Menu
Søg
Tid
Individuelt
Type
Konkretiser
Deltagere
Individuel

Pitch:

I et pitch skal du på en kort og fængende måde præsentere din virksomhed eller forretningsidé til eksempelvis investorer eller andre stakeholdere, som ikke kender dig eller din virksomhed forhånd. Når du pitcher, bør du betragte dig selv som en skuespiller, som skal øve og huske sine replikker til en premiere på en forestilling. Øv dig i dit manuskript, til du er i stand til at slappe af og koncentrere dig om at fortælle den gode historie bag din virksomhed, service eller forretningsidé. Husk, at dit pitch er en appetitvækker og ikke et hovedmåltid: Målet med pitchet er i første omgang at vække tilpas interesse til, at potentielle investorer eller partnere kontakter dig efterfølgende.

 Sådan gør I:

  1. Byg din fortælling, som er rygraden i dit manuskript. Du kan med fordel anvende denne struktur:
    1) En fængende introduktion. Undgå overdrivelser eller for meget humor, da dette kan misforstås. Hold det sobert, men interessant.
    2) Beskriv det problem, du ønsker at løse så præcist som muligt 3) Beskriv den helt korte version af din løsning
    4) Validering: Hvorfor vil kunderne elske din løsning?
    5) Hvordan vil din løsning virke? Her må du gerne gå i dybden, også ift. evt. konkurrenter på markedet
    6) Din forretningsmodel - hvordan vil du tjene penge?
    7) Dit fremtidige marked
    8) Dit team - evner og profiler
    9) Din forespørgsel - hvad beder du om? Penge (i så fald hvor mange), partnerskaber eller noget helt tredje?
     

  2. Skriv dit manuskript. Et manuskript er de nøjagtige replikker, du siger, når du pitcher foran et publikum. Sørg for at opdele dit manuskript i tekstafsnit, der hører til fortællingen ovenfor. Dette vil hjælpe dig senere, når du bygger dit slide deck. 
     

  3. Øv og tag tid på dit pitch. En typisk begynderfejl er at overføre formaliteten fra skriftsproget. Prøv derfor at sige dit manuskript højt, så du kan høre hvilke formuleringer, du bør omskrive. 
     

  4. Byg et understøttende slide deck med overbevisende billeder. Tænk i visuelle greb som kan understøtte din pointe. 
     

  5. Øve! Øve! Øve! 
     

  6. Få feedback fra andre for at lære, hvor du kan optimere og gå tilbage til punkt 1 for at iterere på din manuskript.

Materialer:

9 A4 kort til pitchopbygning
Pen og papir

Værktøj
Pitch

Seneste

Seneste
Nyhedsbrev
Få nyheder om Dansk Design Centers aktiviteter direkte i din inbox