Menu
Søg
Hvem er fremtidens sundhedsprofessionelle?
29. august 2018
Der vil være gravide i fremtiden og de vil føde børn. Der vil være ældre i fremtiden og de vil leve mere aktive liv. Men hvem er fremtidens sundhedsprofessionelle?

Så er innovationsforløbet om fremtidens sundhedsuddannelser på Københavns Professionshøjskole skudt i gang. Det skete i en arbejdsom og værkstedsagtig atmosfære på Dansk Design Center i en workshop, der satte rammerne for det videre arbejde i forløbet, som er tilrettelagt i et samarbejde mellem KPs Sundhedsfaglige Fakultet, Dansk Design Center og fremtidsforskerne fra Public Futures.

Der vil være gravide i fremtiden, og de vil føde børn. Der vil være flere ældre, og de vil have fokus på mere aktive liv. Mennesker vil også i fremtiden have brug for sund ernæring og god mad, og hygiejne vil være essentielt. Der vil være sygdomme og behov for sygepleje og omsorg. Der vil være sundhedsprofessionelle.

Det er nogle af de ting, som de ansvarlige på de sundhedsfaglige uddannelser anser for sikre, når de arbejder med fremtiden. Betyder det, at der også i fremtiden er et behov for jordemødre, bioanalytikere, sygeplejersker, radiografer, fysioterapeuter, ergoterapeuter, psykomotoriske terapeuter, ernæringsprofessionelle – altså de sundhedsuddannelser, som i dag udbydespå Københavns Professionshøjskole?

Det vil selvfølgelig afhænge af uddannelsernes udvikling. Men de har historien med sig. Som den ældste blev jordemoderuddannelsen etableret i 1787, sidenhen radiograferne i 1969 og Global Nutrition and Health som den aldersmæssige Benjamin. Alle har de stået distancen gennem store omskiftelser i samfund og sundhedsvæsen.

Til gengæld er der mange usikkerheder omkring fremtiden. Vi ved, der vil være mere teknologi, der kan mere, men det er usikkert hvad det præcis betyder for kravet til de sundhedsprofessionelle. Vi ved, at der vil være flere ældre, der vil være en større etniske forskellighed, der vil være klimaforandringer og nye sygdomsmønstre. Men hvilke nye kompetencer vil det kræve af de sundhedsprofessionelle, som vi uddanner?

Workshop med Det Sundhedsfaglige Fakultet, KP
Workshop med Det Sundhedsfaglige Fakultet, KP
Workshop med Det Sundhedsfaglige Fakultet, KP
Workshop med Det Sundhedsfaglige Fakultet, KP

Refleksionerne om det sikre og det usikre var en af flere øvelser på workshoppen. En workshop, der er den første i rækken, og som handlede om framing – rammesætning – af arbejdet med sundhedsuddannelsernes fremtid i løbet af efteråret. Rammen er i høj grad spændingsfeltet mellem det sikre og det usikre, mellem behovet for en faglig kerne og kravene om udvikling til en fremtid, der bliver helt anderledes. 

Og det var det, der var det gennemgående tema for den første workshop: At skærpe bevidstheden om forandringer, behov for udvikling af uddannelsernes form og indhold – som samtidig er forankret i en grundlæggende faglighed. Fagets raison d’être.

Nogle af uddannelsernes aftagere gav deres billede – Charlotte Hess fra Region Hovedstaden og Nanna Skriver fra Københavns Kommune. Indledningsvis stillede de spørgsmålstegn ved, hvorvidt der overhovedet findes et sundhedsvæsen i fremtiden. Et stort tema er, at det bliver en vigtig kompetence at kunne tilegne sig nye kompetencer. Ikke mindst i forhold til at kunne skabe relationer til borgere/patienter. At have et helhedsorienteret blik for, hvad der skaber værdi for den enkelte borger/patient frem for blot at kunne levere en snæver faglig ydelse. Desuden blev der stillet spørgsmålstegn om, hvorvidt der overhovedet er tale om et sundhedsvæsen i fremtiden.

Public Futures tegnede et bredere samfundsmæssigt og mere langsigtet billede af fremtiden frem mod 2050. Hvilket omfang af forandring, ja transformation, må vi være parate til at forestille os, når vi tager en så langsigtet tidshorisont? Et tilsvarende tilbageblik bringer os tilbage til 1980erne og kan sige noget om forandringens dimensioner: Vi lever i dag i en anden tid, og en anden verden. Ting, der blev taget for givet, som Berlinmuren, er forsvundet. Nye, dengang ukendte fænomener, er opstået og har skabt en ny økonomi og hverdag, som Smartphone og Internet.

Og alligevel er der stadig jordemødre, bioanalytikere, sygeplejersker, radiografer, fysioterapeuter, ergoterapeuter, psykomotoriske terapeuter, ernæringsprofessionelle. Men de har flyttet sig – også ganske markant.

Workshoppen tegnede samlet set et billede af nogle hovedlinjer i denne forandring. Fra at være orienteret mod en håndværksmæssig faglighed til mere naturvidenskabeligt, evidensbaserede og akademiske professioner. Og videre endnu: I retning af mere helhedsorienterede, relations- og værdiorienterede kompetencer. Humanistiske, tværprofessionelle. Det handler om viden, færdigheder og kompetencer, men det gælder også om at kunne sætte dem i spil.

Tonen er nu slået an. Der er lagt op til spændende udfordringer, når uddannelserne i de kommende workshops skal forholde sig til forskellige scenarier for sundheds- og sygdomsforståelser og alternative billeder af sundhedsområdet i 2050. Med designværktøjer vil uddannelseslederne undersøge og udvikle konkrete input til det faglige indhold i lyset af fremtiden.

Seneste

Seneste
Nyhedsbrev
Få nyheder om Dansk Design Centers aktiviteter direkte i din inbox