Menu
Søg
Ny challenge: Sundhedsdata redder liv
7. oktober 2019
Med Life Data Challenge inviterer Erhvervsstyrelsen og Dansk Design Center private virksomheder til at udforske nye sundhedsydelser, der er baseret på danske sundhedsdata.
Daria Nepriakhina

Data er en af ​​de mest værdifulde kilder til at forme vores fremtid. Men hvordan kan vi bruge data til at opbygge nye løsninger til det fælles gode på tryg og gennemsigtig vis?

I efteråret samarbejder Dansk Design Center med Erhvervsstyrelsen for at åbne op for potentialet i danske sundhedsdata. Danmark er internationalt kendt for kvaliteten af ​​sine sundhedsdata på grund af landets årtier lange tradition for registrering og journalisering af patientsager.

”Vi har en exceptionelt høj kvalitet, når det kommer til sundhedsdata i Danmark – ligesom vi har meget høje standarder for dataetik. Det er data, der kan være med til at redde liv og udvikle nye sundhedsløsninger, hvis vi bruger dem klogt. Konkurrencen handler om at få nye ideer til, hvordan vi gør det bedst,” siger Erhvervsminister Simon Kollerup og fortsætter: ”Vi kommer ikke til at gå på kompromis med datasikkerheden eller borgernes fortrolige oplysninger. De virksomheder, der deltager, får derfor ikke adgang til nye eller flere metadata end dem, der allerede er offentligt tilgængelige i dag.”

Med Life Data Challenge inviterer vi danske og internationale virksomheder til at arbejde konceptuelt med danske sundhedsdata for at udvikle nye løsninger og muliggøre nye offentlig-private partnerskaber.

“Sundhedsdata er pulsen i fremtidens sundhedsydelser. Ved at anvende det betydelige udbud af danske sundhedsdata, ansvarligt og i anonymiseret form, kan vi designe løsninger, der forbedrer kvaliteten af sundhedsydelser og i sidste ende redder liv,” sidder adm. direktør i Dansk Design Center Christian Bason.

Simone van der Koelen

Sundhedsdata er pulsen i fremtidens sundhedsydelser. Ved at anvende det betydelige udbud af danske sundhedsdata, ansvarligt og i anonymiseret form, kan vi designe løsninger, der forbedrer kvaliteten af sundhedsydelser og i sidste ende redder liv.

CEO i Dansk Design Center, Christian Bason

Deltag i Life Data Challenge
Life Data Challenge er åben for indsendelser fra 11. oktober til 4. november.

I løbet af oktober får potentielle ansøgere mulighed for at koordinere individuelle informationssessioner med projektansvarlige for at besvare eventuelle spørgsmål, de har vedrørende udfordringen.

En international jury af eksperter inden for teknologi og sundhed vil evaluere ideerne, og blandt fem finalister bliver vinderen annonceret ved den officielle prisceremoni den 29. november.

Læs meget mere og indsend din idé på Challenge.dk.

 

Seneste

Seneste
Nyhedsbrev
Få nyheder om Dansk Design Centers aktiviteter direkte i din inbox

Vi bruger cookies

Vi bruger cookies til at integrere med vores videoudbyder og til at lave anonymiseret statistik over trafikken på vores hjemmeside.
Cookies er små tekstfiler, som kan bruges af websteder til at gøre en brugers oplevelse mere effektiv. Loven fastslår, at vi kan gemme cookies på din enhed, hvis de er strengt nødvendige for at sikre leveringen af den tjeneste, du udtrykkeligt har anmodet om at bruge. For alle andre typer cookies skal vi indhente dit samtykke.

Dette websted bruger forskellige typer af cookies. Nogle cookies sættes af tredjeparts tjenester, der vises på vores sider. Du kan til enhver tid ændre eller tilbagetrække dit samtykke fra Cookiedeklarationen.

Læs mereLuk

Sociale medier cookies tillader os at integrere med velkendte sociale mediers platforme. Formålet er en mikstur af marketing, statistik og interaktioner med 3. parts platformen.
Nødvendig for at afspille Vimeo videoer
Statistik cookies hjælper webstedsejere med at forstå, hvordan de besøgende interagerer med hjemmesider ved at indsamle og rapportere oplysninger anonymt.
Præference cookies gør det muligt for en hjemmeside at huske oplysninger, der ændrer den måde hjemmesiden ser ud eller opfører sig på. F.eks. dit foretrukne sprog, eller den region, du befinder dig i.
Bruges til grafiske elementers tilstand