Menu
Søg
Nyt netværk skal understøtte design af dansk sportsteknologi
6. februar 2020
Idrætsinnovation kan blive Danmarks næste eksportsucces, siger vicedirektør i Dansk Design Center Sune Knudsen

Når idræt, teknologi, erhvervsliv og design mødes, dannes der grundlag for at udvikle nye løsninger, der både kan gøre gavn i idrætsverdenen og danne grundlag for et nyt eksporteventyr for Danmark.

Det er tanken bag Idrættens Innovationslab, et nyt samarbejde mellem Danmarks Idrætsforbund, Dansk Industri og Dansk Design Center, med en bevilling fra Industriens Fond. Vicedirektør i Dansk Design Center, Sune Knudsen, er formand for lab'et, og han mener, at design spiller en afgørende rolle i idrætsinnovation.

"Dansk design er kendt for at sætte fokus på mennesker, og idræt er en grundlæggende menneskelig udfoldelse. Idrætsudstyr og idrætsanlæg, der ikke tager udgangspunkt i udøveren og tilskueren, giver ikke mening," siger Sune Knudsen.

Idrættens Innovationslab skal bygge bro mellem erhvervslivet og idrætten. Det kan være alt fra at hjælpe idrætsiværksættere, der udvikler specielle såler til kondisko for at undgå ankelvrid i håndbold til robotter, der kridter fodboldbaner op. Sune Knudsen ser en stor fremtid for idrætsinnovation, der kan blive et nyt dansk eksporteventyr.

"Vi ser allerede en lang række dygtige virksomheder og iværksættere på feltet. Jeg håber, at Idrættens Innovationslab kan være med til at samle det felt og skabe grundlaget for det, som jeg tror, kan blive Danmarks næste store eksportsucces."

    Vil du vide mere?

    Sportstech Denmark
    Idrættens Innovationslab er en del af Sportstech Denmark, et netværk for virksomheder, startups og interessenter, der arbejder med sportsløsninger. Sammen udvikler vi løsninger til blandt andre internationale sportsevents, breddeidrætsforeninger og eliteatleter. Målet er en ny industri og et nyt dansk vækstområde, som kan konkurrere med spillere på det globale marked.

    Vejen derhen går bl.a. ved brug af sportsdata, at fremme nye trends inden for sportsindustrien og ikke mindst vidensdeling på tværs af brancher. Lancheringen af Sportstech Danmark fandt sted i december 2019, hvor blandt andre H.K.H. Kronprinsen deltog.

    Hvad er SportsTech?
    Sports Technology (SportsTech) er en bred sektor, som består af virksomheder, der betjener forskellige dele af sportsværdikæden. Mens der er et stort fokus på traditionel sport i ligaer, hold og reklame, udvikler nicher inden for sportsteknologisektoren sig hurtigt.

    SportsTech-sektoren spænder således fra de mere traditionelle løsninger for atleter, arenaer og sportsbegivenheder til løsninger inden for: Socialt og fan-engagement, Internet of Things (IoT), Dataanalyse, E-sport, Virtual reality/Augmented reality, E-sport, Sikkerhed og E-handel.

    Du kan læse mere om sportstech her.

    Seneste

    Seneste
    Nyhedsbrev
    Få nyheder om Dansk Design Centers aktiviteter direkte i din inbox

    Vi bruger cookies

    Vi bruger cookies til at integrere med vores videoudbyder og til at lave anonymiseret statistik over trafikken på vores hjemmeside.
    Cookies er små tekstfiler, som kan bruges af websteder til at gøre en brugers oplevelse mere effektiv. Loven fastslår, at vi kan gemme cookies på din enhed, hvis de er strengt nødvendige for at sikre leveringen af den tjeneste, du udtrykkeligt har anmodet om at bruge. For alle andre typer cookies skal vi indhente dit samtykke.

    Dette websted bruger forskellige typer af cookies. Nogle cookies sættes af tredjeparts tjenester, der vises på vores sider. Du kan til enhver tid ændre eller tilbagetrække dit samtykke fra Cookiedeklarationen.

    Læs mereLuk

    Sociale medier cookies tillader os at integrere med velkendte sociale mediers platforme. Formålet er en mikstur af marketing, statistik og interaktioner med 3. parts platformen.
    Nødvendig for at afspille Vimeo videoer
    Statistik cookies hjælper webstedsejere med at forstå, hvordan de besøgende interagerer med hjemmesider ved at indsamle og rapportere oplysninger anonymt.
    Præference cookies gør det muligt for en hjemmeside at huske oplysninger, der ændrer den måde hjemmesiden ser ud eller opfører sig på. F.eks. dit foretrukne sprog, eller den region, du befinder dig i.
    Bruges til grafiske elementers tilstand