfordringer står fremtidens designere over for? Hvor vil de især kunne gøre en forskel? Og hvordan forbereder vi dem bedst til det? Læs sidste artikel i vores serie om de nordiske designprofessionelle

Designbranchen har gennem de sidste 10 år gennemgået en omfattende transformation og omfatter i dag discipliner som designtækning, service design, strategisk design og digitalt design. I The Nordic Design Resource har vi undersøgt, hvem de nordiske designere er, og hvilke udfordringer de står over for i fremtiden.

Dette er den tredje artikel i serien om Nordens designere. Du kan møde direktør for Dansk Design Center Christian Bason, dekan ved Det Sundhedsfaglige Fakultet på Københavns Professionshøjskole Randi Brinckmann og til slut rektor ved Designskolen Kolding Elsebeth Gerner Nielsen.

Klik her, hvis du vil direkte til interviewet med Randi eller her, hvis du vil direkte til interviewet med Elsebeth. Hvis du vil læse de andre artikler i serien, kan du finde links i bunden denne artikel.

Agnete Schlichtkrull
Christian Bason, direktør, Dansk Design Center

Fremtidens designere skal kunne bygge bro og arbejde mere transdisciplinært. Men hvis de ikke har designfagligheden som rygrad, risikerer vi ”designlash”, siger direktør i Dansk Design Center Christian Bason

DDC: Designfaget har flyttet sig markant bare det seneste årti. Hvis du skal pege på tre tendenser, der definerer fremtiden for designeren, hvad er de så?

CB: Samarbejde. Designeren vil i endnu højere grad gå fra at være stjerne til at være co-designer. Fremtidens designere er ikke kun de individuelle, kreative genier, men facilitatorer af kreative processer med en lang række perspektiver. Og designprocessen bliver åbnet, når designprocessen går fra design til co-design.

Digitalisering. Det er allerede i dag umuligt at skabe en service, som ikke er digitaliseret i en eller anden grad. Pludselig har designeren mulighed for at teste løsninger tusindvis af gange og inddrage hundredtusindvis af mennesker i den kreative proces. Med teknologi som kunstig intelligens og talegenkendelse har vi fået en helt ny palette af designmuligheder. Det betyder også, at designeren skal lære at navigere i sammensmeltningen af den digitale og fysiske virkelighed.

Bæredygtighed. Designfeltet/faget er gået fra at være industriens følgesvend til at have et bredere socialt og samfundsmæssigt sigte. De store spørgsmål lige nu er: Hvad med mennesker? Hvad er rimeligt og ordentligt? Fordi problemerne bliver mere komplekse, kræver det, at vi i endnu højere grad forstår borgerens virkelighed. Der bliver i stigende grad stillet etiske krav til industrien, se på FNs verdensmål og de store sager om dataetik. De nye kriterier for godt design er, at det skal gøre en forskel i verdenen. Der skal tænkes mange dimensioner ind, for eksempel hvordan vi (gen)opbygger tillid. Tag Airbnb og deleøkonomien, der bygger på tillid mellem mennesker. Der er fokus på det humanistiske udgangspunkt, derfor er designernes udgangspunkt og værdisæt utroligt godt egnet til den tid, vi lever i. 


DDC: Undersøgelsen peger på, at der bliver større og større efterspørgsel på de nyere discipliner, eks. servicedesign og digitalt design. Hvad vil det kræve af uddannelserne og af designerne selv?

CB: For designeren er der intet nyt i teknologi, det har de arbejdet med siden opfindelsen af samlebåndet. Men vi må spørge os selv, om vi hurtige nok og dygtige nok til at uddanne de designere, der bliver efterspørgsel på. Fremtidens designer skal bygge bro, kunne arbejde mere transdisciplinært, ikke mindst med teknologi. Det er fint med et kunstnerisk fundament, men de skal kunne balancere de kunstneriske kompetencer med de digitale.

Vi skal tænke i forskellige typer af designere: Nogle skal gå dybt, andre skal være til den brede proces. Vi bør ikke have fokus alene på det æstetiske, for der er et langt bredere felt, hvor der er brug for designermindset. Måske skal vi have to parallelforløb på uddannelserne, så vi uddanner både kunstnerisk funderede og mere humanist-funderede designere.

CB: Ser vi på designerne selv, vil der komme flere med uformel uddannelse. Det er vigtigt, at der også for dem skabes tilbud til at dygtiggøre sig, ellers får vi for mange halvstuderede i branchen. Og det vil give design et dårligt navn. Vi skal passe på med, at det ikke bliver overfladisk, og der sker en devaluering af begrebet design. Designtænkning er det nye sort, nu kan man sågar blive certificeret designtænker. Vi må insistere på faglighed og tværfaglighed.

DDC: Hvordan omsætter vi så det til handling?

CB: Drømmen kunne være et større nationalt samspil med de teknisk funderede uddannelser, kunstnerisk og samfundsmæssige. Eks. CBS, DTU og KADK. Vi er et lille land, og de skal kunne følge med på meget komplekse felter. Vi prøver selv at skabe et større fagligt miljø med Designforum. At demokratisere design er en god ting, men det skal være med fagligheden som rygrad. Lige som med ”techlash”, risikerer vi et ”designlash”, hvis vi ikke bygger faglighed ind i det.

DDC: Der stilles, som du også nævner, nye krav til tværfaglighed og selvledelse. UX designer Nikoline Høgh nævner bl.a. at man selv skal sørge for at sidde med ved bordet, fordi ledelse ikke altid er opmærksom på værdien fra begyndelsen. Og Jens Bjørn fra designbureauet 1508 mener, at designerne skal blive endnu bedre til at formidle værdien af deres kompetencer. Bør det være en del af uddannelsen, eller skal designerne selv sørge for at tilegne sig de kompetencer?

CB: Man skal reflektere over den forskel, man leverer som designer. Det selvbillede, designerne har, er ofte, at man skal starte for sig selv. Faktum er, at de fleste selvstændige designere på den kunstneriske side er blandt dem, der tjener mindst, og dem, der er ansatte og i teams, tjener mere. Vi skal have organisatorisk forståelse og forståelse for processerne ind i uddannelserne.

Godt halvdelen af de danske designere har en ledende rolle. Det er positivt. Den skal de turde tage på sig, og de skal føre an i den transformationsfase, mange virksomheder befinder sig i. Men de skal også forstå, hvad virksomhedernes KPI’er er og betingelserne for værdiskabelse. De fleste nyuddannede designerne har en anden ydmyghed, de ved, de kun kan skabe sammen med andre. Vi er dybt afhængige af andre i denne faglighed. Vi gør dem en bjørnetjeneste, hvis vi ikke ruster dem til at forstå, hvad det vil sige at agere en organisation og skabe værdi i og for en virksomhed.

Randi Brinckmann, dekan, Det Sundhedsfaglige Fakultet

Det sundhedsfaglige fakultet på Københavns Professionshøjskole har prøvet kræfter med forløbet ”Boxing Future Health” i Dansk Design Center for at designe sig til at uddanne fremtidens sundhedspersonale

DDC: Randi Brinckmann, du er dekan på det Sundhedsfaglige Fakultet. Hvorfor beskæftiger I jer med design- og innovationskompetencer på de sundhedsfaglige uddannelser?

RB: Da vi arbejdede med Boxing Future Health, blev vi klar over, at det kunne give os helt nye perspektiver. Designmetoderne kan hjælpe os med kigge ud i fremtiden, få nogle mere sanselige oplevelser og en fælles referenceramme, fordi vi har været igennem forløbet sammen. 

Vi har set på konkrete scenarier for forskellige udgaver af fremtiden og hørt patienthistorier, og det har betydet, at vi kan have nogle nye drøftelser.

Om
Boxing Future Health

Boxing Future Health er et fremtidslaboratorie, hvor virksomheder og organisationer kan undersøge sundhed anno 2050 og lade sig inspirere til at opdage nye markeder, nye forretningspotentialer og strategiske muligheder.
Læs mere her

DDC: Københavns Professionshøjskole har netop vedtaget en ny strategi for at løfte kvaliteten af undervisningen. Hvilken rolle har designtænkning spillet her?

RB: Målet med strategien er, at vi skal være fælles om fremragende undervisning. I den proces har vi også arbejdet med scenarier, blandet andet i forhold til teknologi, innovation og  partnerskaber med aftagere og studerende. Vi vil opbygge stærkere studie- ogarbejdsfællesskaber og dermed stærkere studerende. Vi vil have de rigtige studerende ind på uddannelserne og stille høje krav til dem, for eksempel med talentforløb. Vi vil arbejde med laboratorier i praksis, både for at eksperimentere med undervisningsformer og simulere den praksis vi uddanner til. Der er det helt oplagt at bruge designtænkningen.

DDC: I strategien nævner I blandt andet tværfaglighed og samarbejde som nye kriterier. Hvordan har designtænkning været med til at understøtte dette i jeres strategi?

RB: Implicit ved at vi i fællesskab har forholdt os til forskellige tendenser og deraf mulige fremtidsscenarier. Det har betydet, at vi kigger længere end den nære fremtid, man tit er optaget af. Man kan have nogle friere dialoger, hvor vi for eksempel ikke kun siger ”nu skal vi på Københavns Professionshøjskole uddanne til folkeskolen”, men ”hvis innovationstempoet fortsætter som nu, hvad betyder det så for hele folkeskolen”.

Elsebeth Gerner Nielsen, rektor, Designskolen Kolding

Designskolen Kolding har sat digitale kompetencer, forretningsforståelse og formidlingsevner i fokus for at uddanne fremtidens designere, fortæller rektor Elsebeth Gerner Nielsen

DDC: Designfaget har flyttet sig markant bare inden for det seneste årti. Hvis du skulle pege på tre tendenser, der definerer fremtiden for designeren, hvad er de så?

EGN: For det første: Designere skal kunne adressere samfundets store udfordringer, hvoraf de tre største er den manglende bæredygtighed, den for høje eksklusion af mennesker i al deres mangfoldighed og den manglende kreativitet. På Designskolen Kolding manifesterer det sig i tre transdisciplinære kandidatprogrammer: Design for Planet (bæredygtighed); Design for People (social inklusion); Design for Play (kreativitet).

Med et eksempel: Modeindustrien står for 10 % af al CO2 udledning. 73% af al modeproduktion er ”lineær”. Det produceres, bruges (måske) og ender derefter enten i et forbrændingsanlæg eller på lossepladsen. Det kan selvfølgelig ikke fortsætte. Fremadrettet vil modedesignerens rolle derfor ikke være blot at producere smukke klæder, men at designe dem og det tilknyttede system på en sådan måde, at moden bliver cirkulær.

For det andet den teknologiske udvikling, herunder digitalisering, AI etc.  Det kræver en kæmpe indsats på designuddannelserne for at komme på omgangshøjde med den.

Endelig: The future is CO. Fremtidens løsninger er så komplekse, så de kun kan udvikles på tværs af discipliner og sektorer. Ofte også på tværs af landegrænser.  Det stiller afsindigt store krav til samarbejdsevner og kulturel/social indsigt.

DDC: Undersøgelsen peger på, at der bliver større og større efterspørgsel på de nyere discipliner, servicedesign og digitalt design. Hvad vil det kræve af uddannelserne?

EGN: Vi er i fuld gang med den omstilling. Frem for at designe produkter, lærer de studerende at designe sammenhængende løsninger, hvor det digitale og det analoge, det materielle og det immaterielle kombineres.  Det interessante er, at der stadig er brug for de traditionelle grundfærdigheder inden for metode, æstetik og formgivning, også når designløsningen fortrinsvis er digital.  

Digitale kompetencer har de sidste fire år været et tværgående satsningsområde på alle Designskolen Koldings studieretninger.  Censorer skal således eksplicit bedømme de studerendes digitale kompetencer. Det samme beder vi praktikværter om.  Vi er ligeledes i gang med at udvikle en digital hub – i samarbejde med D2i og DDC, hvor vi lærer små og mellemstore virksomheder at bruge design som løftestang til integration af ny teknologi. De studerende inviteres til at være med i dette arbejde, blandt andet som studentermedhjælpere.

På forskningssiden er der behov for at få mere viden om, hvordan vi transformerer dansk design ind i den digitale tidsalder – med udgangspunkt i det særlige danske design-DNA.  I sidste instans er det DNA ´et – som er med til at differentiere vore produkter og løsninger i forhold til konkurrenterne. Det er derfor ærgerligt, at der er så få forskningsmidler til designfeltet!

DDC: Gør I nok for at imødekomme den efterspørgsel i dag?

EGN: Vi prøver, men modtager meget gerne input til, hvad vi kunne gøre bedre. Kunne f.eks. DDC samle de virksomheder, som efterspørger digitalt design og servicedesign, og sammen med dem definere, hvad det er for kompetencer, at de præcis har brug for? Vi ønsker naturligvis at udbyde en så relevant uddannelse som overhovedet mulig.

DDC: Der bliver også stillet nye krav til tværfaglighed, samarbejde og selvledelse. En af de designere, vi har talt med, nævner bl.a. at man selv skal sørge for at sidde med ved bordet, fordi ledelsen ikke altid er opmærksom på værdien af design. Og flere af vores interviewpersoner mener, at designerne skal blive endnu bedre til at formidle værdien af deres kompetencer. Bør det være en del af uddannelsen, eller skal designerne selv sørge for at tilegne sig de kompetencer?

EGN: Det er vi meget enige i. Vi bidrager af samme grund til en kandidatuddannelse inden for designledelse i samarbejde med SDU.

De sidste fire år har Designskolen Kolding haft tre fokusområder i uddannelsen: Digitale kompetencer (se oven for), forretningsforståelse og formidlingsevner. Det sidste drejer sig om, at de studerende skal være i stand til at formidle værdien af design og af, hvad de selv kan. Det er lykkedes rigtig godt ifølge vore censorer. Alle kandidater skal f.eks. lave en film, hvor de kort og fyndigt formidler deres kompetencer.

Ligeledes med henblik på at modne de studerendes evne til at formidle værdien af design, har vi på den nye kandidatuddannelse lagt et forløb (15 ECTS), hvor de studerende skal løse en opgave ude i en virksomhed. Forløbet er placeret lige før den afsluttende kandidatopgave, som også kan laves sammen med en virksomhed. Reelt giver det mulighed for, at en kandidatstuderende kan tilbringe trekvart år i den samme virksomhed og på den måde både fortsætte sin uddannelse og lære, hvad der skal til for at sætte sig igennem i en virksomhed.

DDC: 12% af den danske designressource er ikke beskæftiget. De har alle en formel uddannelse. Giver det dig anledning til at overveje den nuværende vægtning eller retning i jeres uddannelse?

EGN: Ja, hver dag! Af de kandidater, som over de sidste 10 år er uddannet på Designskolen Kolding, er der 45 ledige. Det er 45 for mange, men det er værd at huske på, at de 45 fuldtidsledige er spredt ud over mange mennesker. Vi er på et arbejdsmarked med ganske mange projektansættelser og korttidsansættelser. 

Seneste

Seneste
Nyhedsbrev
Få nyheder om Dansk Design Centers aktiviteter direkte i din inbox