Menu
Søg
Interviewguide
Tid
60 min
Type
Udforsk
Deltagere
Gruppe (maks 4 deltagere) eller individuelt
Interviewguide
Interviewguide

Interviewguide:

Din interviewguide er din huskeliste, når du har besluttet dig for, hvem du skal tale med, og hvad du gerne vil blive klogere på. At gennemføre et godt interview går ud på at forstå konteksten og de mennesker, som skal bruge din løsning eller dit produkt. Uden en klar idé om brugeren, har mange tendens til at forestille sig et menneske, som ligner én selv og har de samme krav, behov eller ressourcer.  Et interview kan bruges i flere stadier: I begyndelsen til at blive skarpere på projektfokus, i researchfasen til at øge din viden om din kunde eller brugers oplevelse og som respons på ideer, koncepter og prototyper (link til tekst om prototyper).

Sådan gør I:

I en spørgeguide skal du groft set afklare to ting: Hvilke problematikker du vil vide noget om, og hvordan du omsætter den problematik til brugerens egen hverdag. 

  1. Læg A3 plakaten frem.
     

  2. Udvælg de problemfelter, som du gerne vil blive klogere på og skriv dem på plakaten.
     

  3. Omsæt  problemfelt til temaer og spørgsmål, der kan relateres til brugerens egen hverdag og skriv dem på plakaten. I et interview kan du få noget at vide om de tanker, følelser og begrundelser som knytter sig til en brugers oplevelse af en service. 
     

  4. Stil konkrete spørgsmål og skriv dem på plakaten. Jo mere konkret og simpelt du spørger jo bedre får du svar. Her skal du lægge den kloge og analytiske side lidt væk. En typisk begynderfejl er at spørge direkte til den problematik, du gerne vil undersøge: “Hvilke værdier synes du skal inspirere udviklingen af danske byer? Spørg i stedet: “Hvornår var du sidste gang et sted i byen hvor du følte dig godt tilpas?
     

  5. Husk at spørge til både
    a) holdninger (når du vil afdække meninger og argumenter “Hvad mener du om den nye regering?” “Hvad synes du om den nye metro?”) 
    b) følelser (når du vil afdække relationer og indre konflikter “Hvordan har du det med at skulle flytte?” “Hvordan har du det når du sidder i kø i bilen på vej til arbejde?”) 
    og c) hukommelsen (når du vil afdække praksis, handlemåder og omgangsformer “Hvad havde du på af tøj første dag på dit nye job?” “Hvordan kommer du på arbejde? Hvilket transportmiddel? Hvor mange skift? Hvor lang tid?)
     

  6. Lad informanten beskrive, hvordan han eller hun har oplevet en situation, og hvilke følelser den aktiverede. Gem holdningsspørgsmål til sidst.
     

  7. Husk, din guide kun fungerer som en vejledning; Det er en fordel at stille opfølgende spørgsmål og tage afstikkere, hvis det kan gøre dig klogere på den problematik, du gerne vil undersøge.

Materialer:

A3 plakat [download og print herunder]
Kuglepenne
Evt. post-its

Værktøj
Interviewguide

Seneste

Seneste
Nyhedsbrev
Få nyheder om Dansk Design Centers aktiviteter direkte i din inbox

Vi bruger cookies

Vi bruger cookies til at integrere med vores videoudbyder og til at lave anonymiseret statistik over trafikken på vores hjemmeside.
Cookies er små tekstfiler, som kan bruges af websteder til at gøre en brugers oplevelse mere effektiv. Loven fastslår, at vi kan gemme cookies på din enhed, hvis de er strengt nødvendige for at sikre leveringen af den tjeneste, du udtrykkeligt har anmodet om at bruge. For alle andre typer cookies skal vi indhente dit samtykke.

Dette websted bruger forskellige typer af cookies. Nogle cookies sættes af tredjeparts tjenester, der vises på vores sider. Du kan til enhver tid ændre eller tilbagetrække dit samtykke fra Cookiedeklarationen.

Læs mereLuk

Sociale medier cookies tillader os at integrere med velkendte sociale mediers platforme. Formålet er en mikstur af marketing, statistik og interaktioner med 3. parts platformen.
Nødvendig for at afspille Vimeo videoer
Statistik cookies hjælper webstedsejere med at forstå, hvordan de besøgende interagerer med hjemmesider ved at indsamle og rapportere oplysninger anonymt.
Præference cookies gør det muligt for en hjemmeside at huske oplysninger, der ændrer den måde hjemmesiden ser ud eller opfører sig på. F.eks. dit foretrukne sprog, eller den region, du befinder dig i.
Bruges til grafiske elementers tilstand