Menu
Søg
Joel Towers: Ingen vil købe ting, der ødelægger vores fremtid
2. maj 2019
Fremtidens designere skal gentænke de produkter og systemer, der ødelægger vores planet, siger dekan for Parsons School of Design, Joel Towers.
Joel Towers

Denne artikel blev oprindeligt bragt i Shaping The Next, et magasin vi publicerede i anledning af vores 40 års fødselsdag. Hvis du ikke får fingrene i et ved at komme til et af vores morgenarrangementer (følg med via vores nyhedsbrev), kan du finde magasinet som digital udgivelse herunder.

Hvordan har designbegrebet ændret sig det seneste årti?
Design handler i dag lige så meget om strategi og systemer som om fysiske objekter. Det betyder, at vi nu anvender designmetoder og -tilgange til at løse problemer på systemniveau og til at drive innovation. Derudover er designbegrebet blevet demokratiseret som et resultat af forandringer i medier og kommunikation, herunder sociale medier og massekommunikation. Ideen om brugercentreret design har ændret sig, fordi brugeren nu har mulighed for at give direkte feedback til virksomheden. Endelig den største ændring, og et af de mest komplekse problemer, vi som samfund står overfor, nemlig klimaforandringer og miljøproblemer. Naturens grænser kommer til at definere designernes arbejde i fremtiden. Vi har været vant til at kunne bruge kreativitet og innovation til at forandre miljøet omkring os. Men nu er vi nået til et punkt i industrialiseringen og teknologien, hvor vi bliver nødt til at tænke på det aftryk, vi sætter som mennesker.

Hvordan kan design hjælpe med at løse klimaudfordringen?
Til at begynde med handlede design om at undgå følgevirkninger af systemerne, nu handler det om at redesigne selve systemerne. Den måde, vi designer vores energi, byer og boliger på i dag, ødelægger planeten. Vores affaldsstrøm vendes udad, og det er altafgørende, at vi formår at bevæge os mod en mere cirkulær model. Vi har ikke taget højde for miljøets begrænsninger, men det begynder forbrugerne at kræve nu. Ingen har lyst til at købe ting, der ødelægger vores fremtid.

Hvad betyder dette for den næste generation af designere?
Der vil være en mangel på viden. Vi har brug for træning og uddannelse, der udstyrer designere med de rigtige værktøjer til at håndtere disse udfordringer. Samtidig er lovgivningen ikke parat til at imødekomme systemændringerne, og der mangler fortsat økonomisk incitament til at bevæge sig væk fra de eksisterende systemer. Denne udfordring kan ikke tackles nationalt, for designsystemernes aftryk er globalt. I store dele af verden er menneskers velbefindende nu en del af produktetik. Men systemernes aftryk ses ikke som en etisk udfordring endnu. På den måde er udviklingen af rettigheder for naturen stadig på et tidligt stadie.

Hvordan kan designere skabe forandring netop nu?
Designere er virkelig gode til at arbejde med begrænsninger. Jeg mener, at alle designere har en forpligtelse til at evaluere deres arbejde; både de ting, de skaber, og de systemer, de designer. Det skal gøres ud fra en standard, hvor de står til ansvar for deres produktionsmetoder. De bliver nødt til at lære om udtømning af naturens ressourcer og risikoen ved dette - og sørge for, at de lever op til de etiske standarder.

I mine studerende ser jeg en oprigtig interesse i at gøre dette, blandet med en sund dosis skepsis og en form for utålmodighed. De ved godt, at de er den første generation, der bliver nødt til at forholde sig til effekten af omfattende klimaforandringer. Selvfølgelig har vi kendt til klimaforandringerne i et stykke tid, men de er den allerførste generation, der virkelig vil komme til at mærke følgevirkningerne. Samtidig er de den sidste generation, der kan handle i tide.

Hvorfor er det vigtigt at inkludere international vidensudveksling- og inspiration i designuddannelsen?
Fordi vi står over for globale udfordringer. Den basale ramme for innovation kræver forskellige perspektiver, kulturer og tilgang til løsninger. Det kommer fra det paradigme, som man er vokset op med. Vi har brug for at skabe en kontekst, et mikrokosmos, for løsninger, der kan komme alle steder fra. I Danmarks tilfælde påvirker dansk design vores disciplinære perspektiv i USA. Nærmere bestemt Danmarks engagement i produktdesign og modedesign, hvor I forholder jer til affaldsfri produktion, genanvendelse, lokal produktion, materialevalg, eksempelvis med den bæredygtige modekonference Global Fashion Agenda i år.

Hvad var din motivation for at etablere et langsigtet samarbejde med Danmark?
Danmark er førende på alle ovennævnte områder. I har en lang tradition for fremragende design, men lige så vigtigt er det, at Danmarks nationale designengagement i stigende grad er blevet forenet med bæredygtige mål. Der er stadig udfordringer og plads til forbedring, men generelt set står Danmark for forgangseksempler og et potentiale, der er meget motiverende. Vi kan håbe på, at tingene bevæger sig i retning af mere ressourcebevidsthed, balance, osv., men det er vigtigt også at have de gode eksempler.

Joel Towers

Joel Towers er dekan ved Parsons School of Design, der er kendt som en af de bedste designskoler i verden. Parsons har et tæt samarbejde med Danmark i kraft af bl.a. udvekslingsprogrammer med Copenhagen Business School, arrangementer som "Danish Design Review”, der sætter fokus på lovende talenter inden for dansk og amerikansk design - samt årlige forelæsninger i samarbejde med Det Danske Generalkonsulat i New York i Finn Juhl-salen i FNs hovedkvarter.

Publikation
Shaping the Next
Download Shaping the Next

Seneste

Seneste
Nyhedsbrev
Få nyheder om Dansk Design Centers aktiviteter direkte i din inbox